Træernes blomster
Find og studer træernes blomster - og undersøg hvordan de bliver bestøvet.
Kort om forløbet
Træer sætter blomster ligesom alle andre højere planter. Blomsterne kan være store og flotte eller små og undseelige. Gå i skoven med klassen. Find, pluk og studér træernes blomster sammen med eleverne og undersøg, hvad bestøvning er, og hvordan den foregår i skoven.
Formål
- at eleverne undersøger træernes blomster.
- at eleverne forstår hvordan bestøvningen foregår.
- at eleverne forstår blomsters og frugters betydning for træernes spredning.
Forberedelse
Træernes blomster sidder tit ret højt oppe. Derfor er det god ide, at du som lærer tager en tur i skoven forud for klassens tur og finder et sted eller en rute med forskellige blomstrende træer, som eleverne kan nå op til og kigge på. I skovbryn vil I ofte kunne finde flere arter af træer og buske med blomstrende grene i nå-højde. Du kan se en tabel over træernes blomstring, bestøvning
m.m. på www.skoven-i-skolen.dk. Det kan måske være en hjælp i din planlægning.
I øvelsen her skal klassen klippe kviste af blomstrende træer og buske. Husk, at I skal søge tilladelse til det hos ejeren, hvis det er i en privat skov. I offentlig skov må I gerne klippe kviste af træer og buske, der er over 10 meter høje.
Blomster
Tal med klassen om blomster. Hvorfor har planter blomster? (Se Baggrund side 73).
Har træer og buske også blomster? Hvor mange har lagt mærke til en træblomst? Måske har nogen set hyld, kastanje og lind blomstrer. Men hvad med bøg, eg eller gran? De har bittesmå blomster, der tit sidder så højt, at vi ikke lægger mærke til dem.Men de er der. Og hvis de bliver bestøvet, så bliver de til de frugter, vi ser om efteråret.
De fleste blomster er bygget efter det samme grundprincip (se tegning i elevernes bog og læs mere i Baggrund side 73). Undersøg nogle store enkle blomster i klassen (fx tulipan eller liljer), så eleverne får en fornemmelse af, hvordan blomster er bygget op. Eleverne kan farve blomsten på kopiark 49, skrive navne på de forskellige dele og tegne og skrive, hvad der foregår hvor.
Bestøvning
Forklar klassen, at for at en hun-blomst kan blive bestøvet, skal han-blomstens støv bringes over til den. Træerne kan ikke selv bevæge sig, og de bruger forskellige hjælpere til at bringe støvet fra han-blomstens støvknap til hun-blomstens støvfang.
Vinden
Nogle planter bliver bestøvet af vinden. Deres blomster er ikke særligt iøjnefaldende, men hanblomsterne producerer en hel masse pollen og lader vinden bære det ud i luften. Hvis alt går vel, står der et træ i nærheden af samme art med hun-blomster, der er klar til at blive bestøvet. Her er eksempler på træer, der bliver bestøvet af vinden: ask, bøg, eg, rødel, birk, gran, fyr, lærk og elm.
Insekter – og andre dyr
En del træer får små dyr, fx insekter, til at bære støvet fra han-blomsterne til hun-blomsterne. Træerne sætter smukke, duftende blomster, der tiltrækker insekterne med farver, dufte og nektar. Insekterne flyver fra blomst til blomst og overfører blomsterstøv fra han-blomst til hunblomst. Her er eksempler på træer, der bliver bestøvet af insekter: Ahorn (insekt- og selvbestøvning), løn, kastanje (bier), pil (bier m.fl.), lind (bier og vind), røn (fluer) og hyld (bier m.fl.).
Eleverne kan arbejde selvstændigt med kopiark 50 om træernes blomstring og bestøvning.
Selvbestøvning
Nogle elever vil sikkert undre sig over, at blomsterne ikke bare bestøver sig selv, når de nu ofte har både hanlige og hunlige dele. Det sker dog sjældent. De hanlige og hunlige dele i en blomst – og på samme træ – er ofte klar til forskellige tidspunkter, for at undgå det man kalder selvbestøvning (læs mere om selvbestøvning i Baggrund side 73).
Sådan gør du
Tag i skoven i maj. Der blomstrer mange træer som ask, bøg, eg, ahorn, kastanje, birk, røn, gran, fyr og lærk. Gå på jagt efter træernes blomster med eleverne.
