Påskehøns af karton
Se her, hvordan du klipper påskehøns af karton.
Kort om påskehøns
Til påsken hører høns og kyllinger. Klip selv en høne af karton.
Papir er lavet af træ fra skoven. Det kan mange ting - fx kan man folde papir og karton med en skarp kant - og så vil det holde formen. Prøv det her.
Sådan gør du
- Mål en firkant op. Den skal være 9 x 9 cm.
- Fold firkanten diagonalt.
- Fold hjørnerne op til vinger.
-
Klip et lille snit til hanekam.
-
Klip en hanekam med frynser.
- Tegn næb og øjne - eller klip dem ud i papir og lim dem på.
- Stik hanekammens nederste kant ned i snittet - og lim den fast.
-
Lim dun på vinger og hale.
-
Stil dine påskehøns op til pynt.