Drømmespor

Formål

• At eleverne sætter ord på de ting de møder i naturen
• At eleverne lærer dyrs og planters navne
• At eleverne fæstner de nye ord i hukommelsen ved at bruge dem kreativt
• At eleverne træner deres hukommelse
• At eleverne lærer at bruge opslagsbøger
• At eleverne måske får en fornemmelse af ordets styrke
• At eleverne oplever skoven og naturen på en anden måde.
   

Forberedelse

Forløbet her går ud på, at du og eleverne skal finde spor gennem skoven og sætte ord på alle de ting I møder på vejen. Ordene bliver til billeder af det I har set, og danner på denne måde et "drømmespor" gennem skoven, som man kan se for sit indre blik, når man læser eller synger ordene igen.

Forberedelse i skoven
Find et godt sted i skoven, hvor terræn og bevoksning er varieret. Aftal med skovejer eller skovfoged, at I må have lov til at bruge skoven og bevæge jer udenfor vej og sti. Læg selv et kort spor på 20 meter, som du kan gå med eleverne. Skriv en liste over alle de ting du møder på sporet. Skriv evt. en sang over ordene på listen (se nedenfor).

Det er meningen at eleverne selv går spor af 100 meter, når I kommer ud i skoven. Hvis du er usikker på om eleverne selv kan finde ud af det, kan du lægge spor ud til dem – afmærket med f.eks. små stykker farvet garn, eller minestrimmel, som du binder i grene hist og pist på sporet.

Forberedelse i klassen
Tal med eleverne om, at alting har navne. Og at når vi lærer navnet på en ting, så adskiller vi den fra de ting den ligner – og bliver på den måde virkelig for os. Tag f.eks. den lille forårsblomst – skovmærke. En fin, rank lille plante med bittesmå hvide blomster og blade i kranse omkring stænglen. Måske genkender du den når du ser den – men giv den et navn og du har endnu en knage at hænge den op på i din hjerne.

I skoven har dyr, planter, træer, fugle, sten, træstykker, luft, jord – ja det hele har faktisk fået navn. En vej til at lære skoven at kende, er at finde ud af, hvad alle de bestanddele, den består af, hedder. Det skal ikke forhindre store ånder i at give nogen af tingene nye navne, som man selv finder på, men man kan også finde frem til navnene ved at slå op i bøger - og det er ikke særligt svært.

Skovmærke finder du i maj og juni. Foto: Malene Bendix.

Lær at bruge opslagsbøger
Læg en bunke opslagsbøger op på bordet – f.eks. dem I skal have med i skoven. Og fortæl om, hvordan man kan bruge dem til at finde navne med. Du kan evt. bruge nogle af de små skovhæfter, som Skoven i Skolen har været med til at udgive. Find nogle af dem nedenfor - og dem alle i Materialer og Aktiviteter > Temaer.

Gennemgå én af dem. Hvordan bruger man sådan en? Hvis man ikke kender opdelingen i familier, er det lettest at bladre igennem den – og sammenligne med de billeder der er i bogen. Det er en god og enkel måde at komme i gang. Efterhånden vil man begynde at se de mønstre, som dyr og planter er sorteret efter. I nyere opslagsbøger er der også enkle nøgler, man kan bruge. Find enkelte dyr og planter frem, som eleverne kender.

Del til sidst bøgerne rundt, så eleverne kan kigge i dem. Hvis der er ekstra tid, kan de gå udenfor med bøgerne, og se om de kan finde navne på smådyr, planter, træer o.l. nær skolen.
 

Sådan gør du

Mødested i skoven
Tag ud i skoven. Lav et fælles mødested hvor I har jeres tasker og opslagsbøgerne.

Vis dit spor
Lad hele klassen følge dig på dit spor. Ingen må sige noget på den korte tur, men kun bruge øjne, ører og andre sanser. Ved enden af sporet stopper I og gennemgår, hvad I kan huske, I er kommet forbi på turen. Vis dem den liste du har lavet – og tag dem evt. med på sporet én gang til, mens du læser din liste op – eller synger den sang, du har skrevet ud fra listen mens I går.

Eleverne laver spor
Del eleverne op i mindre grupper af 2 – 3 personer og giv hver gruppe en pose eller en kurv. Hver gruppe skal lave sig et spor gennem skoven på cirka 100 meter. Mens de vandrer ned ad sporet, skal de skrive en liste over de vigtigste ting, de kommer forbi – i den rækkefølge de møder dem. Hvis der er noget de ikke kender navnet på, skal de beskrive det – stort grantræ, lille hvid blomst f.eks. – og tage en del af det med tilbage, så de kan slå det op. 

