Hvide verden - Det man ved og det man ser

Forberedelse

Der skal bruges en række materialer og værktøj - se listen under "grej".
Derudover kan I overveje at:

• Orientere hjemmet, så eleverne har praktisk tøj på. Eleverne kan hjemmefra medbringe lovlig kniv, en klud og spand/pose/kurv til at samle ting i.
• Arbejdes med afstøbning i naturen er det vigtigt at have store affaldsposer med og evt. voksduge som ligger på græsset, så alginaten ikke spredes i naturen.

I kan evt. lave en aftale med en kunstner, som har erfaring i at lave landart sammen med børn. Hvide verden er udviklet af KARM, som er et arbejdsfællesskab mellem arkitekt Laura Mazanti og billedkunstner Anne Riis Bovbjerg. Tag kontakt , eller på tlf. 24 84 01 94. Begge kunstnere er tilknyttet BMMK (Børns møde med kunsten), som yder støtte til skoler og institutioner i Region Nordjylland.

Elevforudsætninger: Det forventes, at eleverne har en faglig viden om landart. I arbejdsark ”Ideer og faglig viden om landart” er der mulighed for faglig fordybelse om emnet. Hvis eleverne arbejder med at tage billeder af deres installation er det en god ide, at de har en viden om normal-, fugle-, frøperspektiv og evt. det gyldnesnit.

Opgaven

Der fremstilles en præcis kopi i gips af en udvalgt naturgenstand. Alle disse gipskopier bruges i en fælles landart-installation: Hvide verden.

Med udgangspunkt i landskabet og naturen i Nationalpark Thy, skal der arbejdes med de ting, strukturer og detaljer, som findes i naturen. Naturen betragtes med ’ting-finder-øjne’ og resultatet af det fælles arbejde er et nyt landskab i landskabet. 

”Det man ved og det man ser” – handler om at fokusere al sin opmærksomhed på én ting. Én detalje er ofte forudsætningen for rigtigt at kunne se den. Når vi får øjnene op for detaljen, ser og oplever vi naturen anderledes. Når man ved noget om det man ser, kan den lille detalje blive en øjenåbner for et landskabsmæssigt perspektiv. 

Sådan gør du

1. Introduktion
Introducer læringsmål og forløbet for eleverne.
 

2. Tingfinderværksted
Processen sættes i gang med en ”Tingfindertur”: Eleverne har en spand/kurv og evt. lovlig kniv eller grensaks med, hvilket de kan opfordres til at medbringe hjemmefra. 

Eleverne skal indsamle ting, som interesserer dem undervejs: det kan være mærkelige sten, sjove planter, smukke blade eller affald. De ting som de finder, repræsenterer det sted og den tid, de er i. 

For mange børn vil fx en skov kun bestå af træer og de rådne blade, man træder på. Derfor kan det være en god idé at opfordre børnene til i fællesskab at finde så mange forskellige ting som muligt.

Efter ”Tingfinderturen” lægges alle tingene op på et bord, og der tales om, hvad det er fundet: Hvad er det, hvor kommer det fra, hvordan ser det ud – form, farve og struktur. I samtalen er det oplagt at inddrage både naturfaglige og æstetiske betragtninger.
 

3. Støbeprocessen
Eleverne vælger en ting, som de ønsker at støbe. Støbeprocessen består af to trin, først en negativform i alginat, herefter en positivform i gips.

Se arbejdsark ”Støbevejledning” om:

• Negativform i alginat.
• Positivform i gips.
   

4. Hvide Verden: at placere sin kopi i naturen
Afstøbningerne indgår i en fælles landart installation på et udvalgt sted i landskabet, hvor man har fundet sine ting. De fundne ting genudsættes (udstilles) som støbte kopier i gips. 

Det er en fordel at have små sokler til rådighed, som løfter og fremhæver tingene. 

De udstillede kopier af naturgenstande bliver til en slags landskab i landskabet. Er det natur? Er det kultur? Er det kopier eller originaler?
 

5. Tryk og tegning i tusch
Afhængigt af antal af elever i klassen, kan der være behov for at dele eleverne i mindre grupper, når der støbes, idet støbeprocessen foregår relativ hurtigt, og derfor kan det være svært at nå at hjælpe en hel klasse. ”Tegning og tryk i tusch” er en øvelse, hvor de arbejder med aftryk, strukturer og detaljer af de ting, som de har fundet på deres ”Tingfindertur”.  Se arbejdsark: ”Tegning og tryk i tusch”. 
 

6. Jeg tænker på……- leg
Læringen i uderummet har andre forudsætninger end i klasserummet. Det er vigtigt, at eleverne reflekterer over deres arbejdsproces og det færdige produkt, så uderummet også opfattes som et lærested. I denne øvelse eller leg skal eleverne formidle ord, som de tænker på om deres genstand i installationen: Hvide verden. Der er to udgaver af øvelsen:

Inddel klassen i hold af 4-7 personer. 

6.1. Eleverne skal skiftevis fortælle 3 ord, som de tænker på. 

Eleverne starter med sætningen: ”Når jeg ser min genstand i den hvide verden, tænker jeg på……Fantasi – spøgelser – glæde”.

Optag evt. denne øvelse, da det vil være dokumentation til opsamling, når I er hjemme på skolen igen. 
 

6.2. De skal skiftevis fortælle 1 ord, men også huske hvad de andre har sagt. 

Eleverne står i en rundkreds. En elev starter med sætningen: ”Når jeg ser min genstand i den hvide verden, tænker jeg på...linjer”.

Næste elev siger så:
 ”Når jeg ser min genstand i den hvide verden, tænker jeg på ... linjer - oplevelse... osv. Den elev, der ikke kan huske rækkefølgen af ord, går ud. 
 

7. Fotograf for en dag 
Lad eleverne fotografere installationen af deres h(vide) verden fx med deres mobiltelefon. Der kan tages billeder i normal-, fugle og frøperspektiv, og evt. også det gyldnesnit, så det bliver spændende og anderledes motiver i billedet. 
 

Afrunding og evaluering på klassen
Forløbet afrundes på klassen med en refleksion over det lærte, således at eleverne bliver bevidste om den læring, de har tilegnet sig. Afslut med læringsaktiviteterne:   

• Se optagelserne med: ”Jeg tænker på…-leg.”
• Billedbehandling. Arbejd med Photoshop/billedredigeringsprogram og leg med de billeder, eleverne har taget i Nationalpark Thy og lav fine postkort.   
• En snak om arbejdsproces og det færdige produkt.
• Evaluer på læringsmålene. Har eleverne nået læringsmålene?