Grantræet

Sådan gør du

Tag ud i skoven og kig på grantræer.
 

Hvor gammelt er juletræet

Det er ret let at tælle sig frem til et grantræs alder. Hvert år sætter grantræet nemlig én ny grenkrans.

• På små grantræer – juletræer – forsvinder grenkransene fra de første 2 år. Men resten af årene bliver de siddende. Tæl derfor grenkransene – og læg to til – så har du grantræets alder.
• På de store grantræer – rødgraner der dyrkes til tømmer – forsvinder grenkransene fra de første 4 år. Tæl derfor grenkransene – og læg fire til – så har du alderen.

Tegning: Eva Wulff

Hvordan vokser grantræet

Et grantræ der står i en tæt granskov mister de nederste grene, fordi de ikke får lys. Et grantræ der står frit, eller i randen af en bevoksning, får grene helt ned til jorden. Hvorfor er de nederste grene længere end de øverste?

Tæl alder på grangrene
Alle grene vokser et lille stykke hvert år. De ældste grene er derfor længere end de yngste. Du kan tælle hvor gamle de er, ved at tælle antallet af skud på en gren. Hvis du tæller side-skuddene fra spidsen af grenen til stammen, og fortsætter med at tælle grenkranse ned ad stammen, så har du træets alder når du når jorden – og lægger 4 til.

Undersøg grantræets rod
Hvis du kan finde et væltet grantræ, kan du se den store flade rod. Man kalder den en skiverod. Den ligger kun lige i overfladen, og derfor vælter rødgran let, hvis det stormer kraftigt.
 

Kig på nåle

Undersøg nåle fra forskellige grantræer:

• Rødgrans nåle er grønne på alle siderne. Hvis du plukker en nål af og skærer den over, er den næsten firkantet.

Rødgran. Nye lysegrønne skud - og gamle mørkegrønne.
Foto: Malene Bendix.

Der findes også andre nåletræer – deres nåle er lidt anderledes:

• Ædelgrans nåle er flade. På undersiden har de to hvide striber.
• Skovfyrs nåle sidder sammen to og to. De er grågrønne og bliver 5 – 8 centimeter lange.
• Lærks nåle er lysegrønne og bløde. De sidder i små knipper på grenene. Nålene falder af om efteråret.
• Douglasgrans nåle er bløde og 2 - 3 cm lange. De har to striber på undersiden og lugter af appelsin.
• Sitkagrans nåle er 1 - 2 cm lange og lidt blålige - og de stikker!

Nåle af sitkagran. De stikker.
Foto: Malene Bendix.

Kig på kogler og koglefrø

Find en grankogle. Kig ind under det brune kogleskæl. Kan du finde granfrø indenunder. Hvor mange er der under hvert skæl? Tag en kogle med hjem og læg den på et stykke papir på varmeapperatet. Når den tørrer, vil den åbne sig, og granfrøene vil falde ud.

Kogle af douglasgran. Under kogleskæl ligger frø.
Foto: Malene Bendix.

Dyr der spiser kogler

Meningen med granfrøene er, at de skal blive til nye træer. Men der er også mange dyr, der lever af dem – især om vinteren. Mus, egern og spætte for eksempel. Dyrene river og hakker i koglerne for at komme ind til koglefrøene. Du kan se hvilket dyr, der har spist en kogle, ved at se på, hvordan den er gnavet. Brug tegningen.

Kogler fra forskellige træer

• Rødgrans kogler er 8-16 cm lange, smalle og hænger ned fra grenen.
• Ædelgran har store kogler der sidder ovenpå grenen og ligner små ugler. Koglen falder tit fra hinanden når koglen bliver moden. Derfor finder man dem sjældent på jorden.
• Fyrrekogler er hårde som træ, og nærmest formet som æg.
• Lærkekogler er små og ovale – og sidder tit flere sammen.
• Koglerne fra Douglasgran har dækskæl med tre flige - en lang i midten og to korte i siderne. En gammel historie fortæller, at en masse mus har gemt sig inde i koglen, men at deres haler stikker ud.
• Sitkagrans kogler er lysebrune og kogleskællene sidder ikke så tæt til.
• Og så er der de bittesmå ’kogler’ fra rød-el. Det er ikke rigtige kogler, men frø-stande der ligner.