Planterne venter på forår

Formål

• At eleverne kan forbinde vinter og kulde med de livsbetingelser planterne har i skoven.
• At eleverne erfarer, hvordan anemonen har tilpasset sig for at kunne blomstre tidligt på foråret.
• At eleverne får kendskab til en del af årstidsrytmen hos træerne.
   

Forberedelse

Aktiviteten kræver ikke megen forberedelse, og kan eventuelt kombineres med en af de andre vinteraktiviteter.

Til aktiviteten skal du finde et løvskovsområde, hvor du er sikker på at der vokser anemoner.

Inden turen kan I tale lidt om vinteren:

• Har den været mild eller hård?
• Har der været meget frostvejr?
• Hvad er det der sker, når det fryser?
• Hvilke blomster kan I forvente at se ude i skoven?

Eleverne ved sikkert på forhånd, at der ingen blomster er i skoven om vinteren, men hvordan kan det være?
 

Sådan gør du

Find anemoner i det tidlige forår
Find et egnet område i skoven, hvor det er sandsynligt, at der vokser anemoner. Det skal være et område med løvskov. Skrab og grav forsigtigt nogle få centimeter ned i skovbunden. Her støder I på nogle lange rødbrune plantedele, der ligger filtret sammen. Hvad er det? Prøv at knække nogle af dem. Hvilken farve har de inden i?

Hvis I forsigtigt trækker dem op af jorden, vil I se at der sidder et lille krøllet blad i enderne. Er det en plante der er ved at springe ud, eller er den visnet? Hvad mon der ville ske, hvis en anemone sendte et blad op midt om vinteren?

Anemonens jordstængel + bittesmå anemoneblade.
Foto: Birger Furbo.

Løvtræer i det tidlige forår
Prøv også at se på løvtræerne i skoven. Lad eleverne undersøge grene og kviste på træerne:

• Kan de se, hvor de nye blade vil komme?
• Nogle af knopperne er helt grønne. Hvorfor er de ikke sprunget ud endnu?
• Hvad mon der ville ske hvis træerne sprang ud om vinteren?
• Hvornår springer træerne ud?

Lav et lille forsøg med træernes løvspring. Klip eller skær nogle kviste at træerne, og tag dem med hjem i klassen. Sæt kvistene i vand, og stil dem et lyst sted. Lad kvistene stå i et par uger, og iagttag hvad der sker med dem:

• Er der nogle der springer ud, og hvilke er det i givet fald
• Prøv at gentage forsøget om foråret, og se om det giver samme resultat.
   

Baggrund

Planter, vinter og frost
Vinteren er en hård tid for mange af skovens planter. De må på forskellig måde prøve at beskytte sig mod kulden, og samtidig gøre sig klar til foråret.

Hvis planternes blade bliver udsat for frost, så fryser det vand der er inden i dem, og så bliver deres celler ødelagt. Derfor er de fleste planter enten visnet helt bort (urter), eller også har de smidt deres blade (træer). Men hvordan kan de så forberede sig til foråret?

Anemonen
Anemonen er en af de planter, der blomstrer meget tidligt i skoven. Det sker allerede i april/maj. Anemonen er nødt til at blomstre før (bøge)træerne ovenover springer ud. For når træerne først har fået blade, så skygger de så meget, at der ikke kommer lys nok ned til anemonens blade i skovbunden. Anemonens blade skal bruge lys til at lave fotosyntese. Derfor skal anemonen være parat til at springe ud, lige så snart det bliver varmt nok om foråret. Det klarer den ved at forberede sig året inden.

Anemonen består af en lang rødbrun jordstængel, der vokser vandret 5-10 centimeter under jordoverfladen. Jordstænglen består hovedsageligt af stivelse. Det er det samme som kartofler indeholder, og anemonen sørger for at opbygge stivelsen om foråret, mens den blomstrer. Stivelsen skal senere bruges som en slags madpakke til plantens vækst. Om efteråret begynder jordstænglen nemlig at vokse, og for enden af hver stængel vokser der en ny blomst og blade frem. Men blomsten og bladene bliver under jorden, hvor der er lunt og frostfrit under alle de visne blade og sneen. De har bøjet nakken lidt, så de ikke bliver ødelagt af sten og jord, når de skal til at vokse. Her ligger de så og venter, og lige så snart det bliver forår og varmt igen, er de klar til at skyde op over jorden og blomstre. Anemonerne er i stand til at vokse meget hurtigt, fordi de kan hente næring (stivelse) fra deres madpakke i jordstænglen. Så blomstrer de, og sætter blade, og fylder madpakken op igen, og så kan det hele starte forfra.

Løvtræer
Løvtræerne smider bladene om efteråret, bl.a. for at de ikke skal blive ødelagt af frost om vinteren. Samtidig dannes der knopper og skud, hvor de nye blade sidder klar til at springe ud. Inden i knopperne er der stivelse, og når temperaturen falder omdannes det til sukker. Det er det samme der sker med kartofler når de bliver søde, efter de har været udsat for frost. Sukkeret gør, at saften i knopperne ikke fryser til is, og på den måde kan vores træer klare vintertemperaturer helt ned til – 50 grader. Sukkeret virker som en slags frostvæske i cellerne.

Knopperne kan ikke vokse samtidig med, at de bliver frosttålende (frostresistente), så derfor stopper de væksten sidst på efteråret. Man siger, at de hviler eller modnes. Knopperne hviler til foråret, hvor de så igen begynder at vokse og springer ud. Hvileperioden er delvis bestemt af træets indre rytme, der er afhængig af lys og temperatur. Derfor kan det være svært at få vintergrene til at springe ud, hvis man sætter dem i vand indendørs. Det er væsentligt nemmere om foråret, hvor det passer med træets naturlige rytme.