Den første hugst

Kort om forløbet

En ung bevoksning skal tyndes ud. Men først skal der lægges stikspor ind – dvs. små veje til skovningsmaskinerne. Læg et system af stikspor ind i bevoksningen, og beregn hvor meget træ hugsten til stikspor vil give.
 

Formål

Formålet er at give eleverne mulighed for:

• at arbejde med at konstruere arbejdstegninger ud fra nærmere angivne tekniske specifikationer.
• at bruge rumfangsberegninger og procentregning til at beregne hugstudtaget.
• at kombinere forskellige redskaber indenfor matematik.
   

Forberedelse

I skoven

Kontakt den lokale skovfoged eller naturvejleder og undersøg muligheden for at finde en bevoksning af løvtræ eller nåletræ der står for at skulle tyndes første gang – og som der skal laves stikspor ind i. Dvs. en bevoksning på ca. 25 år. Der må gerne være lysninger i skoven skabt af f.eks. en sø, en mose, en lysning, et hus eller lignende. Det er en fordel hvis du har mulighed for at  gennemgå bevoksningen, evt. sammen med skovfogeden eller naturvejlederen.

I klassen

Sådan gør du

I skoven

Når I kommer ud i skoven, deler du eleverne op i grupper, og viser dem området. Alle måler på den samme bevoksning – så gruppernes resultater kan sammenlignes eller supplere hinanden.

Hver gruppe skal nu gøre følgende. Giv dem evt. følgende arbejdsspørgsmål at arbejde ud fra:

Arbejdsark

3. Lav et forslag til hvordan stiksporssystemet kan lægges
Når I lægger stiksporene ind på kortet og i virkeligheden, skal I tage højde for hvor store maskiner der skal kunne køre uden at bevoksningen tager skade. Regn med at:

• Skovningsmaskiner og transportmaskiner er 2,7 meter brede. En skovningsmaskine har en lang arm, der kan nå 7 ½ meter ind fra sporet. I enden af armen er en krog der griber om træstammen, saver den over og saver grenene af.
• Fra maskinerne til de nærmeste træer skal der være mindst 30 cm., så maskinerne ikke skraber barken af træerne eller skader deres rødder.
• Kranen på maskinerne kan nå 7½ m til hver side. Kranen er placeret på midten af maskinen.

4. Bestem antallet af træer i bevoksningen (stamtallet)
Find mellem 1 – 3 prøveflader på steder der er typiske for bevoksningen. Hver prøveflade skal være 100 m² (= 1/100 hektar).

Mål en cirkulær prøveflade på 100 m² op med en snor. Hvor lang skal snoren være, hvis den er radius i en cirkel der skal dække 100 m²? (Brug formlen for en cirkels areal: A = P x  r², hvor P = 3,14).

En person holder snoren i midten. En anden person strækker snoren og går rundt om den første, mens han tæller hvor mange træer der kan nås med snoren.

Nu skal du stille dig i den afstand til træet, hvor sigtelinjen til træets fod falder sammen med din tommelkno på målepinden - og sigtelinjen til træets top falder sammen med toppen af målepinden. Når du står lige der, er træhøjden (B) lige så stor som afstanden fra dit øje og til træets fod (A). A kan du måle med et målebånd på jorden.

Husk at målepinden skal holdes i strakt arm og parallelt med træet for at teorien virker.

Vi bruger teorien om de ligedannede trekanter – altså at:

Hvis a = b og A/a = B/b

Så er A = B

7. Beregn vedmassen
Bestem vedmassen på prøvefladen (100 m²) – og vedmassen pr. hektar (1 hektar = 100 m x 100 m = 10.000 m²).

Vedmassen i 1 træ beregnes udfra formlen:

h x g_1,3 x formtal

hvor:

• h er træets målet højde
• g_1,3 er arealet af træets grundflade i højden 1,3 meter
• formtallet er en omregningsfaktor som vi sætter til 0,6.

Formtallet er et udtryk for træets form. Det bliver fastsat udfra forholdet mellem træets højde og dets diameter i 1,3 meters højde. Formtallet er en eksperimentel fastsat omregningsfaktor der gør at man kan måle den stående vedmasse på et område med træer.

Nu har I den stående vedmasse på 1 træ. Hvad er den stående vedmasse pr. hektar? I bestemmer vedmassen pr. hektar ved at finde vedmassen for ét træ – og så gange med stamtallet pr. hektar (se ovenfor).

Sidste tjek i skoven
Inden klassen forlader skoven samles grupperne med læreren og snakker arbejdet igennem, for at samle op på problemer og sikre at alle de nødvendige informationer er samlet.
 

I skolen

Tilbage i klassen arbejder grupperne videre:

• Tegn jeres kortskitser rene. Tegn bevoksningen, hullerne i den, prøvefladerne osv. ind.
• Bestem det bevoksede areal. Find ud af hvad arealet af et tern er – og tæl de bevoksede tern.
• Tegn jeres stikspor ind på kortskitsen. Når I lægger stikspor ind, gælder det om at der er plads nok til maskinerne, samtidig med at stiksporene tager så lidt plads som muligt altså gælder det om at få stiksporsprocenten så lille som muligt.
• Beregn hvor stor vedmassen er pr. hektar, og for hele bevoksningen. Det vil sige hvor mange kubikmeter træ der står i bevoksningen.
• Beregn hvor stor en procentdel stiksporene udgør af det samlede areal.
• Beregn hvor meget træ I må hugge om for at lave stikspor (hugstudtaget?).
   

Baggrund

Lidt om udtynding
Skovdrift er at dyrke træ og passe det med en passende udtynding, så de bedste individer får plads til at udvikle sig optimalt hele livet, samtidig med at der ud af de fældede træer kan laves effekter der kan give en indtægt til skoven.

Stikspor
Den første gang man tynder ud i en træbevoksning, gør man det typisk ved at indlægge et vejnet for at skaffe sig adgang til bevoksningen. Vejnettet som kaldes stikspor er beregnet til færdsel med de maskiner der bruges til at fælde træet og transportere salgseffekterne ud af bevoksningen, så de kan køre uden at skade de tilbagestående træer.

Sporenes bredde skal være ca. ½ -1 meter bredere end maskinerne, der skal køre på dem og de skal ligge med en tæthed så udkørselsmaskinernes kraner kan nå ca. 75 % af bevoksningsfelterne imellem dem. Skovningsmaskinerne er nødt til at kunne nå 100 % af mellemrummene.