Rådyr (Capreolus capreolus)

 Klik på det, du har lyst til at læse om:

• Vidste du
• Fakta om rådyret
• Rådyrets liv
• Rådyret får lam
• Rådyret, mennesket og jagt
   

Vidste du

• at rådyret er den mindste hjort vi har i Danmark.
• at der er rigtig mange rådyr i Danmark, så mange, at jægerne hvert år kan skyde 110.000 rådyr, uden at det skader bestanden.
• at rådyret kan sige en gøende lyd, når det flygter. Det har du måske hørt, når du er ude i skoven.
   

Fakta om rådyret

Rådyret er vores mindste hjort. Det er ikke meget større end en stor hund. Her er en tabel der viser mål og vægt i gennemsnit for rådyr. Skulderhøjden finder man ved at måle, hvor langt der er fra forbenets fod til forbenets skulder.
 

 

Spor og sportegn
Når du går i skoven, vil du tit støde på spor af rådyr. Her kan du se hvilke spor du skal være opmærksom på.

Aftryk af klove
Du kan finde rådyrets små, fine klovspor på jorden eller i sne. Hvis jorden er hård vil du ofte kun se aftryk af de to klove. Hvis jorden er blød vil rådyret synke i, så klovene vil sprede sig og så biklovene, der sidder bagpå benet også vil sætte aftryk.

Lort
Rådyrets lort er små aflange piller der spidser til i begge ender. De er cirka 1 ½ cm lange og ½ cm tykke og ligger i en lille bunke. Du kan se dem ovenfor.
 

 

Her er forskellige sportegn efter hjorte. Du kan også printe tegningen ud som kopiark. Tegning: Eva Wulff.

Af og til kan du også være heldig at finde rådyrets sæde - der hvor den hviler sig og tygger drøv. Det er en lille fordybning i skovbundens blade. Læg dig ned og undersøg sædet nøje efter - måske kan du finde hår fra det rådyr der har ligget i sædet.

Fejning
Råbukkene - altså handyrene - får en ny opsats hvert år. Mens opsatsen vokser ud er det omgivet af en lodden hud, som man kalder basten. Når opsatsen er færdigt, skal basten fjernes og det gør rådyret ved at skrabe - eller feje - opsatsen op ad træer og buske. Det går tit hårdt ud over væksterne, der efterlades med knækkede grene og afskrabet bark.

Rådyrets liv

Levested
Rådyr lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i. Der skal også være marker i nærheden, hvor rådyret kan søge føde. Rådyrene laver stier - eller veksler som man kalder dem - mellem de marker, hvor de søger føde, og de krat, hvor de hviler og sover. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne.

Om sommeren deler råbukkene (hannerne) landskabet op i territorier med usynlige grænser af duftspor. I områder, hvor der er masser af føde, er territorierne små. I områder med mindre føde er territorierne større.

Rådyret er aktivt og vågent både om dagen og om natten - og du kan især støde på det ved solopgang og solnedgang. Når mørket falder på, søger det også føde eller lægger sig ned for at tygge drøv.

Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske - til skovejerens store ærgelse. Derfor vil du tit støde på indhegninger omkring nyplantede træer i skoven. Om vinteren skraber rådyret også i skovbunden efter jordstængel af anemoner.

Fordøjelse
Rådyret er en drøvtygger - ligesom køerne og de andre hjortearter - og det er en rigtig smart måde at fordøje på. Dyr der tygger drøv, kan leve af græs og andre planter. De behøver ikke protein fra dyr, som vi og alle andre rovdyr er dybt afhængige af, for at kunne fungere. Men hvorfor ikke? Og hvorfor kan mennesker ikke leve af græs? Forklaringen skal søges i drøvtyggernes mave.

En rådyr-mave er delt op i tre afsnit:
1) Formaven, der består af vommen og netmaven
2) Mellemmaven, der består af bladmaven
3) Bagmaven, der består af løben.

1) Når rådyret tager sig en mundfuld græs, tygger den og sluger den, så ryger græsset først ned i vommen. Her lever en masse bakterier og mikro-organismer, der kan nedbryde det stof, som græs og mange andre planter er bygget op af: cellulose. Rådyr og alle andre drøvtyggere har altså en lille hær af mikro-organismer nede i maven, som forgærer græsset og på den måde hjælper med at nedbryde de dele af græsset, som vores maver ikke kan få ødelagt. Samtidig lever rådyret også af mikro-organismerne - og de giver rådyret det dyriske protein, som de skal bruge for at leve. Meget, meget smart.

Når græsset har været i vommen en tid, så gylper rådyret det op igen, tygger det godt igennem og blander det med en masse spyt, så det er endnu lettere for bakterier og mikro-organismer at komme til. Så synker det den halvfordøjede græs ned i vommen igen.