Når en gruppe har gået hele sit spor, går eleverne tilbage til mødestedet. De sætter sig i gruppen og slår de ting op de ikke kendte navnene på. Måske er nogen svære at finde – så må de spørge sig frem, eller selv finde på navne til dem. Skriv navnene ind på det rigtige sted i listen.

Opsamling
Når alle er klar, mødes I igen, og nogen af grupperne læser deres liste op for de andre. I kan diskutere listerne med henblik på at gøre dem mere komplette. Så I f.eks. slet ingen sten på vejen? Herefter går grupperne sporet igennem igen, og forbedrer deres liste.

Når I mødes igen, kan grupperne bytte lister og se, om de er i stand til at genfinde de andres spor.

Måske ser I et egern i et træ. Foto: Malene Bendix.

Alternativ opsamling
Fortæl eleverne om the aboriginals i Australien og deres drømmespor (se Baggrund). Bed dem om at digte en sang, hvor de bruger listens ord som udgangspunkt – i den rækkefølge de optræder i. Sangen skal laves, så de kan synge den, mens de vandrer af deres spor – og så de kan pege på de ting de møder og synge dem. Det er ikke helt let, da timingen skal passe. Her er et par ideer til melodier I evt. kan bruge som udgangspunkt.

1) Povl Kjøller: Hvis du går omkring i skoven
– lidt frit fortolket. Byt det kursiverede ud med egne ord fra listen.

Hvis du går omkring i skoven.
ganske stille uden støj.
Kan du komme til at se en
masse ting – sjove ting.

Du kan se et egern der leder efter nødder.
Du kan se et grantræ der vifter sine grene.

Hvis du går omkring i skoven
ganske stille uden støj.
Kan du komme til at se en
masse ting – sjove ting.

Du kan se en …. der ……
Du kan se en …. der …….

Hvis du går omkring i skoven
Osv.

2) ’Lotte gik, Lotte gik’ – eller ’Odense, Bogense, Middelfart og Assens’
– den gamle remsesang som man brugte til at lære Fyns byer. I den version gør det ikke noget det ikke rimer en meter.

Lotte gik, Lotte gik
op og ned ad strøget.
Lotte fik, Lotte fik
en fugleklat i øjet.

eller:

Odense, Bogense,
Middelfart og Assens.
Fåborg, Svendborg,
Nyborg, Kerteminde

3) Mester Jacob

Jeg kan se et
Jeg kan se et
egetræ
egetræ
Jeg kan se en
Jeg kan se en
grankogle
grankogle.

Ja – melodier er der jo nok af. Hvis I ikke går så højt op i rimene skulle det nok kunne la’ sig gi’ sig.

I juli og august kan man finde skovjordbær. Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Om ordet som skaber
"I begyndelsen var ordet. Og ordet var hos Gud. Og ordet var Gud". Sådan begynder skabelsesberetningen i Biblen. "Ordet var Gud" står der. Så ér ordet vel også Gud. Gud skaber verden. Så kan ord vel også skabe verden. Dele den op og adskille den i de mange små dele som den består af.

Som nu f.eks. skoven. Den kan opfattes ensartet som en stor mørk og grøn masse af vækst. Men hvis man begynder at sætte ord på noget af alt det grønne – og på lidt af det der kribler og kravler – og på det der blomstrer og flyver – så åbner skoven sig og bliver til en mangfoldig verden, som man kan fordybe sig i.

Ideen med forløbet her er, at eleverne skal lære at se skovens mangfoldighed ved at sætte ord på den. De skal så at sige skabe skoven for sig selv – med ord.

Aborigernes drømmespor
Australiens oprindelige befolkning – the aboriginals – opfatter ikke deres land som en flade, der breder sig ud og kan aftegnes på et kort. De opfatter det som en lang række af spor – drømmespor eller sanglinjer – der fletter sig på kryds og tværs henover landet.

Til hvert drømmespor hører der en sang, der beskriver hver lille detalje i naturen og landskabet, som sporet løber igennem. Med bestemte mellemrum må aborigerne vandre ad deres specielle drømmespor og synge sangen. På den måde skaber de deres land – igen og igen – med ord.

Tanken med den ekstra kreative del af forløbet her er, at eleverne skal lave en sang til deres spor. Og synge sangen, mens de går ad sporet. Og på den måde skabe skoven omkring dem for sig selv.

Læs evt
"Drømmespor" af Bruce Chatwin, Samlerens Forlag, 1987. Oversat af Elsa Gress
"Ringenes Herre" af Tolkien. Tolkien bruger, specielt i første bind, side op og side ned på beskrivelser af landskabet. Find evt. eksempler og læs dem for eleverne.