Kulstofs kredsløb

Her kan du læse om kulstofs kredsløb.

Hvad er kulstof

Kulstof er et vigtigt stof. Det er en grund-byggesten i alle levende organismer – og en meget vigtig del af jordens ikke-levende stof, som klipper og sten.

Kulstofs kredsløb

Hvis du kunne sætte et rødt mærke på et lille kulstof-atom – og følge det gennem millioner af år – så ville du opleve kulstoffets kæmpestore kredsløb mellem:

• Jorden

• De levende organismer

• Luften (atmosfæren)

• Havet

Kig på tegningen og læs her om kulstoffets rejse.

Kulstof i jorden

Dengang jorden blev dannet, var alt kulstof bundet i jordens kappe og i jordskorpen. Der var rigtig meget – mellem 1 og 7 milliarder gigaton kulstof. Gennem tiden har der været masser af vulkanudbrud. De har spyet kulstof op i luften som CO2 eller methan. Det meste af det kulstof er gennem tiden blevet begravet igen som kul, olie eller kalksten. Kun ganske lidt – mindre end en tusindedel – kan bevæge sig frit. Det bevægelige kulstof findes i havet, i luften og i levende væsner som planter og dyr.

Kulstof i planter og dyr

De planter, der vokser på jorden, optager CO2 fra luften og bygger det ind i deres plantekroppe ved fotosyntesen. På den måde bliver kulstoffet bundet i planten. Hvis et dyr spiser planten, vandrer kulstoffet over i dyret. Når dyret eller planten ånder, bliver en del af kulstoffet frigivet til luften som CO2. Hvis planten eller dyret dør og bliver nedbrudt, bliver der også frigivet CO2.

På landjorden er størstedelen af kulstoffet bundet i skovene. Der er også bundet kulstof i humus og tørv – og i olie, gas og kul, som er skabt af kridttidens skove.

Kulstof i luften

I dag findes kulstof i luften som CO2 og metan. Der er 0,03 procent CO2 og en milliontedel metan i atmosfæren.

CO2 og metan virker sammen med vanddamp som drivhus-gasser. De danner et lag rundt om jorden, der virker som glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan let trænge ind, men jordens varmestråler har sværere ved at trænge ud gennem laget.

Drivhuseffekten er egentlig god nok. Hvis den ikke var der, ville jordens overflade være mellem 30 og 50 grader koldere, end den er nu. Men menneskers afbrænding af olie og kul fra jordens indre og skov fra jordens overflade har gjort, at der gennem de sidste 150 år er kommet så meget CO2 og metan i luften, at drivhuseffekten virker for stærkt. Derfor har vi global opvarmning, som kan blive et kæmpeproblem for alle levende væsner på jorden.

Kulstof i havet

94 procent af det bevægelige kulstof finder du i havet. Det bliver optaget fra luften i de kolde have på nord- og sydpolen, og opløst i vandet. Dybhavsstrømme fører kulstoffet til de varme have, hvor det kan blive frigjort til luften igen. I gennemsnit er kulstoffet i havet i 1000 år.

Lidt af havets kulstof er bundet i de levende væsner i havet. Planter, alger og bakterier optager CO2 i deres fotosyntese. Havets dyr spiser planterne – og kulstoffet vandrer over i dem og ind i fødekæderne. En del af kulstoffet bliver frigjort til vandet, når planter eller dyr ånder eller dør og bliver nedbrudt. Lidt bliver bundet på havbunden som sediment.

Vidste du at

I kridttiden voksede der en masse træer på jorden. De døde og blev begravet og udsat for stort tryk. Det gjorde at de blev omdannet til olie, kul og gas, som vi finder i jorden. Når vi graver det op og brænder det af, frigiver vi ældgammelt kulstof til atmosfæren.