Genbrugspapir
Her kan du læse om genbrugspapir - særligt i Danmark.
Genbrugspapir i tørre tal
Papir kan bruges igen og igen. De træfibre, som papir er lavet af kan bruges 6 - 7 gange. I Danmark genbruger vi cirka 207.000 ton papir om året. Det svarer til 81 kilo for hver familie - eller cirka 75 procent af det rene papir vi smider ud. (Tallene her stammer fra 2008).
Når man laver genbrugspapir, bruger man kun halvt så meget energi, som når man laver nyt papir - og så sparer man meget vand. Så det kan godt betale sig at smide sit papir i genbrugs-containeren.
Genbrug dit papir
Når du smider dit papir til genbrug, skal du sortere det sådan her:
-
Smid rent papir i containeren til papir. Det er fx papir, aviser, breve og reklamer.
-
Smid rent pap og karton i containeren til pap. Det er fx papkasser, æsker og rør.
-
Smid beskidt og vådt papir i skraldespanden. Det er fx madpakkepapir, mælkekartoner, pizzabakker, bleer osv. Det beskidte papir bliver brændt af og brugt til varme.
Hvordan laver man genbrugspapir
Genbrugspapir bliver lavet af gammelt papir. Her er en oversigt over, hvad der sker med det papir, som skal genbruges:
1) Papiret bliver samlet ind
Papir og pap bliver samlet ind i de grønne og blå genbrugscontainere du kender - og sendt til modtageanlæg. Et af dem er Stena Averhoff, som har Nordens største modtageanlæg i Brøndby. Her bliver papiret sorteret - og de værste urenheder bliver fjernet - og papir og pap bliver presset til store baller.
2) Papiret bliver renset og sværten bliver fjernet
Papirballerne bliver fragtet til en fabrik, som fjerner tryksværten og laver papiret om til ny papirmasse. I Danmark har vi Maglemølle, som ligger på Sjælland.
Først fjerner man de først de lidt større ting, som ikke er blevet sorteret fra - det kan være hæfteklammer, papirklips og andre ting af jern, som man kan tiltrække med magneter. Det kan også være plastiklommer og andet plastik, som man sorterer fra.
Så bliver papiret hakket i små stykker - og opløst i vand - så de enkelte fibre bliver frie. Og efter det bliver papirmassen renset. Tryksværten fjerner man, ved at varme papirmassen op, så farven lægger sig ovenpå massen som tykt skum. Det kan man skumme af - ligesom når du skummer en suppe.
Til sidst bliver fibrene skyllet endnu en gang - og hvis man ønsker helt hvidt papir, bliver massen bleget.
3) Groft papir til æggebakker
De grove papirtyper bliver lavet til æggebakker - f.eks. hos Hartmann.
4) Fint papir til genbrugspapir
Den fine genbrugsmasse bliver fragtet til en papirfabrik. I Danmark har vi Dalum Papir på Fyn. Men en meget stor del af papirmassen bliver fragtet til papirfabrikker i udlandet - Tyskland, Sverige og Kina.
På papirfabrikken laver man genbrugspapir. Det foregår på samme måde, som når man laver almindeligt papir. Man fordeler papirmassen i et tyndt lag på et langt net, som løber hurtigt fremad - en langvire - og laver det til nyt genbrugspapir. Noget bruges til pap - andet bruges til trykpapir, serviettere eller toiletpapir.
I Danmark har vi to papirfabrikker tilbage - Dalum Papirfabrik og Skjern Papirfabrik. De laver begge to genbrugspapir.
Papir, træ, genbrug, klima og energi
Vi laver papir af træer. Træer vokser, fordi de kan lave fotosyntese. I fotosyntesen bruger træerne solens energi + vand + CO2 fra luften til at danne sukker og ilt. Sukkeret laver træet om til grene, blade, frugter og rødder.
Træerne fanger altså CO2 i luften med deres blade - og bygger det ind i deres grene og stammer. På den måde gemmer træerne CO2.
Når vi fælder træet og laver det til papir, er energien fra solen og kulstof fra CO2 gemt i træfibrene - og dermed i papiret. Derfor er der god fornuft i at genbruge papiret så mange gange som muligt, før vi brænder det af som affald.
Men når vi i den sidste ende brænder papiret af, så bliver det til miljøvenlig varme, fordi papir er lavet af træ - og ikke af olie eller kul. Papiret bliver til CO2 og vand, som kan optages af nye træer - og så er ringen sluttet.
Læs mere
Du kan læse meget mere om papir i bogen Historien om papir, træer og tryk (PDF-fil 3,2 MB) - og i artiklen Papir, produktion og miljø her i Leksikon.