Dyreløb

Et lille tempopræget forløb om fødeknaphed og ressourcer.
Her ses en rå med sit lam. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Forberedelse

  • Udskriv arbejdsark, eller sørg for andet til at skrive statistik.
  • Snak gerne om fødekæder og ressourcer.

Opgaven

Målet er at eleverne får en forståelse for naturens orden, hvorfor der nogle år kan være få, og nogle år mange af en given art. I eksemplet er anvendt hjorte, men det kunne ligeså godt være mus, pindsvin eller måger.

Sådan gør du

Klassen deles i to lige store hold, som stilles på række overfor hinanden, med ca. 10-15 m afstand (jo ældre børn jo længere).

Det ene hold er hjorte, det andet hold er en ressource (vand, foder eller ly).

  • Tegnet for ”vand” er at holde hånden op til munden
  • Tegnet for ”mad” er, at holde hånden på maven
  • Tegnet for ”ly” er, at holde hånden over hovedet 

Det forklares holdene at de skal overveje (inden i dem selv, uden at vise det) hvilken ressource de vil vælge når løbet starter. 

På tegn fra læren skal hjortene vise med hånden hvilken ressource de har brug for, samtidig viser ressourcerne hvilken ressource de er. Hjortene løber mod den ressource de har brug for (vand mod vand, ly mod ly) men kun den første hjort som når frem til en ønsket ressource vinder. 

De hjorte som ikke når frem til en ressource i tide ”dør” og bliver i næste omgang selv til en ressource. 

De ressourcer som ikke bliver brugt, fortsætter med at være ressourcer

Og de hjorte som nåede frem til en ressource, tager ressourcen med hjem til hjortenes banehalvdel (ressourcen bliver nu en hjort)

Efter hver runde føres statistik over hvor mange hjorte/ressourcer der er tilbage efter løbet.

Statistikken kan enten føres af læren eller benyttes til at aktivere elever som pga. skader eller andet ikke deltager i løbet.

Det er vigtigt at eleverne beslutter hvilken ressource de vil have INDEN de begynder at løbe!

Kan suppleres med opgaver