Pindsvin (Erinaceus europaeus)
Klik på det, du har lyst til at læse:
Vidste du
- at pindsvinet kan rulle sig sammen til en levende nålepude
- at et pindsvin har cirka 6000 pigge.
- at piggene er hår der er omdannet til sylespidse forsvars-våben
- at pindsvinet er et skumrings- og natdyr
- at pindsvinet sover 5 – 6 måneder om vinteren – uden at spise!
Fakta om pindsvin
Pindsvinet er et lille, tykt, brunt dyr. Det ser ret sødt ud med sorte spillende øjne, og den spidse snude, der godt kan ligne en lille tryne.
Pels-hårene på pindsvinets ryg og sider er forvandlet til pigge. Hvis et pindsvin føler sig truet, ruller det sig sammen til en kugle af strittende pigge. Hvis du kunne vender et sammenrullet pindsvin om, ville du kun se lidt snude og lidt pote. Resten er snøret ind i pigge-posen. (Men lad være med at røre ved pindsvin. De kan finde på at bide – og så er de tit fulde af lopper).
På hovedet, maven, benene og halen har pindsvinet almindelig brun pels.
Pindsvins mål og vægt:
| Pindsvin | Mål og vægt |
| Kroppens længde | 16 - 30 cm |
| Vægt* | Hun: 800 - 1300 gram Han: 1000 - 1500 gram Unge: 200 - 800 gram |
| Pigge | 5000 - 7000 2 - 3 cm lange 2 mm tykke og hule |
Om foråret, når de har sovet hele vinteren, er de meget tynde.
Spor
Du kan finde pindsvinets små spor i blød jord. De er 3 – 4 centimeter lange – og du kan både se trædepuderne og kløerne. Pindsvinet har 5 tæer, men den inderste tå sætter næsten ikke noget spor. Tit træder pindsvinets bagpoter oveni forpoternes spor – så der er to spor næsten oven i hinanden.
Pindsvinelorte
Pindsvinet laver små, glinsende sorte lorte der er 1 cm tykke og 1 – 3 cm lange.
Pindsvinets historie
Pindsvinets slægt hedder Erinaceus – og det er jordens ældste slægt af pattedyr. Man ved at der for mindst 15 millioner år siden levede pindsvin der ligner dem vi kender i dag. Pindsvinet er altså ret god til at overleve og tilpasse sig nye miljøer.
Udbredelse
Du kan møde pindsvin i hele Danmark – undtagen på nogle af de små øer. Pindsvinet findes også i hele Vesteuropa.
Pindsvinet er et venligt dyr.
Foto Søren Mortensen.
Pindsvinets liv
Hvor lever pindsvin
Pindsvin lever i skovbryn, hegn og krat – og også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af små dyr (se nedenfor) og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven.
Hvad spiser pindsvin
Pindsvin spiser små dyr som regnorm, nøgne snegle, biller, ørentviste, myrer, bier, tusindben og insektlarver. De kan også spise frøer, hugorme, mus og andre lidt større dyr – men er ofte for langsomme til at fange dem. Pindsvin spiser også gerne ådsler – altså døde dyr de finder. Pindsvin roder ofte rundt mellem nedfalden frugt som blommer og mirabeller, men det vil ofte være på jagt efter de smådyr der lever af frugterne. Deres maver er ikke gode til at fordøje plante-materiale.
Pindsvine-lyde
Når pindsvinet leder efter mad, grynter og snøfter det – og larmer faktisk ret meget. Du kan nogen gange høre det pusle rundt på sommeraftner. Pindsvinet har også en skarp og hvæsende stemme – og et klagende skrig.
Vinter-hi
Pindsvinet skal spise 50 – 70 gram mad om dagen, for at blive fed nok til at kunne gå i hi og sove hele vinteren. (se mere nedenfor).
Fjender
Pindsvinets fjender er større rovdyr som ræv, grævling, skovmår, husmår og ilder.
Pindsvin ved et træ.
Foto: Søren Mortensen.
Pindsvin får unger
Parring
De lyse sommernætter er pindsvinenes parringstid. Du kan være heldig at høre to pindsvins parringsdans hvis du går tur en sommeraften i juni og juli. De larmer ret meget, pusler og hvæser. Hannen nærmer sig forsigtigt hunnen i cirkler og prøver at lokke hende. I starten hvæser hun og prøver at jage ham væk – men til sidst lader hun sig overtale.
Pindsvin parrer sig meget forsigtigt! Men de gør det lige som alle mulige andre pattedyr, ved at hannen springer op bagpå ryggen af hunnen. Hunnen lægger sine pigge ned, så hannen ikke stikker sig. Tit skal de parre sig flere gange lige efter hinanden, før æggene i hunnens mave bliver befrugtet.
