Styrke

Træ er et utroligt stærkt materiale. Man skal bare arbejde i fibrenes retning – altså længderetningen.
 

Hvordan måler man styrken?

Når man skal vurdere et stykke træs styrke, ser man på tre forskellige slags styrke: Træk-styrken, tryk-styrken og bøjnings-styrken.

Trækstyrke målt på langs ad årene: Forestil dig to meget stærke mænd, der står og trækker i hver sin ende af et bræt. De er så stærke, at de kan trække brættet midt over. Trækstyrken er den kraft de skal bruge, for at trække brættet over.

Trækstyrke
Tegning: Eva Wulff.
 

Trykstyrke målt på langs ad årene: Forestil dig de to stærke mænd igen. Nu har de fået et nyt bræt, som de trykker på fra hver sin ende. De trykker lige til brættet går i stykker. Den kraft de skal bruge, for at trykke brættet i stykker, er trykstyrken.

Trykstyrke
Tegning: Eva Wulff
 

Bøjningsstyrken: Nå, så er de på spil igen – de to stærke mænd. Nu med et nyt bræt som de bøjer. Den kraft der skal til, for at brættet går i stykker, kalder man bøjningsstyrken.

Bøjningsstyrke
Tegning: Eva Wulff
 

Et klassisk eksempel

Man har lavet nogle sammenligninger af træ og stål, hvor man ser på hvor stort træk de to materialer kan tåle i forhold til deres vægt:

1 cm³ fyrretræ vejer 0.5 gram
Trækstyrken i en fejlfri prøve er 100 N/mm²
1 cm³ stål vejer 8.0 gram
Trækstyrken er 400 N/mm²

Stål vejer altså 16 gange mere end træet – men har kun 4 gange så stor trækstyrke, hvis man arbejder i træetsfiberretning.
 

Husk på virkeligheden

Når man måler en træarts styrke, foregår det med små fejlfrie træprøver. Sådan ser virkelighedens træ ikke ud. Det har knaster og revner, og vil ofte være svagere, end det man måler. Men tallene kan godt bruges alligevel. F.eks. til at sammenligne forskellige træarter, så man kan se hvilken der er den stærkeste. Du kan se sådan en sammenligning i tabellerne om vedegenskaber.