Knopsvanen
Vidste du
-
Knopsvanen er Danmarks tungeste fugl. En han kan veje helt op til 16 kilo.
-
Du kan se tre forskellige svanearter i Danmark om vinteren. Der får vores egen knopsvane nemlig besøg af sangsvaner og pibesvaner fra det nordligste Sverige, Norge og Rusland.
-
Knopsvanen har en knop på dæbbet. Den fugl, der har den største knop bestemmer mest i flokken.
-
I starten af 1900 tallet var der kun 3-4 svanepar tilbage i Danmark. Efter de blev fredet i 1926 er bestanden nu oppe på 4.500 -5.000 svanepar.
-
De ældste svaner vi har fulgt i Danmark er over 26 år gamle.
-
Der er fundet rester af svaner i køkkenmøddingerne fra yngre stenalder.
-
Svaner smager godt, men tidligere måtte man ikke jage, den fordi de tilhørte kongen eller adlen. I dag er fuglen fredet.
Svanedun. Foto: Malene Bendix.
Fakta om Knopsvanen
|
Knopsvanen
(max tal)
|
|
|
Vægt
(kilo)
|
Han: 12
Hun: 10
|
|
Længde
(cm)
|
152 |
|
Vingefang
(cm)
|
208 - 238 |
|
Antal kuld
om året
|
1 |
|
Antal unger
i et kuld
|
5 - 6 |
|
Rugetid
(dage)
|
34 - 38 |
|
Ungetid
(dage)
|
120 - 150 |
|
Antal ynglepar
i Danmark
|
4500 - 5000 |
| Jagt | Nej |
|
Jagtudbytte
i Danmark
|
intet |
Udseende
De voksnes svaners fjerdragt er helt hvid, næbbet er orange med en sort trekant op mod øjet og især hannerne har en sort knop ved næbroden. Svaneunger er grå og får først den hvide fjerdragt når der er gået et år. Enkelte svaneunger er hvide, dem kalder man ”polske svaner”.
Svanens liv
Levested
Knopsvanen holder af at leve i moser, tørvegrave, små søer, men mange af disse små søer er i dag forsvundet eller forurenet og derfor er der ingen mad til svanerne. I dag holder den af at være ved kysterne og i fjordene på lavt vand, hvor den kan finde de vandplanter den spiser, men den kan også spise spildte kartofler, raps, korn på markerne, når høsten er ovre. Ofte går de på de vintergrønne marker og spiser vinterhvede.
Levevis
Knopsvanerne lever som et par hele livet igennem og normalt er der kun et enkelt par i en mindre sø. De er meget aggressive overfor andre svanepar i deres sø, men de senere år er der opstået en ny slags knopsvane, der ligner den almindelige knopsvane, men den kan godt li at bo mange sammen, så de danner kolonier og er ikke så aggressiv overfor de andre.
Knopsvanen får unger
Normalt er svaneunger grå det første år, men der findes enkelte hvide svaneunger mellem. De kaldes polske svaner og får som voksne røde fødder.
Udbredelse
Knopsvanen er almindelig over hele Danmark både langs kysterne og inde i landet.
Knopsvanen er den eneste svane vi har fast ynglende i Danmark, men om vinteren har den besøg af pibesvaner og sangsvaner fra nord. Enkelte gang er der en sort svane i vores natur. Den kommer normalt fra Australien og er undsluppet fangenskab fra en eller anden park herhjemme.
Knopsvaner lever som par hele livet.
Foto: Malene Bendix.
Svanen og mennesket
En tredjedel af alle de svaner der dør i Danmark, dør fordi de flyver mod el-ledninger. Især i april og maj flyver svanerne meget omkring og rammer ledningerne.
Tidligere var det blyhagl fra jægernes patroner der forgiftede svanerne, når de samlede kråsesten til at fordøje føden med, men blyhagl er nu ikke mere tilladt til jagt og derfor er det ikke en af dødsårsagerne mere. Sult i de hårde frostvintre er det der dræber flest svaner. Halvdelen af de ringmærkede svaner, der er fundet i januar til april, er døde af sult.
