Byg en redekasse af brædder
Lidt om redekasser
De hulrugende fugle
Nogle fugle vil kun bygge deres reder i huller. Det gælder f.eks. blåmejsen, musvitten, sortmejsen, topmejsen, sumpmejsen og spætmejsen, spætten, stæren, fluesnapperen og uglen. Man kalder dem for hul-rugende fugle.
Spætten hakker huller
De fleste af de hulrugende fugle kan ikke lave deres huller selv. Spætten er en af de få, der kan. Den hakker huller med sit næb i gamle og døde træer. Spætten hakker sig et nyt hul hvert år – og forlader altså også et hul om året. Det hul flytter en af de hulrugende fugle ind i. Hullerne er sikre og trygge at yngle i, fordi rovdyr har svært ved at komme til æg og unger.
Redekasser som spættehuller
Du kan også lave sikre huller til de hulrugende fugle ved at bygge redekasser. Redekassernes huller ligner hullerne i de gamle træer – og fuglene vil meget gerne flytte derind. Samtidig er der også mange af de fugle, der ikke ruger i huller, der bruger redekasserne i stedet for almindelige redesteder i træerne.
Hvornår skal kassen op ?
Du kan sætte fuglekasserne op allerede om vinteren. Så har fuglene god tid til at undersøge deres fremtidige hus, før det bliver forår. Fuglekasserne er også et sikkert skjul, og en del spurve og mejser sover faktisk i kasserne om vinteren. Du kan også fint sætte kasserne op i marts eller april.
Sådan gør du
Den fuglekasse, du laver her, har fladt tag som på tegningen. Hvis du vil have skråt tag, må du ændre lidt på arbejdstegningerne nedenfor.
Det bedste træ til fuglekasser er ru brædder af fyr eller gran. Brug brædder, der er 2 cm tykke og 15 cm brede. Sav dem ud efter arbejdstegningen her:
Arbejdstegning:
|
Bræt: 15 x 2
Bræt: 10 x 2
|
Puds
Når du har savet brædderne ud, skal du pudse alle kanter med sandpapir – især de savede - så hverken du eller fuglene river jer.
Flyvehul
Inden du samler redekassen, skal du bore et flyve-hul i den forreste side. Flyvehullets størrelse bestemmer hvilken fugl, der vil kunne yngle i kassen – se i tabellen nedenfor, hvilke hulstørrelser der er for hvilke fugle.
Sæt fuglekassen sammen
Du skal bruge galvaniserede søm og skruer - og gøre nogenlunde sådan:
-
Søm først de fire sider sammen. 15 cm stykkerne danner forside og bagside. 10 cm stykkerne danner siderne - og sømmes ind imellem 15 cm stykkerne.
Her er én måde at gøre det på: Stil de to 10 cm stykker på den brede led med lidt afstand imellem. Læg forstykket på 15 cm hen over, så det står som et omvendt U. Få en ven til at holde det hele lige - og søm med små søm forstykket på de to 10 cm stykker. Vend så det hele - læg bagstykket på, så det står som et O - og søm bagstykket på.
Du kan dykke de små søm lidt ned i træet med en dykker. -
Bor fire-fem små huller i bunden, så vand kan løbe ud. Placer bunden inde i kassen og sæt den fast med søm.
-
Søm en låg-klods fast på undersiden af låget. Låg-klodsen skal passe ned i kassens øverste åbning.
-
Sæt et søm halvt i på hver side af kassen, så låget kan bindes fast med ståltråd eller nylonsnor.
- Skru de to øskner i bagerst i øverste hjørne på hver side. Det er dem, som kassen skal hænges op i.
Maling?
Du behøver ikke at male redekassen.
Andre fuglekasser
Som sagt er den kasse, vi har angivet mål til her, en kasse til småfugle. Du kan bygge større fuglekasser til større fugle. Du kan også bygge fuglekasser, der er lidt skæggere udenpå – og benytte lejligheden til at sætte fantasien lidt i sving. Hvad med et højt, spidst tag? I guld? Eller en fint malet kasse med prikker eller små blomster. Brug dog kun ikke-giftige farver, der falder ind i naturen.
Hæng redekassen op
Hvis du vil hænge din nye redekasse op i et træ, kan du bruge reb for ikke at skade træet. Brug aldrig ståltråd eller søm i træer. Rebet skal være 3-4 gange længere end tykkelsen på det træ, som kassen skal hænge i. Når du hænger kassen op i træet, skal rebet 2 gange rundt om stammen. Det er vigtigt at rebet er meget løst, så træet kan vokse videre uden at rebet skader barken.
Redekassen skal hænge så højt, at katten ikke kan nå dem. Kasserne må ikke hvile på en gren, da den gør det nemt for katte og andre rovdyr at røve æg eller unger. Flyvehullet skal helst vende mod nord eller øst, så solen ikke kan bage ind i kassen.
