Juletræ af fyrrekogle
Lidt om kogler
Kogler er nåletræernes frugter. I koglerne sidder nåletræets frø. Når du finder koglerne i skoven er de som regel helt lukket sammen. Det er fordi de er fugtige. Tager du dem ind og tørrer dem på et stykke papir, åbner de sig og de små frø falder ud - hvis der er nogle tilbage.
Frøene sidder fast på en vinge. På den måde kan træet sprede sine frø - de svæver simpelthen gennem luften så langt væk fra træet som muligt.
Frøene kan du plante i en urtepotte, så får du nye nåletræer.
Kogler er flotte i dekorationer. Her kan du se hvordan du kan lave et lille juletræ. Men der er mange andre muligheder. Find selv på flere.
Sådan gør du
Tag i skoven og find fyrrekogler. Hjemme lægger du dem et varmt og tørt sted f.eks. på radiatoren. Du kan lægge dem på et stykke papir, så de ikke falder ned i eller bag radiatoren. Koglerne folder sig ud når de tørre.
Hvis koglen ikke kan stå selv, kan du sætte den fast i en lille klat ler.
- spray en kogle med lim. Det er en god ide at gøre det udenfor i den friske luft, så du ikke får spraydampene op i næsen.
- stil koglen på papiret og drys glimmer på
- med limstiften sætter du en klat lim i toppen af koglen. Her sætter du stjernen fast