Klima og træplantning

Plant træer for et bedre klima. Læs her hvorfor.

Genplant Planeten

Hvis du vil gøre noget godt for klimaet og for vores jord - så plant træer. I artiklen her kan du læse om klimaforandringer - og om hvorfor det at plante skov og bruge træ er én måde - ud af mange andre - som mennesker kan komme klimaforandringerne i møde på.

Artiklen her er en del af projektet GENPLANT PLANETEN som Skoven i Skolen, skovbruget og træbranchen søsætter sammen med mange andre i forbindelse med FN´s Klimakonference i København i 2009.

Læs mere om GENPLANT PLANETEN nederst i artiklen. Og klik på det du vil læse om her:

Hvorfor plante skov
Drivhuseffekt og klimaforandringer
Plant flere træer
Afskovning
Fotosyntese
Forbrænding
Ophobning af CO2 i træ
Bæredygtig skovdrift
Brug af skov og træ til at formindske CO2 i atmosfæren
Opsummering
Genplant Planeten

Hvorfor plante skov

At plante skov har tre hovedeffekter i forhold til klimaforandringer, hvis vi vel at mærke dyrker skoven bæredygtigt:

Skov i vækst optager CO2
Skov og træ binder CO2 i lang tid
Hvis vi bruger træ til at bygge af og træ som bioenergi, så formindsker vi behovet for fossilt brændstof (olie, kul og gas).

Træer er ikke store, når de bliver plantet. Drengen her har lige målt træet - og sig selv.

Foto: Malene Bendix.

Drivhuseffekt og klimaforandringer

Vores klima forandrer sig – og dermed også vores klode. Menneskers afbrænding af fossilt brændstof og skov har gennem de sidste 100 år ophobet store mængder af CO₂ i atmosfæren.

Øverst kan du se en kurve der viser udviklingen i CO₂ i atmosfærden de sidste 160.000 år. Læg mærke til år 2000.
Tegning: Eva Wulff.

Drivhus
Solens lysstråler kan trænge ind igennem CO₂-laget, men CO₂-laget forhindrer varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen – som glasset i et drivhus.

Drivhuseffekten.

Tegning: Eva Wulff.

Det bliver varmere
Drivhuseffekten gør meget kort fortalt, at temperaturen stiger på jorden. Det kan få en lang række konsekvenser, som at isen ved polerne smelter, vandet i havene stiger og oversvømmer kystnære områder, ørkenen breder sig omkring Ækvator og vejret forandrer sig.

Her kan du se hvordan temperaturen stiger - og måske vil stige.

Tegning: Eva Wulff.

Klimaet forandrer verden
Det vil få betydning for mennesker, dyr og natur i fremtidens verden. Der vil blive mindre frugtbar jord at dyrke og økosystemer må forandre sig, så millioner af mennesker kan blive tvunget bort fra deres hjem og vi må forvente folkevandringer, hungersnød mm. Samtidig vil klimaforandringerne kunne foregå hurtigere end naturen formår at tilpasse sig dem. Det kan betyde at arter uddør og at den biologiske mangfoldighed bliver mindre.

Plant flere træer

Skov i vækst optager CO₂
Skovenes andel af det samlede CO₂ optag i verden er meget stor. Skovene står for cirka 66 % af den årlige udveksling af karbon (kulstof) mellem atmosfære og land. Derfor har skovene et stort potentiale for at være med til at stabilisere jordens klima.

På den øverste lagkage kan du se, at selv om skoven ikke fylder særlig meget på jordens overflade i forhold til havet og "andet" (ørken, åbent land, ferskvand, byer mm.), så står skoven for en stor del af den fotosyntese som foregår på landjorden - og dermed også for en stor del af CO₂ optaget.

Tegning: Eva Wulff.

Skove ophober CO₂
Verdens skove ophober rigtig meget CO2 som kulstof (carbon):

I skovene er ophobet 4,500 Gigaton carbon.
I verdens oliereserver er ophobet 2,400 Gigaton carbon
I atmosfærden er ophobet 3,000 Gigaton carbon

Afskovning

Der bliver mindre og mindre skov i verden
For 8000 år siden var halvdelen af landjorden dækket af skov. I dag er det en tredjedel eller omkring 4 milliarder hektar.

Hvert år bliver der 13 millioner hektar skov mindre i verden pga. skovrydning - især i regnskove. Og selv om vi i f.eks. Danmark og Europa planter mere skov, end vi fælder, mister verden altså samlet store skovområder hvert eneste år.

