Didaktik - Historie
Afsnit om historie fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.
Historie
Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er en del af et kapitel om de norske samfundsfag: historie, geografi og samfundskundskab, som vi her har valgt at dele i tre artikler - en for hvert fag. Artiklen her koncentrerer sig om historie og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97). Indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på det danske historiefag - og her er masser af inspiration at hente.
Kapitlet er inddelt i otte underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
Kapitlet er inddelt i otte underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
L97 og samfundsfag
I L97 er mål og indhold i Samfundsfag ordnet efter de tre fagdisipliner historie, geografi og samfundskundskab. Fagdiciplinerne har følgende hovedfokus:
- Historie
Historie handler om mennesker og samfund før os og arbejder med tidsdimensionen. Faget ser på mennesket og samfundet til forskellige tider og hvilke drivkræfter som har påvirket samfundsudviklingen gennem tiderne.
- Geografi
Geografi handler om vore fysiske omgivelser lokalt, nationalt og globalt og arbejder med rum-dimensionen. Eleverne skal lære at orientere sig i omverdenen. Faget ser på lokalisering og udbredelse af naturlige og menneskeskabte fænomener og processer på jordoverfladen, på sammenhængen mellem menneske og natur og giver oversigt over livsbetingelser, levemåder og levevilkår på jorden.
- Samfundskundskab
Samfundskundskab handler om individ og samfund og arbejder med politik og socialisering. Faget viser hvordan samfundet behøver love og regler, organisering og styring for at kunne fungere. Faget arbejder også med mellemmenneskelige forhold som samarbejde og konflikter og drøfter de rettigheder, pligter, påvirkninger og udfordringer, som enkeltmennesket står overfor som borger i samfundet.
Lærerne har i beskrivelsen af samfundsfagets didaktik i udeskolen taget udgangspunkt i læreplanværkets målområder. De har så fokuseret på hvordan disse perspektiver bliver varetaget i udeskolen, isoleret set og som en del af forskellige tværfaglige oplæg.
Historie – mennesker og samfund før os
Meget historiefagligt stof indgår i udeskolen på Lutvann. I naturlandskabet og i bymiljøet rundt om skolen finder elever og lærere mange indfaldsvinkler til kundskab om mennesker og samfund før i tiden. Dette finder de både i det fysiske miljø (kulturminder, bygninger, veje osv.) og i det sociale miljø i form af forskellige traditioner.
Gennem mange forskellige aktiviteter konkretiseres og levendegøres historien med kulturlandskabet, bygninger eller andre elementer i omgivelserne som kulisser. Der skabes en kontekst, som kan åbne for indlevelse og dybere forståelse. Følgende didaktiske indfaldsvinkler bruges i udeskolen som led i samfundsfagsundervisningen på Lutvann skole:
Dramatiseringer og rollespil
Gennem dramatiseringer af forskellige tidsaldre og kulturer levendegør man, hvordan det var at leve på den tid og i den aktuelle kultur.
-
Stenalder
-
Bronzealder
-
Jernalder
I disse rollespil kan eleverne organiseres i familiegrupper på tværs af klasserne eller indenfor rammerne af den enkelte klasse. Gennem påklædning, valg af rekvisitter, udstyr, omgivelser og gennem forskellige aktiviteter søger de at leve sådan, som man gjorde i den aktuelle tidsepoke. En række faglige perspektiver bliver levendegjort og konkretiseret gennem disse rollespil:
- Tro
Eleverne arbejder med tro og mytologi fra den aktuelle tidsepoke. Aktiviteterne knyttes til faget Kristendom.
- Roller
Piger og drenge får forskellige opgaver, hvor de oplever kønsrollemønstre i forskellige tider. De får også roller fra forskellige samfundsklasser og oplever på den måde samfundsstrukturen i den aktuelle tid og kultur. Aktiviteterne knyttes til faget Samfundskundskab.
-
Bygning af bosted
Eleverne gennemfører praktiske arbejdsopgaver knyttet til etablering af boplads med bygning af lavvo, ildsted, bord og siddepladser osv. Aktiviteterne knyttes til fagene Idræt, Kunst og håndværk og Matematik.
