Klima og træplantning
Genplant Planeten
- Hvorfor plante skov
- Drivhuseffekt og klimaforandringer
- Plant flere træer
- Afskovning
- Fotosyntese
- Forbrænding
- Ophobning af CO2 i træ
- Bæredygtig skovdrift
- Brug af skov og træ til at formindske CO2 i atmosfæren
- Opsummering
- Genplant Planeten
Hvorfor plante skov
- Skov i vækst optager CO2
- Skov og træ binder CO2 i lang tid
- Hvis vi bruger træ til at bygge af og træ som bioenergi, så formindsker vi behovet for fossilt brændstof (olie, kul og gas).
Drivhuseffekt og klimaforandringer
Solens lysstråler kan trænge ind igennem CO2-laget, men CO2-laget forhindrer varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen – som glasset i et drivhus.
Drivhuseffekten gør meget kort fortalt, at temperaturen stiger på jorden. Det kan få en lang række konsekvenser, som at isen ved polerne smelter, vandet i havene stiger og oversvømmer kystnære områder, ørkenen breder sig omkring Ækvator og vejret forandrer sig.
Det vil få betydning for mennesker, dyr og natur i fremtidens verden. Der vil blive mindre frugtbar jord at dyrke og økosystemer må forandre sig, så millioner af mennesker kan blive tvunget bort fra deres hjem og vi må forvente folkevandringer, hungersnød mm. Samtidig vil klimaforandringerne kunne foregå hurtigere end naturen formår at tilpasse sig dem. Det kan betyde at arter uddør og at den biologiske mangfoldighed bliver mindre.
Plant flere træer
Skov i vækst optager CO2
Skovenes andel af det samlede CO2 optag i verden er meget stor. Skovene står for cirka 66 % af den årlige udveksling af karbon (kulstof) mellem atmosfære og land. Derfor har skovene et stort potentiale for at være med til at stabilisere jordens klima.
Skove ophober CO2
Verdens skove ophober rigtig meget CO2 som kulstof (carbon):
- I skovene er ophobet 4,500 Gigaton carbon.
- I verdens oliereserver er ophobet 2,400 Gigaton carbon
- I atmosfærden er ophobet 3,000 Gigaton carbon
Afskovning
Der bliver mindre og mindre skov i verden
For 8000 år siden var halvdelen af landjorden dækket af skov. I dag er det en tredjedel eller omkring 4 milliarder hektar.
Afskovning og CO2 udslip
I landene omkring Ækvator vokser der regnskov. Man kalder regnskovene for verdens lunger fordi de er urgamle, enorme og fyldt med en uendelighed af dyr og planter. Desværre fælder mennesker store områder af regnskoven hver eneste dag og brænder den af, for at lave plantager, landbrug og sælge træ. Når mennesker fælder og brænder skov frigøres al den CO2 som er bundet i træerne og i jordbunden. Det er en meget vigtig del af klimaproblemet.
Internationale aftaler om rydning af regnskov
De lande som har regnskov er ofte fattige. Derfor er en vigtig del af kampen mod klimaforandringer at verden får lavet aftaler med regnskovslandene om, at de skal beskytte deres skove – og betaler dem for det.
Fotosyntese
Forbrænding
Ophobning af CO2 i træ
Hvor meget CO2 er der i træ?
Først og fremmest kan vi ophobe en del af overskuddet af CO2 i atmosfæren ved at plante flere skove (stående vedmasse). Nedenfor er tal for ophobning af CO2 i træer.
CO2 optagelse og binding i træ | |
1 m3 tømmer indeholder i gennemsnit | 210 kg karbon (kulstof) |
I 1 m3 tømmer er der i gennemsnit bundet | 780 kg CO2 |
Hvis man regner grene, stubbe, rødder med, vil der ved
produktion af 1 m3 tømmer optages og bindes i alt:
|
1,480 ton CO2
Forskelligt fra træart:
Gran: 1,3 ton CO2/m3
Fyr: 1,5 ton CO2/m3 Birk: 1,7 ton CO2/m3 |
Produktion af 1 m3 tømmer (inkl. grene o.l.) svarer til CO2
udslippet ved brug af:
|
640 liter benzin |
Hvor ophobes CO2 i træet
|
Andel CO2 (%)
|
Stamme
|
60 – 65 %
|
Top
|
5 %
|
Grene
|
10 – 15 %
|
Stub
|
5 – 10 %
|
Rod
|
10 – 20 %
|
Hvor meget CO2 kan optages i skov
Her er et norsk regneeksempel, som bygger på norske træers vækst under norske forhold:
- Plant 1 ha skov (100 x 100 m)
- Skoven vil i gennemsnit producere 5 m3 tømmer pr. år i de næste 100 år.
- Skoven vil i gennemsnit reducere det årlige netto-udslip af CO2 med 7,33 ton CO2 i løbet af de 100 år.
- Det svarer til CO2 udslippet fra en bilist som kører 40.000 km om året.
- I løbet af perioden på 100 år vil skoven have bundet en CO2 mængde der svarer til næsten 332.000 liter benzin.