Det er et stort problem for mennesker, fordi skove stabiliserer miljøet og forhindrer jorderosion, ørkendannelse, oversvømmelse o.m.a. Det er også et problem for dyr og planter. 2/3 af verdens arter hører til skoven - og når skoven forsvinder forsvinder de også.

På tegningen nedenfor kan du se hvilke verdensdele som fælder mere end de planter.

Her kan du se hvor mange hektar (100 x 100 meter) der bliver fældet - eller plantet - om året i de forskellige verdensdele. Tallene her er fra 2000 - 2005.

Tegning: Eva Wulff.

Afskovning og CO₂ udslip
I landene omkring Ækvator vokser der regnskov. Man kalder regnskovene for verdens lunger fordi de er urgamle, enorme og fyldt med en uendelighed af dyr og planter. Desværre fælder mennesker store områder af regnskoven hver eneste dag og brænder den af, for at lave plantager, landbrug og sælge træ. Når mennesker fælder og brænder skov frigøres al den CO₂ som er bundet i træerne og i jordbunden. Det er en meget vigtig del af klimaproblemet.

Regnskovsrydning er alene skyld i næsten 20 procent af verdens samlede CO₂ udslip. Det er mere end udslippet fra trafik eller industri.

Afskovning står for 18 procent af verdens samlede CO2 udslip. Det er en femtedel.
Tegning: Eva Wulff
.

Internationale aftaler om rydning af regnskov
De lande som har regnskov er ofte fattige. Derfor er en vigtig del af kampen mod klimaforandringer at verden får lavet aftaler med regnskovslandene om, at de skal beskytte deres skove – og betaler dem for det.

Fotosyntese

Fotosyntesen er en smart proces, som er helt central for størstedelen af livet på jorden. Kemisk ser processen sådan ud: I planternes blade o.a. grønne dele kobles CO₂ fra luften med vand fra jorden til rørsukker og ilt. Energikilden er solens lys.

Fotosyntese: 6 CO₂ + 6 H₂O + LYS => C₆H₁₂O₆ + 6 O₂

Fotosyntese indebærer altså, at træerne optager CO2 fra luften, når de vokser. Karbon (kulstof) bliver brugt som byggesten i træet og bindes i veddet. Ilt (oxygen) bliver sluppet ud i luften igen.

Når et træ har bundet 1 kg karbon (kulstof), så har det optaget 3,7 kg CO₂ fra luften.

Forbrænding

Forbrænding er fotosyntesens modsatte proces. Her forbrændes sukker med ilt til CO2, vand og energi. Alle ikke grønne plantedele forbrænder sukker og i mørke forbrænder også de grønne plantedele.

Forbrænding: C₆H₁₂O₆ + O₂ => 6 CO₂ + 6 H₂O + ENERGI

Så længe et træ vokser, vil det optage mere CO2 end det afgiver via dets forbrænding. Når et træ er fuldt udvokset, når det et stabilt niveau, hvor det forbrænder lige så meget som det laver fotosyntese. Når træet bliver gammelt og forfalder, vil det afgive mere CO₂ end det optager i fotosyntesen. Hvis træet får lov at blive nedbrudt i naturen, vil al den CO₂ der er optaget i veddet blive givet tilbage til atmosfæren.

Ophobning af CO₂ i træ

Mennesker kan ved skovbrug gå ind og være en del af denne cyklus. Vi kan plante træer – og fælde træerne, når de er udvoksede og holder op med at optage mere CO₂ end de afgiver. Hvis vi planter et nyt træ, hver gang vi fælder et, vil det træ vi tager ud af systemet være det man kalder CO₂-neutralt. Hvis vi tilplanter et større areal med træer, vil vi sætte større CO₂-optag i gang.

Her kan du se hele ideen: Mennesker planter træer. Træerne vokser og optager mere CO₂ end de afgiver. Når træerne er store går mennesket ind i den cyklus og tager nogle af dem ud. Træet bruger vi til tømmer, træting og bioenergi. Og så planter vi hele tiden nye træer.

Tegning: Eva Wulff.

Hvor meget CO₂ er der i træ?
Først og fremmest kan vi ophobe en del af overskuddet af CO₂ i atmosfæren ved at plante flere skove (stående vedmasse). Nedenfor er tal for ophobning af CO₂ i træer.

