Frø og spiring

Bestøvning kort

Han og hun-blomst
Et frø bliver dannet ved bestøvning. Et pollenkorn blæser fra en hanblomst til en hunblomst. Det lander på hublomstens støvfang, vokser ned igennem støvvejen, og smelter sammen med et frøanlæg i hunblomstens frugtknude.

Der kan være flere frøanlæg i en frugtknude - og de kan blive befrugtet af flere forskellige pollenkorn. Så vil der være flere frø i frugten.

Læs mere om bestøvning i artiklen Træer og buskes blomstring og bestøvning

Hvad er et frø

Et frø - en ny plante
Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø. 

• Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mavesyre, og hvad det ellers kan blive udsat for. På frøskallen kan man ofte se en lille prik. Det er navlen – det sted, hvor frøet sad fast med frøstrengen i frugten.
• Kimen er det nye plantefoster. Den består af:
  • Kimrod
  • Kimknop der bliver til hele skuddet
  • Et eller to kimblade, der ligger mellem kimrod og kimknop. Kimbladene kan indeholde næring.
• Frøhviden er næring, som kimen bruger til den første vækst. Frøhviden kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. Der er ikke frøhvide i alle frø.

Her er en spire af ahorn. Først vokser den lille kimrod ud. Så strækker stænel og blade sig ud. Og frøskallen sidder som en hat. Foto: Malene Bendix.
 

Hvordan spirer frøet

Dvale og frøhvile
Frøet er træets spredningsenhed. Det ligger i dvale, og er udviklet til først at spire, når forholdene omkring det er i orden. Derudover har en del træfrø også frøhvile. Det betyder, at selvom der er gode spiringsbetingelser, spirer de ikke, før de har været udsat for bestemte forhold. F.eks. skal en del træers frø først udsættes for en periode med kulde (vinter), før de kan spire. Det er smart, for så spirer de ikke midt i januar.

Hvis man vil spire træer kunstigt, kan man få problemer med frøhvilen. Den skal ofte brydes med behandlinger, der er specielle for arten. Læs mere i boksen nedenfor. 

Hvad skal frøet bruge for at spire?
Generelt kan man sige at et frø skal have følgende for at kunne spire:

• Vand: De fleste frø skal optage vand, og svulme op, før de kan spire. Vandet bliver optaget gennem frøskallen.
• Ilt: Frø spirer ikke, hvis de ikke kan få nok ilt til deres ånding. Det kan ske, hvis frøet ligger for fugtigt, eller for dybt i jorden.
• Varme. Minimumstemperaturen for frøspiring er for danske skovtræer oftest 5 – 8 o C. Den varierer fra art til art.
• Jord, som både er god at spire og gro i.
• Måske lys – nogle frø skal have lys for at spire, andre bliver hæmmet af lys.

Spiring
Når frøet spirer, vokser kimroden først ud gennem frøskallen og ned i jorden. Kimroden trækker tit frøet lidt længere ned – og begynder så at optage vand og næringsstoffer. Derpå skyder kimknoppen opad, og bryder gennem jordskorpen med bøjet hoved, så den ikke bliver beskadiget. Hos nogle planter bliver kimbladene under jorden, hos andre er det de første grønne blade, man ser (f.eks. bøg).

To kimplanter af bøg. Kimplanten til venstre har foldet kimbladene ud. Planten til højre har også foldet de første løvblade ud. Det er ikke alle arter der folder kimbladene ud over jorden. Foto: Karsten Raae.

Frøbanken i jorden

Lang dvale
Mange frø kan overleve meget længe, mens de venter på gode spiringsbetingelser. På den måde spreder de spiringen over lang tid og sikrer dermed, at der er større sandsynlighed for, at frøet vil spire og vokse sig stort. Langt de fleste små frø af f.eks. urter og landbrugsafgrøder kan overleve mange år i jorden. Det gælder også en lang række af busk- og træfrø.

Hurtig spiring
Der er dog også en anden type frø, som har en anden strategi. De satser på hurtig spiring, og kan ikke overleve ret lang tid. De tåler heller ikke tørring. Der er kun få danske træ-arter, der har denne type frø, eksempler er eg og ahorn. Typisk er der tale om store frø, der har et højt vandindhold, når de er modne, modsat den langtidsholdbare frøtype, som typisk vil være mere tørre. 

Kastanjer er meget store frø. De bliver spredt af dyr - og spirer let. Foto: Malene Bendix.
 

Frøhvile – og hvordan man bryder den kunstigt
Mange af vores træer har frøhvile. Frøhvilen betyder, at frøet ikke spirer før frøhvilen er blevet brudt, selvom betingelserne for at spire er til stede. Frøhvilen er træets måde at time spiringen med den rigtige årstid, og sprede spiringen over tid, så sandsynligheden for, at der kommer planter ud af frøene, stiger.

Nogle frø skal have en ’kuldebehandling’. Det kan klares ved, at frøene sås udenfor i potter om efteråret. De vil så spire om foråret.

Man kan også give dem en kunstig vinter i køleskabet. Man skal så på forhånd vide, hvor lang tid frøene omtrent skal have kulde, så man kan beregne det rigtige udsåningstidspunkt.

Under alle omstændigheder skal frøene have optaget vand, for at kuldebehandlingen virker. Tørre frø er i dvale, og de reagerer ikke på temperaturen, før de har optaget vand. Det nemmeste er, at så frøene i jord i bakker eller potter som vandes regelmæssigt.

I køleskabet kan man lægge frøene på fugtigt filtrerpapir i en løst ombukket plasticpose eller i en passende beholder, gerne med lufthuller i låget. Man skal dog passe på, at frøene hverken udtørrer eller drukner, samt at der er luft nok.

Nogle frø, f.eks. af kirsebær, skal både have en varme- og en kuldebehandling. De vil som regel være meget lang tid om at spire. Varmebehandlingen kræver ligesom kuldebehandlingen vand, og temperaturen skal ca. være 20°C. Man kan lave varmebehandling indendørs, og så sætte frøene ud om efteråret. Hvis man bruger naturmetoden, skal man regne med, at der kan gå et par år, inden frøene spirer.