Kig på træernes blomster
Når I har fundet nogle træer med blomster, så klip blomstrende kviste af til eleverne med en grensaks. Lav en arbejdsstation, hvor I kan sidde på jorden og kigge på blomsterne med små lupper. Se, hvor smukke de er. Eleverne kan tegne de blomster, de kigger på, og skriv navne på de dele af blomsten, de kan genkende. De skal huske at skrive, hvilket træ blomsterne kommer fra. Prøv
også at skære en blomst igennem eller pille en i stykker og se om, I kan finde en frugtknude under støvfanget og måske se små frøanlæg inde i frugtknuden.
Tal med eleverne om blomsterne. Bliver de mon bestøvet af vinden? Eller af insekter? Slå evt. op i en træbog og se, hvilke insekter der bestøver hvilket træ, og om der er nogle sjove historier. Her er et par eksempler.
- Kastanjetræet blomstrer i maj.Man siger, træet står i lys. Hestekastanjens blomster er store og smukke og lette at få øje på. Pluk en blomsterstand, så I kan kigge på støvdrager og støvknapper.Se hvordan der er små røde striber på de hvide kronblade. Striberne fører bestøverne – bier – lige ned til blomstens nektar. Når bien suger nektar, får den blomsterstøv (pollen) på ryggen. Det tager den med til den næste blomst. Hver blomst har 5 kronblade, 7 støvdragere med røde støvknapper og 1 krumt støvfang.
- Ahorn og løn vil du ofte kunne finde i blomst i skovbryn og lysninger. Især løn har nogle meget smukke gule blomster, der står ret op, en hel masse sammen, i en lysende blomsterstand. Ahorns blomster er grønne og blomsterstanden hænger ned. Hvis I kigger på en enkelt blomst, har den 5 kronblade, 5 bægerblade og 5 støvdragere. Støvfang har den kun ét af.Man siger blomsten er 5-tallig. Både løn og ahorns blomster kan være både han- og hunkøn, men nogle er kun han eller hun. Her kan I altså finde alle køn. Løns og ahorns blomster indeholder nektar, og de bliver bestøvet af mange insekter.
- Røn blomstrer også i maj med hvide blomster i halvskærme. Blomsterne er smukke, 5-tallige og gode at kigge på. Røns blomster bliver bestøvet af fluer – og lugter faktisk ret grimt. I Sønderjylland kaldes den for katpisblomster.
- Hæg blomstrer også i maj med klaser af hvide 5-tallige blomster, der dufter sødt og bliver bestøvet af bier og fluer og andre insekter.Man kalder hægen majtræ, fordi den blomstrer så flot i maj.Men blomsterne lugter også grimt indendøre.
- Kig også efter de små vindbestøvede blomster af bøg, eg, ask, birk, gran, fyr, lærk. Prøv at få fat på nogle oppe i træerne (det kan være svært, for de hænger højt) eller se om I kan finde nogen, der er faldet af og ligger i skovbunden. Eleverne kan også kigge efter dem på træer, der vokser yderst i bevoksningen, fx i et skovbryn, og derfor har grene længere nede. Læg mærke til, hvordan blomsterne har hanlige og hunlige dele, som de skal bruge, men ingen duft eller nektar, da de jo bliver bestøvet af vinden. Nogle har dog flotte farver, som fx grantræets hun-blomster der er purpurrøde og kan ses i maj. Farven øger temperaturen i den lille kogle og fremmer på den måde frøudviklingen.
Bestøvere
Se, om I kan få øje på nogle af de insekter, der bestøver træerne – og også gerne urter omkring jer. Iagttag sammen med klassen, hvordan bestøverne flyver fra blomst til blomst, og hvordan de henter nektar fra den enkelte blomst. Kan I se et mønster i, hvilke insekter der besøger hvilke planter? Opsøger bestemte insekter fx blomster af en bestemt farve? Hvis I har ketsjere med, kan eleverne forsøge at fange nogle af de insekter, der bestøver træerne. I kan kigge på dem sammen i et stort glas og i små lupglas.
Tag med hjem
Tag de træblomster I har fundet,med tilbage til skolen i plastikposer, så de ikke tørrer ud.
Bearbejdning
Træernes blomster i klassen
Arbejd videre med de blomster, I har med hjem i klassen. Eleverne kan kigge på dem med håndlupper og stereolupper, tegne dem og sætte navne på de forskellige dele, bl.a. ved hjælp af kopiark 51. Tegningerne kan de klistre op på kopiark 52 og nedenunder skrive de historier om blomster og bestøvere, som de synes er spændende.