1 ton CO2 svarer til udslippet fra 430 liter benzin
Bæredygtig skovdrift
Brug af skov og træ til at formindske CO2 i atmosfæren
Træet som står i skovene
En væsentlig del af den CO2 træerne optager ophobes i den stående vedmasse i skoven. Hvis man vælger at forøge skovarealet, så vil denne CO2-ophobning vokse.
Træet vi hugger
I-landenes udvikling i velfærd har indtil nu været baseret på en stadig voksende brug af energi. For at dække behovet for energi har vi brugt fossilt brændstof – og det er hovedårsagen til at vi ser drivhuseffekt og klimaforandringer i dag.
Træ er en fornybar, CO2 neutral energikilde – og træ kan sammen med andre vedvarende energikilder, som sol-, vind- og bølgeenergi, medvirke til at vi bruger mindre fossilt brændstof. Det kan ske direkte, ved at vi brænder træet til energi – og indirekte ved at vi erstatter energikrævende produkter som beton, stål, aluminium og gipsplader med træ.
Her kan du finde nogle fakta om klimaeffekterne ved brug af træ:
- Vi kan bruge træ som en fornybar, CO2 neutral energikilde i form af brænde, flis eller træpiller i ovne, fyr, kraftværker.
- Træprodukter som er blevet genbrugt og opbrugt kan ende som bioenergi og erstatte fyringsolie.
Brændværdi |
Reduktion i CO2 udslip
(Her er ikke medregnet det CO2 udslip, som opstår i forbindelse med produktion og transport af kul og olie)
|
|
1 m3 træ | 2100 kWh | |
1 m3 træ | 210 liter let fyringsolie | 560 kg CO2 |
1 m3 træ | 290 kg kul | 710 kg CO2 |
- Vi kan ophobe CO2 i faste træinstallationer – huse, broer, konstruktioner (temaer: træbyggeri, bæredygtigt design).
- Vi kan erstatte energikrævende produkter som beton, jern, gips, aluminium med træ i vores byggeri.
- Efter endt anvendelse kan tingene genbruges og til sidst brændes til CO2 neutral energi.
- Vi kan bruge papir
- Vi kan erstatte oliebaserede produkter som plast o.l. med papir i emballage oma.
- Vi kan genbruge det papir vi producerer et antal gange, før det kan brændes til CO2 neutral energi.
- Vi kan bruge træ som materiale i de ting vi bruger og omgiver os med.
- Vi kan erstatte andre materialer med træ.
- Vi kan udvikle – og udvikler nye træbaserede produkter baseret på omdannet træ og nye metoder til anvendelse af træ.
- Vi kan udvikle bæredygtig design, dvs. arbejde æstetisk med at skabe ting af bæredygtige materialer, som mennesker har lyst til at beholde i lang tid – så vi fjerner os fra brug-og-smid-væk kulturen.
Klimaeffekter
Øget brug af træprodukter vil give mindre udslip af CO2. Det sker både fordi træet erstatter materialer, hvis produktion skaber CO2 udslip – og fordi træmaterialer som huse, broer osv. binder CO2 i træet, så længe huset/broen står:
Hvis 1 m3 træ bruges... | Reduktion i CO2 udslip |
... til at bygge enfamiliehuse af træ i stedet for gasbeton spares | 800 kg CO2 |
... i bærende konstruktioner i stedet for stål spares | 500 kg CO2 |
... i døre og vinduer i stedet for aluminium spares | 1200 kg CO2 |
... i spånplader som kan bruges i stedet for gipsplader | 200 kg CO2 |
Genbrug af træ
Ved genbrug af træ vil den totale klimaeffekt (CO2 besparelse) øges betydeligt. Det gælder både genbrug som materialer, som fiber (papir) og som energi. Hvis bygningsmaterialer først har gjort nytte som et alternativ til beton eller stål og derpå ender som bioenergi, vil klimaeffekten fordobles.
Opsummering
- Vi må beskytte de skove vi har og dyrke dem bæredygtigt.
- Vi må reducere afskovning globalt.
- Vi må genplante hvad vi har tabt - og plante endnu mere skov.
- Vi må planlægge genplantningen, så de nye skove kan tilpasses de klimaforandringer som vil komme.
- Vi må bruge træ som materiale og til bioenergi – og udskifte beton, stål osv. med træ.
Genplant Planeten
Kilder bl.a.
- "Skogens muligheter i klimasammenhæng", udgivet af Norges Skogeierforbund, Norsk Skogbruksforening, Det norske Skogselskab, tekst: Nils Bøhn, NSF.
- "Skovenes mulige rolle i klimapolitiken", Signe Anthon, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen, Skov & Landskab.
- Forestry Commision og deres vigtige træ & klimafilm "A convenient truth" (brug linket i højre side).
- Diverse foredrag på LEAF møde i Norge, marts 2008, især oplæg af Ola Gram Dæhlen, Oppland Forestry Society.
Link
- www.nobio.no
- www.danbio.dk (bioenergiforening – find tal)
- Forestry Commision. Her kan du finde meget mere viden om skov og klima på engelsk + se den vigtige træ & klimafilm "A convenient truth" hvis du bruger linket i højre side. "A convenient truth" (15 minutter).
- www.energiveven.no