Hvorfor synger fuglene?
Kort om forløbet
En sang, en gætteleg og en gemmeleg gør det lettere at lære fuglestemmer. Forløbet arbejder med de fem fuglearter musvit, bogfinke, gulspurv, solsort og gøg.
Formål
- At eleverne
- lærer de almindeligste fugle i skoven at kende
- lærer at skelne mellem forskellige fuglestemmer
- lærer at genkende og gengive forskellige fuglestemmer
- udfordrer og eksperimenterer med stemmen
- øver sig i at lytte koncentreret
- øver sig i rytmisk og melodisk udtryksfærdighed
Forberedelse
Du skal lære de fem fuglearter: Solsort, musvit, bogfinke, gulspurv og gøg at kende på udseende og sang (se Baggrund). Du skal også lære sangen 'Hvorfor synger fuglene'. Se tekst og noder i kopiarket i højre margin.
Sådan gør du
1 fase – i skolen.
Vis fugle
Du har hentet følgende fem fugle fra biologilokalet – enten som billeder men helst udstoppede: Solsort, Musvit, Bogfinke, Gulspurv og gøg. Snak med børnene om hvordan de ser ud
- hvilke farver har de?
- hvor store er de?
- har børnene set dem i virkeligheden, hvor?
- hvad hedder de?
- hvad siger de?
Lær fuglenavne
Stil de fem fugle op på katederet. Når du stiller dig bag en af fuglene, skal børnene række hånden op og sige hvad fuglen hedder. Når du har gjort det nogle gange, kan et af børnene komme op og stille sig bagved en fugl. Sådan lærer de fuglenes navne.
Lær fuglestemmer
Nu skal vi have fuglestemmerne på. Ligesom før stiller du dig bag en af fuglene. Afspil først dens sang - og sig derefter (så godt du kan) ligesom fuglen. Alle børnene skal sige lyden efter dig – og række hånden op og sige navnet på fuglen.
Efterhånden kan børnene på skift komme op og stille sig bag fuglen og sige fuglelyden, som du lige har gjort. Nu kender børnene både fuglenes navne og deres stemmer.
Hvorfor synger fuglene
Men hvorfor synger fuglene? Hvad er det, de siger til hinanden?
Forklar børnene, at der er tre overordnede former for kommunikation
- for at afmærke territorium
- for at tilkalde sig en mage
- for at lære ungerne at synge
Det handler den sang om, som vi nu skal lære (se også kopiark med noder):
Hvorfor synger fuglene?
1. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Her bor jeg
væk med dig
Bare kom af banen!'
Omkvæd:
Bogfinken stammer lidt – hør her:
'De-de-det kan jeg da si´ li´ så tit det ska´ vær´'
Og musvitten fløjter i vilden sky:
'Ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy'
Gulspurven tæller, det´ ej lyv
'En to tre fir´ fem seks syyyyv'
Til at skifte ud med:
Solsorten kvidrer og fløjter højt
(fløjt solsortefløjt)
Og gøgen synger somren smuk
kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk'
2. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Her er jeg
stærk og sej.
super-kurtisanen'
(Omkvæd)
3. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Hvor er du
Svar mig nu
Det er fugle-vanen.'
(Omkvæd)
Indstudering
Ved indstudering af sangen kan du først selv synge de to første linjer, og så lade børnene gentage som ekko – og så fremdeles indtil børnene er sikre i sangen.
Fuglefænger-legen som leg i klassen
Find en elev der vil være fuglefænger. Han/hun sætter sig på lærerens plads med bind for øjnene. Mens resten af klassen synger sangen, udpeger læreren en elev der skal være ekkofugl. Under sidste vers stiller ekkofuglen sig hen til den blinde fuglefænger. I omkvædet efter sidste vers synger ekkofuglen fuglestemmerne alene (dvs. hver anden linie). Efter omkvædet skal fuglefængeren gætte hvem ekkofuglen er.
Farvelæg fugle
Fuglene er afbilledet på kopiarket. Børnene kan farvelægge dem, så de lægger mærke til deres farver og fjerdragt.
Blåmejseer er blå og gul med ræserbriller.
Foto: Morten D.D. Hansen.
2. fase – i skoven
Tag ud i skoven er forårsmorgen i april eller maj, så tidligt som I kan komme af sted. Tag en fuglebog med og en kikkert – hvis I har en.
