Regnorm
Her kan du læse om regnormens liv
Klik på det du har lyst til at læse om:
Vidste du
-
At regnormen har små børster på siderne, som de bruger til at skubbe sig frem gennem jorden med? Du kan mærke dem, hvis du stryger fingeren langs siden af en regnorm.
-
At regnormen ikke kan tåle lys – eller at tørre ud.
-
Det er kun de voksne regnorm som har bælte på maven. Bæltet bruger de når de skal parre sig.
-
At regnorm er hermafroditter – dvs. både hanner og hunner.
-
At regnorm kan blive mange år gamle.
-
At regnorm faktisk godt kan overleve at blive skåret over, hvis man skærer bag dens bælte. Men at det kun er forenden som vil leve…
-
At regnorm er meget vigtige nedbrydere - at de er med til at danne muld - og at de gennem-lufter jorden med deres gange.
Hvad er en regnorm?
Du kender sikkert regnormen. Lige så snart du stikker en spade ned i jorden og vælter en skovlfuld op, så myldrer de frem. Lyserøde, lange, leddelte orme, der snor og vender sig, og straks forsøger at presse sig ned i den mørke jord igen.
Hvis du tager en op i hånden, kan du se at den er delt op i mange led. Den ene ende er spids. Det er der hovedet sidder. Og det er den ende regnormen borer sig ned i jorden med. På hovedet sidder munden og nogle små organer der sanser lys. Hvis ormen er kønsmoden vil den have et bælte midtpå maven. Her dannes æggene – men det kan du læse mere om længere nede.
Regnormen er faktisk en børsteorm. På hvert led sidder der 8 små børster og stritter ud. Dem kan du ikke se, men du kan mærke dem, hvis du lader din finger glide på langs af ormen. Regnormen bruger børsterne til at holde fast i jorden med, når den skubber sig gennem den.
Levested
Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang.
Hvis sommeren er tør, kravler nogle orme langt ned i deres dybe gange hvor jorden stadig er fugtig. Andre laver sig en lille hule beklædt med slim. Der ruller de sig tæt sammen til et lille nøgle og venter på at regnen kommer.
Regnormen kan faktisk godt tåle vand. Når det regner kan man tit møde regnorm ovenpå jorden – selv om dagen. Mange tror at de er flygtet op ad deres gange, fordi de var fyldt med vand. Men det passer ikke. Regnormen er kravlet op, fordi den endelig kan få lov at være oppe på jorden uden at tørre ud. I lande med fugtige mørke skove ser man tit regnorm kravle oppe på grene og blade i skoven.
Regnormens hud er helt tynd – og vandet kan løbe igennem den og ind i ormen. Men ormen kan pumpe vandet ud igen, så der sker ikke noget. Hvis dens gang er fyldt med vand kan regnormen fint blive i den et stykke tid.
Om vinteren går regnormen i dvale. Den laver sig en lille hule beklædt med slim. Her ruller den sig sammen til et nøgle og sover hele den mørke tid.
Regnormen og jorden
Regnormen er nok et af de vigtigste dyr i vores jord. Den er en nedbryder. Den spiser gamle visne blade og andre døde plante- og dyredele. Og så spiser den jord. Haps. I nogle ordentlige mundfulde. Det der er så vigtigt ved regnormen er at den findeler de døde plantedele – og blander dem med jord.
Regnormen spiser blade og jord, men det den lever af er også bitte små alger, svampe, dyr og bakterier der lever i jorden og på bladene.
Regnormen er en del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider, tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og dyr til jord.
Regnormen får unger
Regnormen er både en han og en hun – eller det man kalder tvekønnet. Når to regnorm parrer sig er de først hanner. Så lægger de sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej. De danner en masse slim rundt om sig, og sender små sædpakker ind i hinanden. Så kravler de væk fra hinanden.
Et stykke tid efter bliver de begge to til en slags hunner. Det er først her at befrugtningen foregår – og det på en meget mærkelig måde.
Kan du huske at en kønsmoden regnorm har et bælte om maven. Rundt om bæltet danner ormen nu et rør af slim. Langsomt kravler ormen baglæns ud ad røret. Når slim-røret er ud for dens hunlige kønsorganer, så løber æggene ud i det. Og når det senere er ud for de hanlige kønsorganer der sidder længere foran, så løber sæden fra den anden regnorm som har været gemt her, ud i slimrøret.
Nu bliver æggene befrugtet i slimrøret – og ormen kravler helt ud ad det. Slimrøret lukkes i begge ender til en lille rund kokon der ligner en lille bitte citron. Kononnen ligger i jorden i 3 – 4 måneder – og så klækkes den til en masse små nye regnorm. Hvis du graver i jorden i løbet af sommeren vil du tit finde disse små kononner.
Fjender
Regnormen har mange fjender. Små dyr som skolopender, løbebiller. Og store dyr som frøer, fugle og muldvarpe. Og kæmpedyr som grævlingen der faktisk lever mest af regnorm.
Arter
Der findes 20 forskellige arter af regnorm i Danmark. Og de opfører sig ret forskelligt. Der er f.eks. Stor regnorm, Løvregnorm, Grå orm, Rosa orm, Haveorm, Grøn orm, Brandorm, Mosorm og Blå orm. Du kan læse mere om dem i en bog om små dyr. Kig på dit bibliotek.
