Musvåge (Buteo buteo)

Klik på det, du har lyst til at læse om:

• Vidste du
• Fakta om musvågen
• Musvågens liv
• Musvågen får unger
• Musvågens udbredelse
• Musvågen og mennesket
   

Vidste du

• At musvåger spiser regnorm.
• At musvåge hunnen og hannen holder sammen hele deres liv.
• At du kan finde musvåge-gylp.

Fakta om musvågen

Hvordan ser den ud?
Musvågen er den mest almindelige rovfugl i Danmark. Du har garanteret set den svæveflyve i skovkanten og over markerne. Faktisk kan du møde den året rundt – og de fleste steder i Danmark. Musvågen er kraftigt bygget, og har et stort hoved og en kort hale.

Musvågens fjerdragt varierer meget fra fugl til fugl. Ofte er den mørkebrun på oversiden, og både lys og mørk i et bestemt mønster på undersiden. Der er ikke nogen særlig forskel på hanner og hunner.

Fakta
Her kan du se lidt fakta om musvågen:

Musvåge venter på bytte på en birkegren.
Foto: Jan Skriver.

Musvågens liv

Skovbrynsfugl
Musvågen lever i kanten af skoven. Den bygger rede i træerne, men jager ofte over åbent land. Hvis der er mange skovbryn i et område – så er der også mange musvåger. Du vil ofte kunne se musvågen sidde på en pæl, og spejde efter bytte.

Jagt
Musvågen er en rovfugl. Den er skabt til at jage små dyr. Dens øjne er rettet fremad, så den er god til at se og bedømme afstand. Dens næb og klør er lavet til at holde et byttet fast, og rive det i stykker. Musvågen spiser stykker af byttet – med hud og hår og små knogler. De store knogler lader den ligge.

Gylp
Det musvågen ikke kan fordøje, gylper den op igen. Du kan finde klumper af musvåge-gylp på jorden. De er cirka 6 cm lange og 3 cm tykke pølser, der består af hår, fjer og små knogler. Prøv at skille en musvåge-gylp ad – så kan du se hvad den har spist.

Bytte
Musvågen spiser små gnavere som mus, rotter og mosegrise. Den spiser også frøer, tudser og firben, og smådyr som orm og biller. Hvis du ser en musvåge vandre rundt på en stubmark, er den nok på regnormejagt.

Musvågen æder også ådsler – altså døde dyr – hvis den støder på dem. Det er der mange rovdyr der gør.

Musvåger kæmper om et stykke kød.
Foto: Jan Skriver

Musvågen får unger

Trofast
Når musvåger er 2 – 3 år kan de parre sig og få unger. Når hannen og hunnen først har fundet hinanden, holder de sammen resten af livet.

Territorium
I februar og marts begynder musvågerne at forsvare det territorium, som de vil yngle i. De viser hvor territoriet er, ved at kredse rundt om det – højt højt oppe i luften. Så kan andre musvåger se, at der er optaget. Du kan høre dem skrige i det tidlige forår. Det lyder lidt som en kat der miaver.

Samtidig begynder hannen at lave flyveopvisninger for hunnen. Han flyver højt op i luften – og styrtdykker ned mod hende i fuld fart med rovfugle-kløerne fremme. Nogle gange vender hun sig i flugten, og viser klør mod ham. Det ser rigtig flot ud.

Rede
I marts bygger musvågerne rede, eller reparerer den gamle rede. Reden er 10 – 15 meter oppe i et højt bøgetræ – gerne i en grenkløft. Reden bliver lavet af grene, og foret med friske grangrene. Den er stor – 80 cm i diameter – og kanten er så bred, at fuglene kan partere bytte på den.

Hunnen lægger æg i april og både hunnen og hannen ruger på æggene til de klækkes 33 – 38 dage senere. Efter det, er det kun hunnen der varmer ungerne – og hannen skaffer mad.

Se en lille musvågeunge.
Foto: NaturGrafik.dk.

Musvågens udbredelse

Danmark
Musvågen findes overalt i Danmark, hvor der er skov og skovbryn.

Resten af verden
Du kan også møde musvågen i hele Europa – og arten findes hele vejen gennem Rusland til Japan.

Musvåge lander på en hegnspæl. Her kan du se tegningerne på vinger og bug.
Foto: Jan Skriver

Musvågen og mennesket

Musvågen er afhængig af, at der er områder med både skov og åbent land. Områder med byttedyr. Hvis mennesket dyrker landet intensivt, forsvinder byttedyrene – og så får musvågen sværere ved at overleve og få unger på vingerne.

Siden 1967 har musvågen været fredet i Danmark – ligesom alle andre rovfugle.