-
Madlavning
Eleverne laver mad (fisk, kød, kylling) i kogegrube De laver forskellige retter som nevgrød, lefse (norsk kartoffelfladbrød), bidos (rensdyrgryde), pinnebrød (snobrød) og finnebiffgryte over bål. De bruger naturens ingredienser som urter, bær, ene, granskud, lav etc. De har madpakke med hjemmefra fra en givet tidsepoke, Aktiviteterne knyttes til fagene Hjemkundskab, Natur- og miljøfag og Matematik.
-
Lave værktøj, redskaber og udstyr til kamp, jagt og fangst
Eleverne laver og bruger sværd, skjold og hjelm, pil og bue, spyd, de lærer at kaste lasso etc. De gennemfører kampe, dueller og stridigheder. Aktiviteterne knyttes til fagene Kropsøvning og Kunst og håndværk.
-
Håndværksarbejder
Eleverne karter, spinder og væver med uld, de farver tekstiler med plantefarvning (uld, bomuld), de støber tin-smykker og de snitter smykker i træ, de organiserer køb og salg af forskellige produkter mellem familiegrupperne, de organiserer kaplege osv. Børnene klæder sig i tøj som de enten har lavet selv, eller taget med hjemmefra og som skal i så høj grad som muligt skal fremstå tidstypiske. Aktiviteterne knyttes til fagene Kunst og håndværk og Natur- og Miljøfag.
-
Musik
Eleverne laver musikinstrumenter og fremfører musik fra de forskellige tidsepoker og kulturer. Aktiviteterne knyttes til faget Musik.
Lutvann-eleverne har arbejdet med vikingetiden på denne måde gennem et større forløb, som strakte sig over en uge. Skolen etablerede aldersblandede familiegrupper med omkring ti elever i hver gruppe og en lærer pr. gruppe og grupperne etablerede sig i hvert sit område i skoven.
Tænkningen er illustreret gennem eksemplet Vikingetid i figuren nedenfor. Historiefaget er løftet frem og markeret som et slags regifag for dette oplæg. Eksemplet illustrerer en central pædagogisk pointe og viser hvordan man kan organisere og didaktisk bygge en tværfaglig undervisning op i udeskolen.
Figur 9 side 133 – scann ind.
Elever og lærere har også gennemført historiske rollespil gennem mindre oplæg (en dag), hvor de gennemfører aktiviteter som konkretiserer fænomener, traditioner og levemåder fra den aktuelle tidsepoke. På tilsvarende måde har de arbejdet med stenalder, antikkens Hellas, Ægypten, middelalderen, industrialiseringen osv. I historiske rollespil lægges det altså til rette for at konkretisere og levendegøre tidsepoken og kulturen gennem aktiviteter og oplevelser med dramaets virkemidler gennem et tværfagligt oplæg. Målet er at inspirere eleverne i arbejdet med det boglige lærestof gennem en oplevelsesmæssig didaktisk tilnærelse. Dette materiale illustrerer, hvilke muligheder udeskolen giver for tværfaglighed, samtidig med at skolefagenes identitet og særpræg varetages.
Museums- og institutionsbesøg
Museer og institutioner bruges flittigt som led i historieundervisningen, og giver eleverne et møde med tidligere tider. Samtidig har sådanne besøg også et videre fagligt og didaktisk sigte. På Lutvann skole er følgende museer og institutioner blevet besøgt som led i udeskolen:
-
Vikingeskibsmuseet på Bygdøy (i Oslo).
-
Kon-Tiki-museet på Bygdøy (i Oslo).
-
Norsk Teknisk Museum: Menneskets teknologiske udvikling, fra de tidligste tiders enkle teknologi til de sidste årtiers udvikling.
-
Norsk Folkemuseum: Økonomiske og sociale leveforhold i Norge for forskellige samfundsklasser de sidste par hundrede år. Sameudstilling.
-
Postmuseet.
-
Historisk museum; Etnografisk afdeling, Vikingetid, Stenalder, Ægypten, Indianere.
-
Bymuseet. Afdelingen for middelalder.
-
Middelalder-ruinerne i Gamlebyen med Maria-kirken.
-
Bymuseet i Frognerparken: Udstillingen ”Børn i byen i gamle dage”.
-
Samtidskunstmuseet: Udstillingen ”Fotokunst og videokunst”.
