Bladenes omsætning

Formål

• At eleverne oplever, hvordan bladene gradvis bliver nedbrudt i skovbunden.
• At eleverne opnår en forståelse for, at de visne blade indgår i naturens kredsløb.
   

Forberedelse

Sent efterår i bøgeskoven
Det bedste tidspunkt for denne aktivitet er sent om efteråret, efter løvfald – altså i oktober eller november. Det bedste område til aktiviteten er en bøgeskov, men andet kan også bruges. Der skal bare være et tykt lag af visne blade på jorden.

Forbered eleverne
Eleverne kan med fordel organiseres i mindre grupper. Inden skovturen skal grupperne have forberedt et par ting hjemmefra. Hver gruppe får tre plastposer, som forsynes med numrene 1, 2 og 3. Hver elev får desuden et blankt stykke A4 papir. Eleverne skriver tallene 1, 2 og 3 på papiret, som vist nedenfor. Brug blyant, så stregen ikke løber ud, hvis det bliver regnvejr. Tag papir og plastposer med på turen.

Sådan gør du

Undersøg blade
Find et sted i skovbunden, hvor bladene ligger i et tykt lag. Eleverne skal nu tage 15-20 af de øverste blade, og lægge dem i plastpose nr. 1. Derefter skraber de forsigtigt det øverste lag blade væk, og tager nu 15-20 blade fra det næste lag. Disse blade lægges i pose nr. 2. Også dette lag skrabes forsigtigt væk, så de kommer helt ned til skovbunden. Blade eller bladrester fra skovbunden lægges nu i pose nr. 3. Vær opmærksom på at bladresterne i det nederste lag ofte kan være svære at identificere som blade.

Smådyr
Hvis eleverne støder på små dyr undervejs, kan de komme dem i syltetøjsglasset.

Registrering
Eleverne tager nu deres medbragte A4 papir frem. Ud for nr. 1 på papiret limer de en række blade fra pose nr. 1. Ud for nr. 2 limer de en række blade fra pose nr. 2. Og så fremdeles. Til sidst sidder de hver med et ark, hvor de tydeligt kan sammenligne bladene fra de forskellige lag.

Prøv at lade eleverne beskrive størrelse og udseende på bladene i hvert lag.

Er der forskel på farven? Lugter de forskelligt? Hvorfor tror børnene der er forskelle?

Nogle blade har måske en belægning af fine hvide tråde. Det er svampe-hyfer. Hvorfor har de lagt sig på bladene?

Stødte eleverne på nogle små dyr mens de samlede blade? Hvilke? Måske kender de dem allerede – ellers kig i opslagsbogen.

Tal med eleverne om, hvordan næringsstofferne bliver genbrugt i naturen.

Baggrund

Blade, nedbrydning og næringsstoffer
De visne blade, der falder til jorden om efteråret, går ikke til spilde. Bladene indeholder mange vigtige næringsstoffer, som dyr og planter kan bruge. Bladene vil blive ædt af bænkebidere, tusindben, snegle og regnorme eller nedbrudt af mikroorganismer som svampe, alger og bakterier.

Selve nedbrydningen foregår i et samspil mellem dyrene og mikroorganismerne. De tørre blade bliver i første omgang kun ædt af bænkebidere og tusindben, og det går ikke specielt hurtigt. Først når bladene bliver våde, begynder der at ske noget. Nu kan mikroorganismerne leve i den vandhinde, som dækker bladene. Mange af smådyrene lever af disse mikroorganismer, og de vil derfor begynde at gnave mere af de våde blade. Smådyrene vil efterlade ekskrementer på bladene og regnormene vil blande dem med næringsrigt jord. Det gør bladene endnu mere næringsrige og dermed endnu mere eftertragtede for nedbryderne, og processen går på den måde hurtigere og hurtigere.

Under nedbrydningen vil der blive frigivet næringsstoffer til jorden, som træer og andre planter kan trække op via deres rødder og bruge igen.