Skovdyrkning

Du læse om hvordan man dyrker skov og få en forklaring på fagudtryk, som man bruger i skoven.
 

Højskovsdrift

Den måde man dyrker skov på i Danmark i dag skaber høje og kraftige træer, der egner sig godt til tømmer. Det kaldes højskovsdrift.
 

Bevoksninger

Skovene bliver dyrket i små enheder, som man kalder bevoksninger. En bevoksning er normalt op til 5-10 hektar (1 hektar = 100m x 100m eller cirka 2 fodboldbaner). Ofte er de betydeligt mindre.
 

Ny skov

Når man skal etablere en ny skov eller forynge en gammel kan man gøre det på tre forskellige måder:

• Plantning
  Når man planter skov bruger man små træer, der først er dyrket i planteskole i 1-4 år. Der bruges 1 træ for hver 1-3 kvadratmeter. Det er en dyr og sikker måde at lave ny skov på.
   
• Selvforyngelse
  Når man lader skoven forynge sig selv bruger man de små træer, som de gamle træer har sået og som er vokset op under dem. Der skal spire mange planter pr. kvadratmeter for at foryngelsen lykkes. Selvforyngelse bruger man især i bøgeskov.

• Såning
  Man kan også så træerne ved at sprede deres frø ud over et område, som man måske har bearbejdet i forvejen. Kunstig såning af ny skov med frø bruges i dag kun sjældent i Danmark.
   

Beskyttelse af de nye træer

De små træer er sårbare overfor vind og vejr og bid. Der er forskellige måder at beskytte dem på:

• Skærmforyngelse:
• I en skærmforyngelse lader man nogle gamle træer blive stående. De beskytter de nye træer mod ukrudt, frost, træk og tørke.

• Hegning
  Hvis der er risiko for at de nye træer bliver bidt af hjortevildt, så sætter man hegn omkring den unge skov.
   

Tynding

Når de unge træers kroner er groet sammen, begynder man at tynde ud. Når man tynder ud fjerner man nogle af træerne, for at give de andre træer bedre plads – og dermed bedre adgang til lys, vand og næringsstoffer. Træerne bliver gradvist fjernet fra arealet gennem flere årtier. Man skelner mellem to former for tynding:

• Udrensning
  Når man tynder ud i unge træer, kan man sjældent sælge de træer man fælder. De er for små og tynde. Ved udrensning lægger man vægt på at fjerne træer, der gror dårligt eller er usunde.
   

• Udhugning
  Når træerne bliver ældre, kan man sælge det træ man fælder. Man hugger stadig de dårligste træer ud og koncentrerer sig om at lade de allerbedste træer blive tilbage, så de kan vokse færdigt.
   

I dansk skovbrug har der siden starten af 1800-tallet været tradition for at tynde ofte. Det giver lysere skove og tykkere træer. Dog skal træerne stadig stå så tæt, at sidegrenene ikke bliver for kraftige. De giver nemlig knaster og det forringer træets kvalitet i for eksempel møbler eller byggeri.

Omkring halvdelen af det træ der bliver hugget i skovene stammer fra tyndinger. Indtægterne herfra er ikke store. Undertiden må man være tilfreds blot omkostningerne ved at tynde ud bliver dækket.
 

Omdrift

Den periode der går fra træerne bliver plantet til de bliver fældet igen kalder man en omdrift. Omdriftens længde er afhængig af om træerne kan blive ved at vokse og holde sig sunde. Det varierer mellem 50 og 150 år. Omdriften er normalt længst for løvtræer.
 

Hovedskovning

Når de store træer i en bevoksning er store nok bliver de fældet. Det kalder man hovedskovning. Man kan hovedskove på flere måder:

• Renafdrift
  I en renafdrift fælder man alle de gamle træer på én gang.

• Skærmforyngelse
  Ved skærmforyngelse fælder man gradvist de store træer over 10-30 år. Træerne beskytter de nye træer mod ukrudt, frost, træk og tørke.

Den største del af skovens indtægt kommer fra hovedskovningen. Derfor er det vigtigt for skovbrugeren at producere gode træer, så de kan blive til gode træprodukter, når de bliver fældet.

Forsøg med tynding. Virkningen af at tynde skoven kan ses i forsøg - her i en 45-årig rødgranbevoksning. Til venstre har der aldring været tyndet (A-hugst). Til højre er tyndet som normalt i Danmark (C-hugst). Træerne i C-hugsten er 75% tykkere en i A-hugsten, og der er mere lys i skoven.
 

Forskningscentret for Skov- & Landskab har ca. 400 langsigtede (10-200 år) skovforsøg over hele landet.

Eksempel på dyrkning af rødgran:

Der plantes 4000 planter pr. hektar. Omkring 10 % af træerne går ud af sig selv. Når bevoksningen er cirka 10 meter høj, starter tyndingerne.

Når bevoksningen til sidst er 25-30 meter høj, er der omkring 400 træer tilbage. Tyndingerne går ikke ud over skovens tilvækst, målt i kubikmeter træ.

De resterende træer bliver blot tykkere fordi de får mere lys, næring og vand.