Hønsefugle
Her kan du læse om de hønsefugle der lever vildt i Danmark. Du kan læse om deres liv og om jagt på højsefugle.
Klik på det du vil læse om:
Vidste du at
-
Vi har kun én oprindelig hønsefugl i Danmark – og det er agerhønen.
-
Urfuglen var oprindelig, men forsvandt da hederne forsvandt.
-
Vagtelen kan yngle samme år som den klækker af ægget.
-
Fasanen er Danmarks vigtigste vildtart , der skydes 700.000 fasaner om året.
-
Der findes 31 forskellige fasaner i verden.
Fakta om hønsefugle
I tabellen her kan du finde fakta om de tre forskellige hønsefugle vi har i Danmark, agerhønen, fasanen og vagtlen.
|
|
Agerhøne
|
Fasan
|
Vagtel
|
|
Vægt
(gram)
|
350 - 450
|
900 – 1.400
|
32 -135
|
|
Længde
(cm)
|
30
|
85
|
17
|
|
Vingefang
(cm)
|
48
|
70 - 90
|
25 - 27
|
|
Antal kuld
pr år
|
1
|
1
|
1
|
|
Antal unger
i et kuld (max)
|
24
|
15
|
13
|
|
Rugetid
(dage)
|
23 - 25
|
24
|
12 - 14
|
|
Ungetid
(dage)
|
90
|
80
|
|
|
Antal ynglepar
i Danmark
|
20.000
|
300.000
|
25 - 50
|
|
Jagt
|
Ja
|
Ja
|
Nej
|
|
Jagtudbytte
|
ca. 50.000
|
700.000
|
|
Agerhønen
Det åbne lands fugl
Agerhønen er knyttet til stepperne og åbne dyrkede arealer. Den er formodentlig kommet til Danmark da vikingerne ryddede skoven - og den trives, hvis der blot er lidt buske eller markskel, den kan søge ly i. Agerhønen skal have ukrudt og insekter for at kunne leve, og har det derfor ikke så nemt i Danmarks effektive landbrug. Bestanden af agerhøns er gået meget tilbage de seneste. Der blev før 1960 skudt ca. 300 – 400.000 agerhøns hvert år, men i 2005 blev der skudt omkring 50.000.
Agerhønen er knyttet til stepperne og åbne dyrkede arealer. Den er formodentlig kommet til Danmark da vikingerne ryddede skoven - og den trives, hvis der blot er lidt buske eller markskel, den kan søge ly i. Agerhønen skal have ukrudt og insekter for at kunne leve, og har det derfor ikke så nemt i Danmarks effektive landbrug. Bestanden af agerhøns er gået meget tilbage de seneste. Der blev før 1960 skudt ca. 300 – 400.000 agerhøns hvert år, men i 2005 blev der skudt omkring 50.000.
Agerhønens liv
Om vinteren lever agerhøns i flokke på op til 20 fugle, men når foråret kommer, finder hønerne en han, de vil parre sig med. Hunnen ruger æggene ud mens hannen forsvarer territoriet og når kyllingerne kommer, passer han sammen med hunnen de små. De spiser grønne planter og ukrudtsfrø. De små kyllinger skal i starten have insekter for at overleve.
Fasan
Fugl fra Kina
Oprindelig kommer fasanen fra stepperne i Asien helt over til Kina, men er nu udsat mange steder på jorden, hvor den trives fint. Fasanen kom til Europa ca. 1000 f.kr. hvor en græker bragte den med hjem til Grækenland. Romerne havde den med til England og det er sikkert at vikingerne har spist fasaner, når de var på togt til England.
Oprindelig kommer fasanen fra stepperne i Asien helt over til Kina, men er nu udsat mange steder på jorden, hvor den trives fint. Fasanen kom til Europa ca. 1000 f.kr. hvor en græker bragte den med hjem til Grækenland. Romerne havde den med til England og det er sikkert at vikingerne har spist fasaner, når de var på togt til England.
