Skadedyr
Her kan du læse om nogle af de smådyr, der kan skade skovens træer - og skovbruget.
De er ganske små - og alligevel kan de få store træer til at visne og hele skovområder til at falde. Her får du en kort beskrivelse af forskellige skadedyr i skoven. Klik på det dyr du vil læse om:
Nonnen
Nonnen er en sommerfugl. Den tilhører den gruppe natsværmere der kaldes spindere. Den voksne nonne er omkring 2 centimeter lang og 4 – 5 centimeter i vingefang. Nonnen har hvide forvinger med sorte siksakbånd og brungrå bagvinger.
Nonnens larve kan blive op til 4 centimeter lang. Den er langhåret og grøngrå med en sort stribe henad ryggen og hvide pletter. Nonnen lever især på rødgran og skovfyr. De voksne nonner sværmer om natten i juli og august. Hunnen lægger sine perlemorsfarvede, 1 millimeter lange æg i hobe under nåletræernes bark. Her ligger æggene hele vinteren, og først i maj – når grantræerne har sat nye lysegrønne skud – klækkes de til larver.
Nonnens larver spiser af de spæde nye nåle i forsommeren. Nogle år kan larverne optræde i enorme mængder og afnåle store bevoksninger af nåletræer. Så knitrer hele skoven af de mange små dyrs gnaven, og de faldende ekskrementer kan dække hele skovbunden.
Nåletræerne kan ikke som løvtræerne gendanne de ødelagte skud – og derfor kan store nonneangreb på gran føre til at træer og hele bevoksninger dør. Et nonneangreb volder derfor store problemer for skovens produktion af tømmer og juletræer.
Snudebiller
Den store brune snudebille æder barken på nyplantede træer. Den kan slå alle planter på et areal ihjel, så der må plantes nye. Det koster en masse penge. Hvis man har plantet træerne på 1,5 x 1,5 meter og en plante koster 3,75 kr. mens det koster 2 kr. at få den plantet, hvad koster så et snudebilleangreb pr. hektar?
Lus
Juletræer angribes ofte af lus som suger saften ud af nålene og gør træerne gule og usælgelige. Hvis man konstaterer luseangreb i en juletræbevoksning vælger skovejeren ofte at sprøjte hele bevoksningen med lusegift. Det er for det første dyrt, men hvad værre er, så kan det jo ikke undgås at nogen af de forgiftede lus blive ædt af småfugle som risikerer at tage skade af giften. En måde at komme luseproblemet i møde på er at sætte mejsekasser op. Ofte vil mejserne æde en del af lusene – og på den måde er det muligt at undgå de helt store angreb af lus.
Barkbiller
Barkbiller som Typografen borer sig ind under barken på især rødgran, og lægger sine æg der. Larverne der kommer ud af æggene gnaver vækstlaget under barken i stykker, og i mange tilfælde dør træet. Det eneste man kan gøre er at fælde de angrebne træer, og få dem ud af skoven, før larverne bliver til biller der flyver videre til de næste træer. Man forsøger også at fange barkbillerne i fælder, hvor man har placeret et duftstof der tiltrækker billerne.
Vedborende biller
Træ der er fældet og ligger i skoven bliver ofte angrebet af vedborende biller hvis larver æder gange ind i træet. Herved bliver tømmeret beskadiget og kan ikke sælges til så høj en pris. For at undgå dette angreb, er det en god gammel skovmandsskik at man skal have alt træ ud af skoven inden 1. maj hvor varmen får billerne til at være rigtig aktive.
Elmebarkbillen
Et helt specielt problem har man med elmebarkbillen der kun angriber elmetræer. Problemet med den er ikke så meget at dens larver gnaver i vækstlaget, men at billen ofte har svampesporer med sig som udvikler elmesyge i træerne. Elmeyge-svampen vokser i de vandførende kar i træet og stopper dem til, så træet ikke kan suge vand op. Elme ramt af elmesyge dør derfor af vandmangel.
Billen og svampen stammer formodentlig fra Canada, og er kommet til Europa med et parti elmekævler. Sygdommen har efterhånden dræbt de store elme både her i landet og i mange andre europæiske lande.
