Brændenældefibre og tøjproduktion

Arbejd med bæredygtig tøjproduktion og få kendskab til flere materialer.

Formål

Formålet med aktiviteten er at eleverne arbejder med bæredygtig tøjproduktion og kendskab til forskellige materialer, tøj kan fremstilles af. 

Forberedelse

Eleverne kan med fordel have kendskab til forskellige materialer, tøj fremstilles af. De kan have talt om og rørt ved organiske fibre som bambus, træ, uld, hør og bomuld, og have talt om polyestertøj. 

I Historieundervisningen kan der arbejdes med bronzealderens dragter og tøj, der kunne være fremstillet af blandt andet nælder fx https://videnskab.dk/kultur-samfund/nordeuropas-aeldste-toejstykke-afsloerer-hemmelighed/ og kropssynet gennem tiderne: https://www.information.dk/kultur/2017/04/crop-top-nyt-jylland-egtvedpigens-toej-vaeret-forhandling-lige-siden-1921 

Ældre elever kan også arbejde med tøjproduktionens miljømæssige konsekvenser, se fx her: https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/toej-saadan-skader-produktionen 

Sådan gør du

Fortæl eleverne at I selv skal fremstille et armbånd af nældefibre. Lad eleverne hver plukke/ klippe en stor nælde. Lad eleverne afgrene den ved at stryge hårdt nedefra og op med handsker på.

Knæk fibrene i stilken – her kan eleverne med fordel banke på stilken fx med en gren over en sten, eller de kan nulre fibrene. Selve træmassen falder af i små rektangler, og fibrene bliver tilbage. Lad eleverne to og to sno fibrene og lægge dem sammen, så får de et kort reb / lille armbånd, I kan binde om håndleddet. Det holder i mange dage.

Baggrund

Tøjproduktionen i dag er en af klima- og miljøsynderne, og danskerne har et stort tøjforbrug. Her ser eleverne, at der kan findes alternative materialer. Eleverne får mulighed for at se hvordan en plante, der i dag betragtes som ukrudt, kan anvendes og har været anvendt som tøjfibre. Eleverne fremstiller selv et tyndt armbånd.

Kilder

Nældefibre som bæredygtigt tekstil
Om nælder, skrevet for børn 
Lav et brændenældereb