Parringstiden er i juni og juli og varer 5 – 6 uger. Hunnen er drægtig i omkring 5 uger.
Unger og rede
Hunnen bygger en rede af strå, som hun gemmer godt beskyttet mod regn og rovdyr. Her føder hun 2 - 9 små lyserøde unger. Ungerne har kun 90 pigge. De er helt hvide og dækket af hud i begyndelsen – men de bryder hurtigt ud og får farve. Efter et par uger har ungerne samme farve som moderen – og de får flere pigge efterhånden som de vokser.
Ungerne er blinde og åbner først øjnene når de er 2 uger.
De nyfødte unger vejer omkring 15 gram. De får god mælk af deres mor og vokser hurtigt. Efter 1 uge vejer de cirka 40 gram – efter 3 uger vejer de cirka 110 gram og efter 6 uger vejer de 2-350 gram – og så kan de klare sig selv.
Territorium
Pindsvin har ikke territorier.
Pindsvin i vinterhi
I hi
Hele vinteren sover pindsvinet. De dyr, det lever af, forsvinder når det er koldt – og for at overleve, lægger det sig til at sove i sin lune rede, i læ for regn og vind. Gennem hele sommeren og efteråret har pindsvinet spist en masse mad og opbygget et tykt fedtlag. Det skal det leve af fra det går i hi i november, til det vågner igen omkring april.
Iskold søvn
Vintersøvnen er ikke en almindelig søvn. Pindsvinet spiser ikke hele vinteren, så det er nødt til at spare på energien, hvis dets fedtlag skal kunne strække i de mange måneder. Derfor sænker pindsvinet sin temperatur, så den kun er lige over temperaturen i luften omkring det – så længe det ikke er frost. Når det fryser udenfor, holder pindsvinet sin krops temperatur på 2 – 4 grader. Tænk engang! Vi andre skal helst være omkring 37 grader varme for at overleve.
Få, små hjerteslag
Når pindsvinet ligger i dvale, slår dets hjerte ganske langsomt. Kun 6 – 15 gange pr. minut. Prøv at mærke hvor mange gange dit eget hjerte slår på et minut. Pindsvinet trækker næsten heller ikke vejret. Nogen gange kan det holde vejret i over en time. Så trækker det vejret ud og ind i 4 minutter – og holder en ny pause på en time.
På den måde kan pindsvinet spare så meget på energien, at den kan leve af sit fedtlag i 5 måneder. Det sker dog at pindsvin vågner op af vintersøvnen og går lidt rundt. Men tit lægger de sig til at sove igen.
Ægte vintersøvn
Pindsvinet er en ægte vintersover. Det er der kun få andre pattedyr der er i Danmark – flagermusene, birkemusen og hasselmusen.
Pindsvin på tur.
Foto: NaturGrafik.dk.
Pindsvin og mennesker
Had – kærlighed
Pindsvinet har et had-kærligheds-forhold til mennesker. Det kan godt lide at bo i vores haver – og dem er der rigtig mange af i Danmark. Men det bliver også let kørt over på vores veje – og dem er der også rigtig mange af. Så vidt vi ved er pindsvinet dog ikke truet i Danmark.
Hvis du finder en pindsvineunge
Mange pindsvin bliver dræbt i trafikken i Danmark. Hvis en pindsvinemor dør, så er hendes unger også fortabte. Tit kravler ungerne ud af reden – og lægger sig lige så stille på jorden. Deres krops-temperatur falder til 15 – 18 grader, og de bliver helt sløve. Hvis du finder sådan en lille pindgris der stadig er levende, kan du hjælpe den til live igen. Varm den op ganske langsomt ved at sidde med den på skødet og varme den med et håndklæde (det kan tage flere timer).
Det er vigtigt at pindsvineungen ikke bliver varmet for hurtigt op. Den er gået i pseudo-hi, og har nedsat sit stofskifte sammen med temperaturen. Den kan derfor dø af iltmangel, hvis den bliver varmet for hurtigt op.
Pindsvin kan ikke tåle komælk. Når pindsvineungen vågner, kan du give den modermælkserstatning - helst til kattekillinger. Den lille pindgris skal have mælk mange gange hver dag og nat de første uger – så det er et stort arbejde du påtager dig. De lidt større pindsvineunger kan få vand og killingefoder (evt. foder opløst i vand).
Du kan få hjælp til at hjælpe en pindsvineunge af pindsvineforeningen. De har plejere over hele landet der hjælper små pindsvin - og du kan finde en i nærheden af dig på www.pindsvin.dk.
Jagt
Pindsvinet er fredet i Danmark.
