Julekurv af karton
Klip og fold en julekurv af karton - og fyld den med julegodter.
Kort om julekurv
Her er en skabelon til en lille firkantet julekurv, som er let at lave.
Sådan gør du
Tænd et stearinlys - og sæt dig ved et bord sammen med nogle, du kan lide. Find karton i forskellige flotte farver - og andet papir, tuscher, blyanter, sakse, lineal, lim osv. frem. På tegningen her kan du se, hvad du skal gøre.
Læs her, hvordan du gør:
- Kig på tegningen her - og mål en skabelon ud på et stykke karton.
- Klip din skabelon ud.
- Tegn din skabelon af på et flot stykke karton.
- Tænk over, om du vil dekorere din kurv, før du limer den sammen.
- Fold din julekurv med skarpe foldninger.
- Fold flapperne - og lim flapperne fast.
- Klip en hank og lim den på.
- Lad din julekurv tørre på en radiator.
- Fyld din julekurv med nødder og dejlighed - og hæng den op på juletræet.
Glædelig jul!