Udsat til jagt
De første fasaner kom til Danmark allerede i 1562 og det var en betaling for retten til at fange falke. Der udsættes stadig mange fasaner hvert år og jagten på dem er meget vigtig.
De første fasaner kom til Danmark allerede i 1562 og det var en betaling for retten til at fange falke. Der udsættes stadig mange fasaner hvert år og jagten på dem er meget vigtig.
Fasankokken (hannen) har mange farver. Hunnen er brun og falder ind i landskabet.
Foto: NaturGrafik.dk.
Steppefugl
Fasanen er tilpasningsdygtig, den kan lave på stepperne i Asien, kan godt lide marker med små skove imellem og kan godt leve i skoven, hvis bare der er åbne marker, hvor den kan finde sin føde.
Fasanen er tilpasningsdygtig, den kan lave på stepperne i Asien, kan godt lide marker med små skove imellem og kan godt leve i skoven, hvis bare der er åbne marker, hvor den kan finde sin føde.
Hvad spiser fasaner
Fasanen spiser planteføde, men også insekter og snegle. Den spiser mere forskelligt end agerhønen.
To typer
I Danmark er der to forskellige typer fasaner: ringfasan og ædelfasan. Ringfasan har hvid halsring og ædelfasan er mørkere uden halsring. (Hvilken type er der på de to fotos i artiklen her?).
I Danmark er der to forskellige typer fasaner: ringfasan og ædelfasan. Ringfasan har hvid halsring og ædelfasan er mørkere uden halsring. (Hvilken type er der på de to fotos i artiklen her?).
Du vil også kunne støde på en tredje helt grøn fasan. Det er en fasan med en fejl i arveegenskaberne og kommer oprindeligt fra England. Hanner og hunner af den mørke fasan er meget ens, så derfor kan det være svært for jægerne, at se forskel på dem, hvilket ikke er godt, fordi hanner og hunner har forskellig jagttid.
Vagtel
Kuglefugl
Vagtlen er på størrelse med en stær og ligner med sin runde form, en kugle der triller af sted, når vi ser den løbe på jorden. Den er svær at finde i naturen, så man bruger hannernes kald til at tælle bestanden. Der er ikke et fast antal i Danmark, nogle år er der mange - andre år næsten ingen. Man regner med at der er ca. 25 – 50 par i Danmark, men det svinger meget.
Vagtlen er på størrelse med en stær og ligner med sin runde form, en kugle der triller af sted, når vi ser den løbe på jorden. Den er svær at finde i naturen, så man bruger hannernes kald til at tælle bestanden. Der er ikke et fast antal i Danmark, nogle år er der mange - andre år næsten ingen. Man regner med at der er ca. 25 – 50 par i Danmark, men det svinger meget.
Trækfugl fra syd
Vagtlen kan godt lide varme og tørre sommerperioder og kommer til os sydfra. Den er en trækfugl, der kommer sydfra, hvor den yngler i starten af året. Når så sommeren kommer til Sydeuropa og varmen tørrer alt ud, trækker de nordpå og nogle år, når de helt op til os, hvor de yngler igen i vores sommer.
Vagtlen kan godt lide varme og tørre sommerperioder og kommer til os sydfra. Den er en trækfugl, der kommer sydfra, hvor den yngler i starten af året. Når så sommeren kommer til Sydeuropa og varmen tørrer alt ud, trækker de nordpå og nogle år, når de helt op til os, hvor de yngler igen i vores sommer.
Ungerne fra det første kuld i Sydeuropa kan allerede efter trækket til Danmark, selv få unger. (Ellers er det kun skægmejsen der kan få unger samme år, som de selv er udklækket.) Vagtlerne trækker mod syd igen i september til det nordlige Afrika, hvor de overvintre. Vagtlerne trækker om natten.
Vagtlen må ikke jages i Danmark.
