Find lugte i naturen
Brug næsen. Verden er fuld af dufte. To grupper dyster på lugtesans i naturen.
Kort om at lugte
Vi har fem sanser. Vi kan se, høre, lugte, smage og føle. I legen her skal I bruge lugtesansen. Vi lugter jo med næsen. Inde i næsen har vi mange millioner lugteceller. De kan opfange og registrere duftstoffer i luften. Lugtecellerne sender impulser videre til vores hjerner, som registrerer, hvad det er, vi lugter.
Med legen her kan I træne jeres evne til at lugte – og gætte en duft.
Sådan gør I
Grupper
Del jer først op i fire grupper.
Del jer først op i fire grupper.
Find lugte
- Hver gruppe får fire stofposer.
- (I kan evt. selv sy poserne af lagenstof. De kan bruges til mange ting.)
- Hver gruppe går ud i naturen og finder fire ting, som har en særlig lugt. Vær opmærksom på, at nogle ting skal kvases for, at lugten kommer rigtigt frem – fx grannåle.
- Læg de fire ting i hver sin pose.
Gæt en lugt
Efter et kvarter mødes I igen. Nu skal grupperne gå sammen to og to og forsøge at gætte, hvad der er i det andet holds poser.