Brombær-syltetøj
Lidt om brombær
Brombær vokser vildt i skoven. De vokser også i skovbryn og hegn. En brombærbusk består af lange ranker med torne på. De kryber hen ad jorden og op ad levende og væltede træer og hegn - og ad hinanden. På den måde kan brombær danne store buske. De blomstrer smukt om sommeren, og sætter sorte blanke bær hen over efteråret.
Pluk brombær
I september og oktober er brombærrene modne – og så er det bare om at komme i skoven med plukkespanden. Brombær smager nemlig rigtig godt - både rå og som syltetøj. Men pas på når I plukker. Brombær-rankernes torne stikker noget så jævlans - og så hiver de i håret.
Sådan gør du
- Find et brombærkrat, og pluk en masse modne bær.
- Rens bærrene, og tag de umodne og dårlige bær fra.
- Hæld dine brombær og citronsaften i en gryde, og varm dem forsigtigt op til de koger.
- Kog bærrene 5 minutter, mens du rører forsigtigt i dem.
- Tag gryden af ilden.
- Hæld sukker og Atamon i, og rør det forsigtigt sammen.
- Hæld det brombærsyltetøj du vil gemme i skoldede syltetøjsglas der er skyllet med Atamon, og luk låget med det samme.
- Spis resten med dine venner - og få røde tænder.