Mit træ i blomst
Eleverne undersøger, hvornår deres egne træer vil blomstre, hvordan blomsterne kommer til at se ud, og hvordan deres træer bliver bestøvet, når det bliver stort nok. Eleverne kan bruge kopiark 53 eller skrive det ind i deres dagbøger. Hvor gammelt skal træerne være, før de begynder at blomstre? Hvor gamle skal mennesker være, før de kan få børn?
Dagbog
Lad eleverne skrive eller tegne i om deres oplevelser og evaluere i deres dagbøger eller på kopiark 4 og 5.
Baggrund
Hvorfor har planter blomster?
Planter har blomster for at kunne formere sig og videreføre slægten. Ligesom hos dyrene skal en lille ægcelle fra én plante møde en lille sædcelle fra en anden plante. De skal smelte samme og danne et anlæg til et helt tredje individ: et frø.
Blomstens opbygning
Blomster har et vidunderligt væld af former og farver. I bund og grund er de dog bygget over nogenlunde den samme læst – og beskrivelsen af denne standardblomst kan overføres på de fleste blomster.
Bægerblade
Yderst sidder ofte de grønne bægerblade. De beskytter blomsten,mens den er i knop.
Kronblade
Indenfor bægerbladene sidder kronbladene. De har tit fine farver, men kan også være grønne.
Den hunlige del (frugtanlægget)
Midt i blomsten sidder frugtanlægget. Det er den del af blomsten, der bliver til en frugt. Frugtanlægget
består af:
- Støvfanget, der fanger det hanlige blomsterstøv (pollen).
- Griflen, et langt eller kort rør der fører fra støvfanget til frugtknuden.
- Frugtknuden med de små frøanlæg indeni.
De hanlige dele (støvbladene)
De hanlige dele af blomsten kan sidde rundt om frugtanlægget og består af:
- Lange støvdragere, der har hver sin støvknap med blomsterstøv (pollen) for oven.
Der er tit både hanlige og hunlige dele i den samme blomst (tvekønnede blomster), men de hanlige og hunlige dele kan også sidde i hver sin blomst (bøg og hassel) eller på hvert sit træ (pil). De blomster kalder man enkønnede blomster. Tit vil de hanlige og hunlige dele af en tvekønnet blomst modnes til forskellig tid, så der er større chance for bestøvning fra et fremmed træ med nyt genetisk materiale.
Ukønnet formering og selvbestøvning
Mange planter kan også formere sig ukønnet eller vegetativt ved at lave udløbere, yngleknopper eller stødskud, der genetisk er nøjagtige kopier af moderplanten. Enkelte blomster som fx violen sætter små uanseelige blomster, der bestøver sig selv. For de fleste planter er det dog vigtigt, at de blander deres egne gener med gener fra andre individer af samme art, så arten har større chance for at udvikle sig og overleve, hvis miljøet ændrer sig.
Flere blomster i en blomst
Nogle blomster sidder enkeltvis og er i sig selv lette at få øje på for de insekter, der skal bestøve dem, og for os andre, der vil kigge på dem. Andre blomster sidder flere sammen og danner tilsammen en blomsterstand, der kan opfattes som én blomst. Tænk fx på en kurveblomst som tusindfryd. Den består af mange små gule blomster, der sidder tæt i midten, og en krans af hvide golde blomster. Tilsammen er de lette at se og tiltrækker insekter.Men hvis vi vil se den enkelte blomst, skal vi bruge lup.
Hvorfor bestøvning
Grundideen med bestøvning og kønnet formering er, at individerne inden for en art blander deres genetiske materiale, så der opstår nye individer, der er forskellige fra forældrene. Denne blanding af gener er basis for, at en art kan udvikle sig og forandre sig med miljøet, ved at de individer der er bedst egnet til overlevelse får mest afkom og størst udbredelse et stykke tid.Men hvis miljøet
skifter, vil andre individer, der har en anden kombination af gener, pludselig kunne klare sig bedre, og så er det deres tur til at blive mange.
Kønnet formering skaber den genetiske variation, der er vigtig for, at en art kan forandre sig med miljøet, ved det man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion eller udvælgelse er grundlaget for evolution – altså arternes udvikling og udvikling af nye arter.
Find mere viden
Link
Find mere viden om træernes blomster i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-træblomst og btl-træblomst.
Bøger
“Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
“Træer og buske i landskabet”, Helge Vedel, Politikens Forlag, 2006
”Gyldendals farveflora”, Kirsten Tind, Gyldendal, 2001
”Flora i farver”,M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag, 1962
”Danske planter – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999
