Uro af fjer
Find fjer, undersøg dem - og hæng dem op i en uro.
Kort om fjer
Fugle er helt specielle. De er nemlig de eneste dyr som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn, ligesom hår. Ligesom hår dannes fjer i huden.
Der er flere forskellige typer af fjer. Halefjer, svingfjer, kropsfjer og forskellige slags dun.
Du kan læse mere om fjer i Leksikon.
Her kan du se hvordan du laver en uro af fjer, som samtidig kan virke som en fjersamling.
Sådan gør du
Det er meget let. Hver gang du er på tur og støder på en fjer samler du den op og undersøger den.
Mærk hvordan du kan skille strålerne ad – og hægte dem sammen igen med en negl.
Se på fjerens form. Er det en halefjer (den er symmetrisk), en svingfjer (den er assymmetrisk), eller et pjusket dun?
Se på fjerens form. Er det en halefjer (den er symmetrisk), en svingfjer (den er assymmetrisk), eller et pjusket dun?
Har du en fornemmelse af hvilken fugle fjeren stammer fra? Du kan kigge på fjerens størrelse, form og farve (se fotos nedenfor).
Lav en samling af fjer i en æske. Når du har 5 – 6 fjer kan du lave din uro. Hvis I er en klasse, kan I hurtigt finde mange forskellige fjer.
Uro
Du skal bruge en pæn gren, med mange sidegrene. Snit evt. mønstre i barken, og sæt et stykke sejlgarn i grenen, så den balancerer.
Hvis du ved noget om fjeren, kan du klippe et lille kort af karton og lave huller i to sider med en hullemaskine. Skriv hvad du ved om fjeren på kortet, f.eks.:
- Hvilken fugl stammer fjeren fra?
- Hvilken type fjer er det?
Bind dine fjer op på kortet og bind kortet op på grenen med små stykker sytråd.
Hæng uroen op et flot sted.