Art

Hvad er en art ?

En art er en gruppe af levende væsner, der kan parre sig med hinanden og få unger, der også kan få unger.

Eller sagt lidt mere videnskabeligt:

En art er en gruppe af individer, imellem hvilke forplantning kan foregå og give et formeringsdygtigt afkom.

To vrinskende og skrydende eksempler
Heste tilhører samme art. Der findes mange forskellige racer – men en fuldblodshingst kan godt parre sig med en shetlandspony – og det føl, der kommer ud af det, vil også godt kunne få føl engang.

Hesten og æslet ligner hinanden meget. De kan faktisk også godt parre sig og få føl – det er de sære heste med lange ører, vi kalder mulddyr. Men to mulddyr kan ikke parre sig og få føl. Så derfor tilhører heste og æsler ikke samme art.

Hvor mange arter ?

Hvor mange arter er der på jorden?
Der er faktisk ikke nogen der ved, hvor mange arter der er på jorde. Man har nemlig slet ikke fundet dem alle sammen endnu. Men man regner med, at der er mellem 5 og helt op til 100 millioner arter i verden! Videnskaben har fundet og navngivet omkring 1,6 millioner arter indtil videre. Halvdelen af dem lever i troperne. Du kan se en tabel over alle de kendte arter i verden, fordelt på grupper, hvis du kigger allernederst i artiklen.

Hvor mange arter er der i Danmark
Man regner med at der lever cirka 30.000 forskellige plante og dyrearter i Danmark. Der er nok at gå i gang med at lære – men set i forhold til nogle egne af verden er det faktisk ikke særlig mange arter. Hvis du f.eks. rejser til Malaysia og undersøger hvor mange forskellige træer og buske, der vokser på 1 hektar skov (1 hektar skov er 100 x 100 meter), så vil du finde tre gange så mange arter som der er i hele Danmark! Og hvis du rejser til Zaire i Afrika og tæller alle de forskellige pattedyr de har, så vil du kunne finde 409 arter. I Danmark har vi 49 pattedyr.

Hvorfor er der ikke så mange arter i Danmark
Der er flere grunde til at Danmark er fattigt på arter. Først og fremmest skyldes det at vi lever i en del af verden hvor der normalt ikke findes så mange arter. Samtidig har vi dyrket jorden intensivt siden bondestenalderen for 7000 år siden. Det har ændret vores oprindelige natur. 

Oprindeligt var Danmark dækket af skov. Derfor hører de fleste af vores vilde dyr og planter til i skovene. Men vores skove er små i dag, og ligger tit adskilt fra hinanden af marker, så dyr og planter ikke kan vandre imellem dem. Samtidig er de fleste skove ikke ret gamle. Vi har vi ikke nogle urskove – altså skove der har været skove siden stenalderen. Det skyldes at vi for 200 år udnyttede vores skove og vores natur så kraftigt, at vi næsten havde udryddet skoven i Danmark. Der var kun 3 – 4 % skov tilbage. Hvis kongen ikke dengang havde bestemt, at vi skulle plante flere skove, beskytte vores skove, og begynde at dyrke dem fornuftigt, så havde vi slet ikke haft noget skov i dag.

Værdifulde arter
De arter vi har i Danmark er tilpasset livet her. Deres gener findes ikke andre steder – og derfor skal vi passe godt på dem og de økosystemer hvor arterne lever. Det er f.eks. skove, enge, heder, moser, vandløb, kyster mm.

Læs mere om bevarelse i artiklen om Biologisk mangfoldighed.

Truede arter

Rød-listen
En del arter er ved at forsvinde fra Danmark. Naturstyrelsen udgiver med jævne mellemrum en liste over arter i Danmark, der er forsvundet, ved at forsvinde eller sjældne – og som vi skal være specielt opmærksom på at beskytte. Den liste kalder man for rødlisten – og det er interessant læsning. Se Naturstyrelsens rødliste fra 1997. Der er 3142 arter på listen fra 1997. Over halvdelen (54%) af arterne på rødlisten lever i skoven.

Gul-listen
Fra 1997 har Naturstyrelsen også udgivet en gul liste over planter og dyr der er i tilbagegang – og arter som Danmark har et særligt ansvar for, fordi de er specielt tilknyttet vores land. Se Naturstyrelsens gullisten fra 1997.

Hvor mange arter kender vi ? 

Tabel over antallet af kendte arter i verden
Her kan du se en tabel der viser, hvor mange arter vi kender til i verden. Arterne er delt op i grupper.
 

Tabellen omfatter ikke bakterier, encellede alger og visse laverestående dyregrupper.

* Tallene omfatter fastsiddende havalger.

** Tallet omfatter ynglefugle.

Tallene bygger på oplysninger fra Københavns Universitet, Botanisk Institut, Botanisk Museum og Zoologisk Museum. Kilde: Rapporten ”Biologisk mangfoldighed i Danmark – status og strategi, af Christian Prip og Peter Wind m.fl., udgivet af Miljø- og Energiministeriet i 1995.