CO₂ optagelse og binding i træ
1 m³ tømmer indeholder i gennemsnit	210 kg karbon (kulstof)
I 1 m³ tømmer er der i gennemsnit bundet	780 kg CO₂
Hvis man regner grene, stubbe, rødder med, vil der ved produktion af 1 m³ tømmer optages og bindes i alt:	1,480 ton CO₂ Forskelligt fra træart: Gran: 1,3 ton CO₂/m³ Fyr: 1,5 ton CO₂/m³ Birk: 1,7 ton CO₂/m³
Produktion af 1 m³ tømmer (inkl. grene o.l.) svarer til CO₂ udslippet ved brug af:	640 liter benzin

Hvor ophobes CO₂ i træet	Andel CO₂ (%)
Stamme	60 – 65 %
Top	5 %
Grene	10 – 15 %
Stub	5 – 10 %
Rod	10 – 20 %

Hvor meget CO₂ kan optages i skov
Her er et norsk regneeksempel, som bygger på norske træers vækst under norske forhold:

Plant 1 ha skov (100 x 100 m)
Skoven vil i gennemsnit producere 5 m³ tømmer pr. år i de næste 100 år.
Skoven vil i gennemsnit reducere det årlige netto-udslip af CO₂ med 7,33 ton CO₂ i løbet af de 100 år.
Det svarer til CO₂ udslippet fra en bilist som kører 40.000 km om året.
I løbet af perioden på 100 år vil skoven have bundet en CO₂ mængde der svarer til næsten 332.000 liter benzin.

1 ton CO₂ svarer til udslippet fra 430 liter benzin

Bæredygtig skovdrift

Hvis mennesker skal skyde sig selv ind som et ekstra led i skoven, er vi nødt til at dyrke skovene bæredygtigt, dvs. på en måde der tager hensyn til både økologi, økonomi og socio-kulturelle forhold. Certificeringsordninger som PEFC og FSC, der bliver mere og mere udbredte, sikrer bæredygtig skovdrift.

Opskåret bøg i skoven.

Foto: Malene Bendix
.

Brug af skov og træ til at formindske CO₂ i atmosfæren

Hvis vi planter mere skov og bruger mere træ, vil vi formindske mængden af CO₂ i atmosfæren. Her er en oversigt over hvorfor.

Træet som står i skovene
En væsentlig del af den CO₂ træerne optager ophobes i den stående vedmasse i skoven. Hvis man vælger at forøge skovarealet, så vil denne CO₂-ophobning vokse.

Træet vi hugger
I-landenes udvikling i velfærd har indtil nu været baseret på en stadig voksende brug af energi. For at dække behovet for energi har vi brugt fossilt brændstof – og det er hovedårsagen til at vi ser drivhuseffekt og klimaforandringer i dag.

Træ er en fornybar, CO₂ neutral energikilde – og træ kan sammen med andre vedvarende energikilder, som sol-, vind- og bølgeenergi, medvirke til at vi bruger mindre fossilt brændstof. Det kan ske direkte, ved at vi brænder træet til energi – og indirekte ved at vi erstatter energikrævende produkter som beton, stål, aluminium og gipsplader med træ.

Her kan du finde nogle fakta om klimaeffekterne ved brug af træ:

A: TRÆ TIL BIOENERGI

Vi kan bruge træ som en fornybar, CO₂ neutral energikilde i form af brænde, flis eller træpiller i ovne, fyr, kraftværker.
Træprodukter som er blevet genbrugt og opbrugt kan ende som bioenergi og erstatte fyringsolie.

Til venstre ser du al den CO₂ vi brænder af med fossile brændstoffer som olie, kul og gas. Vi kan skifte en del af det ud med træ og plante skov som hele tiden fornyer den energi-ressource. Figuren her er venligt udlånt af norske Ola Gram Dæhlen, Oppfeldt Forestry Society.

I tabellen nedenfor kan du se hvad 1 kubikmeter træ svarer til. Tallene er baseret på norske forhold.

	Brændværdi	Reduktion i CO₂ udslip (Her er ikke medregnet det CO₂ udslip, som opstår i forbindelse med produktion og transport af kul og olie)
1 m³ træ	2100 kWh
1 m³ træ	210 liter let fyringsolie	560 kg CO₂
1 m³ træ	290 kg kul	710 kg CO₂

Brædder til byggeri.

Foto: Janne Bavnhøj.