Hønsefugle og jagt
Jagt på agerhøne
Jagten på agerhøns er en af de meget fine jagter. Den foregår i det åbne land - og der bruges normalt det, der hedder en stående hund. Det vil sige en hund der tager ”stand” altså ”fryser fast”, når den er tæt på vildtet. Agerhønsene stoler på deres camouflage i fjerdragten, så de ligger og trykker sig ned i vegetationen. Jægeren kan nu forsigtigt gå op til hunden, der står helt stivnet, ofte lige ved siden af agerhønseflokken. Jægeren giver hunden en kommando: ”fremad” eller ”Allez”( der er fransk og betyder ”Fremad”) og hunden tager et par skridt mod agerhønsene, der letter, hvorefter jægeren har chancen til at skyde én eller to ud af flokken.
Jagten på agerhøns er en af de meget fine jagter. Den foregår i det åbne land - og der bruges normalt det, der hedder en stående hund. Det vil sige en hund der tager ”stand” altså ”fryser fast”, når den er tæt på vildtet. Agerhønsene stoler på deres camouflage i fjerdragten, så de ligger og trykker sig ned i vegetationen. Jægeren kan nu forsigtigt gå op til hunden, der står helt stivnet, ofte lige ved siden af agerhønseflokken. Jægeren giver hunden en kommando: ”fremad” eller ”Allez”( der er fransk og betyder ”Fremad”) og hunden tager et par skridt mod agerhønsene, der letter, hvorefter jægeren har chancen til at skyde én eller to ud af flokken.
Det er en uskreven regel, at man ikke skyder ind i flokken, men udvælger sig de fugle, der skal nedlægges ude i siden af flokken.
Jagt på agerhøns er en fin form for jagt, fordi samarbejdet mellem jæger og hund er helt nødvendigt, for at jagten kan lykkes. Hvis du har lejlighed til at være med på sådan en jagt med en rigtig dygtig hund, så vil du opleve dette mærkelige skuespil med en stivnet hund og læg især mærke til, hvor let det hele ser ud, men det er altså ikke nemt.
Fasanjagt
Fasanjagt kan foregå på flere måder.
Klapjagt
Det kan være en klapjagt, hvor klappere går igennem et naturområde (en såt) og jager fasanerne op, så skytterne, der står ude i kanten af såten, kan skyde. Klapperne går roligt frem i såten på linie og laver larm, så de fugle der er i såten, flyver fremad. Det er særligt fint, hvis fasanerne kommer højt og hurtigt, det giver de sværeste skud.
Det kan være en klapjagt, hvor klappere går igennem et naturområde (en såt) og jager fasanerne op, så skytterne, der står ude i kanten af såten, kan skyde. Klapperne går roligt frem i såten på linie og laver larm, så de fugle der er i såten, flyver fremad. Det er særligt fint, hvis fasanerne kommer højt og hurtigt, det giver de sværeste skud.
Drivjagt
Det kan også være en drivjagt, der foregår ligesom en klapjagt, bare med den forskel, at driverne selv har jagtgevær med igennem og skyder, hvis de får chancen inde i såten.
Det kan også være en drivjagt, der foregår ligesom en klapjagt, bare med den forskel, at driverne selv har jagtgevær med igennem og skyder, hvis de får chancen inde i såten.
Efterårsjagt
Fasanjagt er den typiske efterårsjagt og det der skydes efter, kan være fasaner, men f.eks. også harer, skovsnepper, duer, ræv og råvildt. Sikkerheden skal være i orden inden driverne eller skytterne skyder, så mange gange undlader driverne at skyde efter vildtet, de skal være helt sikre på, at haglene ikke rammer andre længere fremme.
Fasanjagt er den typiske efterårsjagt og det der skydes efter, kan være fasaner, men f.eks. også harer, skovsnepper, duer, ræv og råvildt. Sikkerheden skal være i orden inden driverne eller skytterne skyder, så mange gange undlader driverne at skyde efter vildtet, de skal være helt sikre på, at haglene ikke rammer andre længere fremme.
Du kan læse mere om jagtformer i Leksikon.
