Lav dit eget frø

Kort om forløbet

Tag på jagt efter frø i naturen. Undersøg hvordan de bliver spredt. Klip selv frø af papir – og test dem ude i skoven. Kig på skovens vindspredte frø – og gør jeres papirfrø bedre.
 

Formål

• at eleverne undersøger planternes frø og frugter,
• at eleverne undersøger planternes forskellige spredningsmetoder,
• at eleverne selv eksperimenterer med at lave frø, som kan svæve på vinden,
• at eleverne lærer nogle plantearter at kende.
   

Forberedelse

Fortæl eleverne om frø og frøspredning
Tal med eleverne om at planter sætter frø. Hvorfor gør de det? Hvilke frø kender de? Hvordan sprede træerne deres frø? (Se info i Baggrund)

Model af et frø
Print frømodellen ud - og lav en skabelon af pap til hver gruppe.

Tid og sted
Forløbet kan gennemføres i skoven, men også i parken, i hegnet og andre steder i naturen, hvor der er forskellige træer og urter med frø. September og oktober er gode måneder.
 

Sådan gør du

Grupper
Del børnene op i gode grupper af 4 - og bed dem lave hver sin base i nærheden af dig.

Frøjagt
Bed grupperne om at finde frø og frugter fra træer og urter. Det gælder om at finde så mange forskellige som muligt. Hver gruppe kan samle deres frø og frugter på et stykke voksdug.

Undersøg frø
Fortæl børnene om, hvordan frø og frugter kan spredes på vinden, på dyr eller måske i dyrets mave. Nogle spreder sig også selv, ved at slynge deres frø ud - og nogle frø spredes af vand. Bed børnene undersøge de frø, de har fundet - og sortere dem efter, hvordan de tror de bliver spredt. 

Vindspredte frø
De vindspredte frø, kan børnene kaste op i luften - og se hvordan de svæver eller snurrer ned. De kan også kravle højt op i et træ og kaste dem ud. Det er fx frø af ahorn og løn, ask, granfrø, lindefrø som snurrer ned. Frø af mælkebøtter og andre kurveblomster svæver afsted på deres fnok.

Lav selv et vindspredt frø
Børnene sætter sig med saks og papir - og laver selv vindspredte frø ud fra skabelonen.

• Tegn frøet af
• Klip frøet ud
• Bøj det og sæt tape på
• Læg en lille vægt - en gren eller lignende i bunden af frøet.

Undersøg hvordan og hvor langt det kan flyve. Undersøg flyveevne inde i skoven - eller i en lysning med mere vind.

Lad børnene eksperimentere med at konstruere andre frø, som kan flyve. De kan lade sig inspirere af de frø de har fundet i skoven. Tal med børnene om, hvad det er der gør, at et frø svæver godt. Vingernes længde? Frøets form? Frøets vægt? Osv.

Bearbejdning
Grupperne vælger frø ud der bliver spredt på forskellige måder - og tager dem med tilbage i klassen. Inde laver hver gruppe en lille udstilling af de frø de har udvalgt - og forklarer de forskellige former for frøspredning. Samtidig udstiller de de bedste af de frø de selv har lavet - og viser hvordan de kan svæve.
 

Baggrund

Frø og frøspredning

Alle planter har udviklet forskellige metoder til at få spredt deres frø og frugter. De kan inddeles i følgende grupper:

Dyrespredning uden på dyret
Nogle planter har udviklet frø eller frugter med pigge, stive hår eller små kroge på. Gevæksterne gør at frø og frugter nemt hænger fast i dyrenes pels. Tænk på burre-snerre, mange græsser, bog, kastanje.

Dyrespredning inden i dyret 
Nogle planter har udviklet frugter med frugtkød, der er lækkert, så dyr og fugle spiser det. Frøene passerer uskadte gennem tarmsystemet. Nogle frø skal have passeret igennem saltsyren i et dyrs mavesæk, for at kunne spire. Tænk på alle frugter og bær: Skovjordbær, skovhindbær, brombær, korbær, fuglekirsebær, røn.

Vindspredning
Nogle frugter har en form for vinger eller hår (fnok). De kan svæve og på den måde blive spredt med vinden. Tænk på mælkebøtter, ahorn, elm, nåletræer.

Vandspredning 
Frugter fra planter, der vokser i nærheden af en bæk, en å, en sø eller et hav, vil ofte kunne flyde. På den måde kan de blive spredt med vandet. Frugterne har luftfyldt væv i frugtvæggen, der gør, at de kan flyde. Tænk på rød-el, pindsvineknop, kogleaks.
 

Frø og frugter

Der er forskel på frø og frugter. Et frø er kimen til den nye plante (f.eks. en æblekærne), hvorimod frugten er frøet plus skal og spredningsmekanisme (hele æblet). Her er en enkelt introduktion.

Frø 
Frøet har en frøskal yderst. Inden i frøskallen ligger en kim og måske noget frøhvide. Frøskallen har tit pigge, vorter eller lignende.

Frugt
En frugt består af en frugtknude og de frø der er i den. Frugten kan være tør eller saftig. Frugter kan inddeles i flere hovedgrupper. Her er de vigtigste:

• Enkeltfrugt kommer af en blomst med et frugttanlæg. Enkeltfrugter deles op i flg. hovedtyper:
• • Bær: en saftig frugt, der indeholder mange frø (solbær, ribs)
  • Stenfrugt: en saftig frugt, der indeholder en sten (kirsebær)
  • Nød: en tør frugt med hård frugtskal, der ikke springer op af sig selv. Indeholder ét til to frø. (hasselnød)
  • Kapsel: en tør frugt, der springer op af sig selv. Indeholder et til mange frø. Der findes flere kapselfrugter
    • Bælg: en tør langstrakt frugt med ét rum og flere frø (ært).
    • Skulpe: en tør langstrakt frugt med to rum og flere frø (springbalsamin).
    • Buddike: en tør frugt, der åbner sig på tværs ved et låg

• Flerfolds-frugt:
  Kommer af en blomst med flere frie frugtanlæg.
  Den består derfor af flere selvstændige småfrugter.
  Småfrugterne kan være nødder (anemone, ranunkel, stenfrugter (hindbær, brombær) eller kapsler (engkappeleje).