B: TRÆ I BYGGERI

Vi kan ophobe CO₂ i faste træinstallationer – huse, broer, konstruktioner (temaer: træbyggeri, bæredygtigt design).
Vi kan erstatte energikrævende produkter som beton, jern, gips, aluminium med træ i vores byggeri.
Efter endt anvendelse kan tingene genbruges og til sidst brændes til CO₂ neutral energi.

C: PAPIR

Vi kan bruge papir
Vi kan erstatte oliebaserede produkter som plast o.l. med papir i emballage oma.
Vi kan genbruge det papir vi producerer et antal gange, før det kan brændes til CO₂ neutral energi.

Wegners Y-stol er et eksempel på bæredygtigt design, som ophober CO₂ i lang tid.

Foto: Fra Fritz Hansen.

D: ANDRE TRÆPRODUKTER

Vi kan bruge træ som materiale i de ting vi bruger og omgiver os med.
Vi kan erstatte andre materialer med træ.
Vi kan udvikle – og udvikler nye træbaserede produkter baseret på omdannet træ og nye metoder til anvendelse af træ.
Vi kan udvikle bæredygtig design, dvs. arbejde æstetisk med at skabe ting af bæredygtige materialer, som mennesker har lyst til at beholde i lang tid – så vi fjerner os fra brug-og-smid-væk kulturen.

Klimaeffekter
Øget brug af træprodukter vil give mindre udslip af CO₂. Det sker både fordi træet erstatter materialer, hvis produktion skaber CO₂ udslip – og fordi træmaterialer som huse, broer osv. binder CO₂ i træet, så længe huset/broen står:

Hvis 1 m³ træ bruges...	Reduktion i CO₂ udslip
... til at bygge enfamiliehuse af træ i stedet for gasbeton spares	800 kg CO₂
... i bærende konstruktioner i stedet for stål spares	500 kg CO₂
... i døre og vinduer i stedet for aluminium spares	1200 kg CO₂
... i spånplader som kan bruges i stedet for gipsplader	200 kg CO₂

Genbrug af træ
Ved genbrug af træ vil den totale klimaeffekt (CO2 besparelse) øges betydeligt. Det gælder både genbrug som materialer, som fiber (papir) og som energi. Hvis bygningsmaterialer først har gjort nytte som et alternativ til beton eller stål og derpå ender som bioenergi, vil klimaeffekten fordobles.

Opsummering

For at komme klimaforandringerne i møde kan skovbruget kort fortalt gøre flere ting:

Vi må beskytte de skove vi har og dyrke dem bæredygtigt.
Vi må reducere afskovning globalt.
Vi må genplante hvad vi har tabt - og plante endnu mere skov.
Vi må planlægge genplantningen, så de nye skove kan tilpasses de klimaforandringer som vil komme.
Vi må bruge træ som materiale og til bioenergi – og udskifte beton, stål osv. med træ.

Genplant Planeten

Med projektet Genplant Planeten inviterer Skoven i Skolen sammen med skovbruget og træbranchen mange børn til at plante mange træer i forbindelse med FN´s klimakonference i København 2009 (COP15). Vi lancerer projektet i løbet af 2008 - og det sættes igang i januar 2009. Vi samarbejder gerne med alle.

Lysegrønt.

Foto: Malene Bendix.

Kilder bl.a.

"Skogens muligheter i klimasammenhæng", udgivet af Norges Skogeierforbund, Norsk Skogbruksforening, Det norske Skogselskab, tekst: Nils Bøhn, NSF.
"Skovenes mulige rolle i klimapolitiken", Signe Anthon, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen, Skov & Landskab.
Forestry Commision og deres vigtige træ & klimafilm "A convenient truth" (brug linket i højre side).
Diverse foredrag på LEAF møde i Norge, marts 2008, især oplæg af Ola Gram Dæhlen, Oppland Forestry Society.

Link

www.nobio.no
www.danbio.dk (bioenergiforening – find tal)
Forestry Commision. Her kan du finde meget mere viden om skov og klima på engelsk + se den vigtige træ & klimafilm "A convenient truth" hvis du bruger linket i højre side. "A convenient truth" (15 minutter).
www.energiveven.no

Hvem, hvad, hvor

Sted

Skov, By og kultur

Kolofon

Materialet her er samlet og skrevet sammen af Malene Bendix, der er koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen. Det er et komplekst felt - og tanken med artiklen her er at levere de tal og sammenhænge, vi kender til. Vi tager gerne imod flere - og imod rettelser.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.