Fang hornfisk i maj
Formål
Formålet med dette forløb er at eleverne:
• lærer hvordan man kan fange en hornfisk
• lærer om hornfiskens biologi
• lærer om hornfiskens fysiologi
• lærer hvordan man kan ryge en fisk
Forberedelse
En fisketur efter hornfisk til den lokale mole eller kyststrækning kræver nogen forberedelse.
Fiskeudstyret skal være på plads, men det er også meget vigtigt at udvælge den rette fiskeplads under hensyn til sikkerhed og muligheder for at fange noget. Som udgangspunkt bør I vælge en lokalitet, hvor der er relativt dybt vand nær land – det øger sandsynligheden for at I fange noget. Hvis I fisker i waders, er det naturligvis mindre afgørende. Der kan findes gode og velafprøvede fiskepladser i hele landet her.
Selvom hornfisken kan træffes langs de danske kyster fra slutningen af april og frem til og med august, så er der ingen tvivl om, at maj er den absolutte topmåned!
Fiskegrej
Hvis skolen ikke råder over eget fiskeudstyr, så er der mulighed for at booke og låne en af de ti landsdækkende mobile grejbanker.
Hjælp til fiskeriet
Hvis du som lærer ikke selv er den store lystfisker, så kan du få god og gratis hjælp, ved at finde og kontakte en frivillig naturformidler inden for lystfiskeri på ”Bliv Naturligvis”
Fisketegn og regler
Da eleverne er under 18 år, skal de ikke have fisketegn. Du skal dog selv være opmærksom på at have et fisketegnet som lærer.
Der er hverken mindstemål eller fredningstid på hornfisk, men det sker, at der bliver fanget andre fiskearter, som kan være omfattet af mindstemål, som du kan finde her.
Dissektion
I kan eventuelt bestille et par urensede hornfisk hos den lokale fiskehandler og tage dem med på turen. Så er I sikre på at kunne gennemføre aktiviteten, uanset om I fanger noget eller ej.
Rygning
Præcis som ved dissektionsøvelsen, så er det godt at have et par hornfisk med til dagen, så I er sikre på at kunne lave øvelsen og tilbyde eleverne en frisk lille hornfiske-hapser.
Sådan gør I
Fiskeri: se film
Dissektion: se film
Rygning: se film
Bearbejdning
Hvis I ikke laver dissektion eller rygning ude på fisketuren, så er det oplagt at gøre dette som opfølgning, hjemme på skolen. Hvis I allerede har udført dissektionen på turen, så er naturligvis oplagt at følge op med en simpel ”rapport”, der skal bygge på elevernes data og observationer fra dissektionen. I den forbindelse er det vigtigt at bede eleverne om at tage billeder og skrive noter undervejs, mens de dissekerer.
Læs også
Uanset om I er i gang med et større forløb omkring ”fisk”, eller blot har afsat en enkelt undervisningsdag til fisketur, så er der masser af nyttig viden om hornfisken og fiskeri efter hornfisk, i disse to videoer.
Nak & Æd: En hornfisk på Orø og FISKEguiden: Hornfisk
God og kort tekst omkring den mest grundlæggende biologi og fysiologi for fisk.
God baggrundstekst om vores kyster og havne som biotoper og fiskepladser. Her er også mulighed for at blive klogere på tidevandets dynamik.
Hvis skolen har abonnement på danskedyr.dk, så er der fine fagtekster om hornfisken der.