Rådyret får lam

Parring
Om foråret, i april og maj, når råbukken har fejet sin opsats, begynder den at oprette sit territorium. Den jager alle andre hanner væk fra området og afmærker grænserne med duftstoffer fra en kirtel i panden - og med skrabemærker i skovbunden.

Midt på sommeren - i juli og august - kommer råerne (hunnerne) i brunst. Det betyder at de er parate til at parre sig og blive befrugtet.

Råbukken parrer sig med de råer (hunner), der kommer ind på hans territorium. Han kan kun parre sig med de råer der er i brunst, altså de råer der er villige til at parre sig og klar til at blive befrugtet. Det er de i juli og august - og hver rå er kun i brunst i ét døgn. Så er det bare om at være på pletten, hvis man gerne vil have mange lam! Hvis råen ikke bliver befrugtet, kommer hun i brunst igen 20 dage senere. 

Jo stærkere en buk er, desto større er hans territorium - og desto flere råer kan han parre sig med. Det giver mange rålam med den stærke buks gener. På den måde bliver de stærke gener sendt videre ud i fremtiden.

Rålammet kalder på sin mor med en lille lyd. Du kan efterligne rålammets kalden med en krybskyttefløjte. Se hvordan du laver en krybskyttefløjte.

Lammet går med råen til næste forår. Før hun skal føde næste jager hun lammene bort ved at stnage og sparke efter dem. De unge rådyr leder efter nye steder at slå sig ned.

Rådyret, mennesket og jagt

Jagt på rådyr
Rådyr må jages i Danmark. Hvert år skyder jægere cirka 110.000 rådyr.

For at passe på dyrene har man indført noget man kalder jagttid. Jagttiden ligger udenfor de tidspunkter, hvor rådyrene parrer sig og får lam, så de ikke forstyrrer dyrenes formering. Du kan se jagttiderne for rådyr i tabellen nedenfor. De kan ændres - så du kan finde de nyeste jagttider på Miljøstyrelsens hjemmeside.
 

Kødet fra de rådyr der bliver skudt, bliver solgt og spist - og man må sige at det er glad mad. Rådyrene har levet et frit liv sammenlignet med de fleste af de grise og kyllinger vi finder i køledisken.

Rådyr i stenalderen
Rådyret har levet i Danmark lige så længe som mennesket. Man regner med at der var rådyr og kronhjorte allerede i den sidste mellemistid og at de var vigtige jagtdyr for menneskene i jægerstenalderen (11.000 - 3900 før Kristi fødsel). Det viser de mange fund af skelet-rester i bopladser og moser fra dengang.

I stenalderen brugte man især kronhjortens kraftige knogler og gevir til redskaber, f.eks. økser, dolke, fiskekroge mm. Kvinderne brugte kronhjortens tænder til smykker.

Hjorteguden
Måske har hjorten på et tidspunkt været dyrket som en gud. Man har fundet en offerkedel i Gudestrup, der er dekoreret med en gud med gevir, der bliver fulgt af en hjort og en ulv og en anden gud, der i hver hånd holder en ofret hjort.

Jagt i historien
Og jagtdyr har rådyret og kronhjorten været lige siden. Konger og adel har gennem alle tider holdt jagter og nedlagt dyr.

Hjortebrønden
I landsbyen Slesvig tørrede brønden engang ud - og landsbyen manglede vand, for der var ikke andre kilder i nærheden. En dag gik en jæger i skoven - og her fik han øje på en smuk hjort med et gyldent gevir. Han sneg sig ind på hjorten og sigtede på den, men lige da han skulle til at skyde fik han medlidenhed med dyret og lod geværet falde. Næste morgen fandt jægeren hjortens gyldne takker ved den udtørrede brønd. Indbyggerne i Slesvig by solgte takkerne og fik så mange penge, at de kunne grave en anden brønd, der gav rigeligt og godt vand. Brønden blev kaldt for hjortebrønden.  

Medicin
Hjortetakker, hjortehjerter, hjorteklove og mange andre dele af hjortens krop er blevet brugt i folkemedicinen mod et væld af forskellige sygdomme. F.eks. skulle pulveriserede hjortetakker kurere både tandpine, blodsot, diarre, krampe - og så sætter det løse tænder fast igen...

Inden i hjortens hjerte skulle der findes en lille knogle, som ligner et kors. Det “hjortekors” er også godt, f.eks. for kvinder der ikke kan blive gravide.

Fromme øjne
Hvis en gravid kvinde ser et dådyr i øjnene, får barnet fromme øjne - eller et fromt sind. Hvad er bedst?

Ordsprog
Hjorte optræder tit i ordsprog:
"Han springer som en hjort" - betyder at han har travlt.
"Hun bevæger sig let som en hind".

Gåder
Gåde 1: “Hvad er raskere end en rå?”. Læs svaret nederst i artiklen.
Gåde 2: “Hvor langt går råbukken ind i skoven?”. Læs svaret nederst i artiklen.