Blåmunke (Jasióne montána)

Her kan du læse om den lille blomst som hedder blåmunke.
Her kan du læse om blåmunke. Klik på det du vil læse om.

Blomst og blad

Blomst
Blåmunke er en fin lille blomst, som vokser på tørre områder. Du kan tit finde den i klitten ude ved havet og på sandede bakker.
 
Blåmunkes blomster er himmelblå - samme farve som klokkeblomster. De kan også være hvide. De sidder i toppen af lange stilke og er omgivet af små grønne svøb-blade.
 
Blomsterne sidder mange sammen i små runde hoveder. Hver lille blomst har 5 smalle blå kronblade - små gule støvknapper, som er vokset sammen - og en lang griffel med et lyserødt støvfang, som er delt i to.
 
Blomsterne bliver bestøvet af sommerfugle og andre insekter. 
 
Blade
Bladene er aflange og hårede. Stænglerne er tynde.
 
En bladroset overvintrer, men den visner væk, når planten blomstrer.
 

Familie

Blåmunke er i klokkefamilien - og i slægten blåmunke.
 

Levested og udbredelse

Du kan finde blåmunke tæt ved havet - i klitter, på sandede bakker og i tørre områder, hvor planterne er lave.
 
Blåmunke er almindelig i Danmark, undtagen på de sydlige øer.
 

Hvad kan du bruge blåmunke til

Blåmunke er en meget smuk lille blomst med en fin blå farve. Kig på den med en lup og se, hvor fine de små blomster i hovedet er.
 
Hvis du kigger på blåmunke kan du måske se, at den lille runde blomsterstand kan ligne en hammer på et langt skaft. I gamle dage kunne munke betyde en hammer.