Lyt
Sæt jer stille ned – enten i en stor gruppe eller i små grupper rundt omkring. Sid helt stille lidt. Lyt til fuglesangen, og hør om I kan genkende nogle af stemmerne. Kig efter fuglene, og se om I kan genkende dem. Snak stille sammen om fuglene.
Fuglefængerleg
Bagefter kan I bruge fuglestemmerne til at finde hinanden med i fuglefængerlegen.
- Først vælger I en fuglefænger – eller måske to der kan synge sammen.
- Så aftaler I, hvilke fugle I har med i legen. I første omgang er det kun gulspurv, bogfinke og musvit. Hvert barn bestemmer, hvilken fugl det vil være, og bevarer det som en hemmelighed for sig selv.
- Fuglefængeren stiller sig med lukkede øjne og synger fuglefængersangen. Mens han synger gemmer resten af klassen sig i nærheden. De skal blive på det gemmested de har valgt. Når fuglefængeren er færdige med at synge sangen, skal han finde resten af klassen. Det gør han på følgende måde:
- Når fuglefængeren siger en fuglelyd – f.eks. musvittens ti ti fy – ti ti fy – skal alle musvitterne svare 'ti ti fy – ti ti fy'. Herved kan fuglefængerne orientere sig efter lyden og finde frem til alle musvitterne. Når en fugl bliver fundet flyver den tilbage til reden – startstedet.
- Den sidst fundne fugl skal være fuglefænger næste gang.
I kan udvikle sangen ved at inddrage flere fuglestemmer, og lade det være op til fuglefængeren hvilke fugle han vil have med.
Baggrund
Om at lege
Det er sjovt at lege. Og det er vigtigt at lege. Legen her udfordrer kroppen og sanserne. Fuglene kan gemme sig så højt oppe i træerne som de kan og tør, eller de kan mave sig ind under grene med næsen nede i skovbunden – og på den måde opleve nye sider af skoven og af sig selv.
Lege som Fuglefængeren indeholder sange og rytmer og musik, og så indeholder den et hav af regler. Det er ikke tilfældigt. Fag som idræt og musik er for en stor del baseret på fællesaktiviteter, der kun fungerer, hvis alle følger spillereglerne. Det er vigtigt børnene oplever at være en del af et socialt fællesskab, og det kan legene være med til at danne grobund for.
For tiden oplever vi indimellem at aktiviteterne går i stykker, fordi børnene ikke accepterer at blive styret af regler. Det er derfor vigtigt at lære at lege på en sjov og god måde – og på et sted med masser af plads. Det er en del af den sociale træning som faget musik sammen med idræt kan være med til at styrke.
Hvorfor synger fuglene
På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.
Gennem hele foråret og helt frem til midsommer kan vi glæde os over fuglesangen. Hver fugl har sin melodi, og når man lærer at kende forskel på de forskellige arter kan man efterhånden skelne instrumenterne i forårets fugleorkester. Jo bedre man bliver til at høre enkelte fuglestemmer, jo flere stemmer hører man rent faktisk.
Med undtagelse af rødhalsen er det altid hannerne der synger. De afmærker territorier med deres stemmer, og de tilkalder og tillokker mager med sangen. Hen på sommeren aftager sangen lidt, for her bruges fuglenes energi til at samle føde til ungerne. Men vi hører atter sangen senere på sommeren når forældrene lærer ungerne at synge. Sangen har tre formål:
- at lokke en hun til (forår)
- at hævde territorium (forår)
- at lære ungerne at synge (sidst på sommeren)
For mennesker lyder de enkelte arters sang meget ens. Fuglene kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner, og de der synger bedst er de mest eftertragtede blandt hunnerne.
Skal man lære de forskellige fuglearters sang, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler – som i sangen. På den måde er de nemmere at huske. Her er beskrivelser af fuglene og huskereglerne:
Solsort
Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner, og lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.
En flot solsortehan. Foto: Morten D.D. Hansen.
Musvit
De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for 'savfileren', fordi man syntes, at dens sang lød lige som, når en sav blev filet.
Bogfinke
Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt når den synger, og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle, som har ‘dialekt'. Det vil sige, at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema, der lyder som et:
Det-det-det-ka'-jeg si'-li'så-tit-det-ska'-vær'.
Gulspurv
I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: 'En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyv'. Gulspurven er også en af de fugle, som synger ‘dialekt', så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.
En gulspurv i sneen. Den er gul og grå.
Foto: Morten D.D. Hansen.
Gøgen
Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen klækkes, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge, som plejeforældrene skal fodre.
Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.
