Oversvøm din by

Med farver og højdekurver kan eleverne tegne, hvordan deres egn omkring Roskilde Fjord vil tage sig ud, hvis havniveauet stiger eller falder.
Kort med højdekurver over nationalparken. Billede: Nationalpark Skjoldungernes Land.

Opgaven

Med farver og højdekurver, kan eleverne tegne, hvordan deres egn eller by vil tage sig ud, hvis havniveauet stiger eller falder. Opgaven giver eleverne en forståelse af højdekurver, som de kan bruge til at aflæse kort og giver et udgangspunkt til at tale om klimaforandringer - i fortiden og fremtiden.

Sådan gør du

Når I har valgt et af kortene skal eleverne farvelægge kortet enten i computerens tegne-program eller som udskrifter. På hver kort er der farvelagt med blåt, hvor havniveauer er i dag. Herfra farvelægger eleverne det felt der ligger op til det blå start-felt med blåt, og igen det næste felt, indtil de har nået den havniveaustigning de ønsker. Hvert felt svarer til 5 meter havstining.