Redekasser – størrelser og huller
Her er en tabel med de vigtigste mål for de forskellige arter. Som du kan se, er målene for de små fugle rimeligt ens - her kan redekassen ovenfor fint bruges. Men for de større fugle skal du lave redekasser i helt andre mål.
| Redekasser til forskellige fugle | Hvor dyb skal kassen være indvendig (cm) | Hvor dybt skal der være fra hul til bund (cm) | Hvad er bundens indvendige mål (cm) | Hvor stor er flyvehullets diameter (cm) | Hvor skal du sætte kassen op, for at der kommer fugle i den | Hvor højt skal kassen hænge over jorden |
| Blåmejse | 28 - 30 | 22 | 10 x 10 | 2,8 |
I et træ, i læ for blæst og sol (mod nord eller øst). Der skal være mindst 10 m til nærmeste blåmejse-kasse. |
1/2 til 1 1/2 |
| Musvit | 28 - 30 | 22 | 10 x 10 | 3,2 | I et træ. Ikke med tætte buske foran. 10 - 15 m til nærmeste musvit-kasse | 1/2 til 1 1/2 |
| Gråspurv | 28 - 30 | 20 - 22 | 10 x 10 | 3,4 | Husmur, gavl eller skur. Koloni. Kasser kan sidde tæt. | 3 - 5 |
| Skovspurv | 28 - 30 | 20 - 22 | 10 x 10 | 3,2 | Træ, husmur, gavl eller skur. Koloni. Kasser kan sidde tæt. | 2 - 4 |
| Rødstjert | 25 - 30 | 18 | 10 x 10 | 3,2 | Træ | 1 1/2 - 4 |
| Fluesnapper | 25 - 30 | 18 | 10 x 10 | 3,2 | Træ i åben skov, park eller have | 1 1/2 - 3 |
| Stær | 30 - 35 | 25 | 14 x 14 | 5,0 | Hus, træ, pæl. Koloni. Kasser kan sidde tæt. | 3 - 6 |
| Tårnfalk | 40 - 50 | 20 - 30 | 40 x 40 | 20 x 40 bred revne | Højt i det åbne land (silo/mast). (Husk sæt aldrig op på en elmast) | 6 - 8 |
| Natugle | 40 - 50 | 20 - 30 | 40 x 40 | 20 x 40 bred revne | Skov, bygning, i en lade, gammel have på en gård. | 6 - 8 |
| Mursejler | - | - | 20 x 20 | 5,0 (halvt hul) | I byen i en fleretagers bygning - helt oppe under tagskægget. Koloni. Sæt gerne flere kasser op sammen. | Mindst i 2. etage |
| Træløber | 30 - 35 | 20 - 25 | 10 x 15 | 4 x 9 (trekant) | På et gammelt løvtræ i skov eller park. Direkte på stammen. | 1/2 - 2 |
| Hvinand | 50 - 60 | 40 - 45 | 25 x 25 | 15 | Træ ved søbred | 2 - 5 |
| Flagermus | 25 - 30 | 2 - 5 | 10 x 10 | 2 x 5 | Skove, parker, ved bygninger | 2 - 3 |
Undersøg fuglenes liv
Når du har hængt din fuglekasse op, kan du holde øje med den og se hvilke fugle, der flytter ind i den. Du kan følge fuglene gennem hele foråret – og hvis du har lyst, kan du undersøge f.eks.:
- Hvilke fugle flytter ind i kassen?
- Hold øje med fuglene, mens de bygger reden. De flyver til og fra kassen med strå, mos, fjer og dun. Måske kan du se, når fuglene har lagt æg – så bliver der mere stille omkring kassen. Når æggene klækkes efter cirka 2 uger (det er afhængigt af hvilken art, der er flyttet ind – se fuglebog), bliver der til gengæld ivrig aktivitet igen. Ungerne skal fodres med insekter og frø – og det kan ikke gå hurtigt nok.
- Du kan undersøge hvor tit forældrene flyver ud og ind i løbet af en time. Sæt dig stille med et ur – og skriv op. Se på fuglene – evt. med kikkert. Måske kan I se, hvad de har med i næbbet til ungerne. Nogle gange har de også noget med ud. Ungernes små hvide fugleklatter, pakket ind i en lille hinde, bærer forældrene bort, så de ikke sviner kassen.
- Hvor lang tid går der, fra en fugl har lagt æg, til den begynder at fodre unger?
- Hvor lang tid går der, fra ungerne er kommet ud af ægget – og til de er klar til at flyve fra reden? Det må være mærkeligt at kaste sig ud i luften første gang, når man aldrig har fløjet før.
Læs mere om dine fugle
Du kan læse mere om fuglene i din fuglekasse i en fuglebog. Hvis du har lyst, kan du bruge spørgsmålene nedenfor til at blive klogere på fuglen.
- Hvad hedder fuglen?
- Hvordan lever den? (Hvorfor ruger den f.eks. i en fuglekasse?)
- Hvad spiser fuglen?
- Hvordan er fuglens sang? Hvorfor synger den?
- Hvordan yngler fuglen?
- Hvad spiser ungerne?
- Hvor gamle er ungerne, når de kan flyve?
- Find en speciel og sjov historie om fuglen