-
Skimuseet i Holmekollen
-
Norsk Skovmuseum ved Elverum. Et museum som præsenterer menneskets brug af skov og udmark gennem tiderne med vægt på skovbrug, jagt, fiskeri og friluftsliv. Museet har også et stort udendørsanlæg og arrangerer en række temaoplæg for grundskoler og ungdomsuddannelser.
-
Stortinget: Et møde med norsk politik.
Nærmiljø- og byvandringer
-
I forbindelse med temaet græsk mytologi arrangerer enkelte klasser stjernetur om aftenen sammen med forældrene, hvor de observerer og lærer om verdensrummet og stjernetegn.
-
I arbejdet med det gamle Ægypten laver eleverne labyrinter, ser på geometriske figurer etc.
-
Gennem byvandringer i dele af Oslo får man et mere autentisk møde med sociale og økonomiske leveforhold i Oslo til forskellige tider.
-
Eleverne går pilgrimsgang mellem Furuset og Stovner og Oldtidsvejen mellem Stovner og Gjelleråsen.
-
De ser på husmandsgårde og fortidsminder i nærmiljøet.
-
Elever og og lærere går flygtningeruten fra krigen og må dermed sætte sig ind i historiske hændelser fra 2. verdenskrig.
-
Akers-elva (en elv nær skolen) bliver brugt meget. Ved at vandre langs Akerselva får eleverne et indblik i industrialisering og boforhold i Norge under det industrielle gennembrud i Norge i 1800- og 1900-tallet. Her ligger fabriksanlæg og gamle boliger på rad og række og fortæller deres historie.
-
Eleverne vandrer også langs Alna-elva med gamle fabriksanlæg, naturmiljø etc.
Ressourcepersoner i nærmiljøet
Eleverne opsøger ressourcepersoner i nærmiljøet eller vedkommende kommer til skolen. Andre gange møder de personen på et aftalt sted ude, f.eks. på lejrpladsen.
Opsummering
I disse oplæg (historiske rollespil, museums- og institutionsbesøg, byvandringer og møder med ressourcepersoner) er historiefaget en naturligt samlingspunkt. Samtidig har oplæggene et klart tværfagligt sigte. Lærerne har også et videre dannelsesmæssigt perspektiv og fremhæver især socialt samarbejde, mundtlig og skriftligt sprogbrug, kreativitet, leg og fysisk aktivitet som vigtige mål med deres undervisningsoplæg. De ser altså ikke på dette som rene historiefaglige aktiviteter.
Alle fag og skolens samlede dannelsesopgave bliver realiseret gennem sådanne måder at organisere undervisningen på. Oplæggene kræver en helhedstænkning i undervisningen og udstrakt samarbejde i lærerkollegiet. Samtidig aner vi konturerne af en samfundsaktiv skole med lærere, som skal kunne knytte kontakter med og samarbejde med samfundet i den ydre virkelighed. Den abstrakte tidsdimension i historiefaget er blevet konkretiseret i mødet med en fysisk og social virkelighed. Udeskole bliver på denne måde en vigtig del af historiefaget didaktik.
Samfundsfagene, nærmiljøet og udeskole på Lutvann
Det er et gennemgående princip i L97, at skolen i undervisningen skal hente eksempler og illustrationer til undervisningen fra elevernes nærmiljø, fordi hjemstedet er et vigtigt udgangspunkt for at udvikle indsigt i samfundet. Planen forudsætter en udstrakt brug af nærmiljøet for at eksemplificere, konkretisere og levendegøre kundskaben. L97 understreger endvidere stærkt at eleverne skal udforske, observere og undersøge forhold og fænomener i lokalsamfundet.
Dette studie viser, at denne ambition i L97 i høj grad bliver imødekommet i udeskolen på Lutvann skole, med samfundsfaget som et naturligt regifag. Som vi snere skal se, har også Natur- og miljøfaget en tilsvarende funktion. Materialet tyder videre på, at få lærere driver rendyrket fagundervisning i historie, geografi eller samfundskundskab i udeskolen. Undervisningen i samfundsfag er i høj grad knyttet til tværfaglige temaoplæg. De fagspecifikke perspektiver kommer tydeligere frem i den videre bearbejdning inde, når oplevelserne ses i sammenhæng med det boglige lærestof.
Materialet underbygger klassiske opfattelser af samfundsfag, som et vigtigt fag i skolen, som forstærkes yderligere af udeskole som didaktisk tilnærmelse i undervisningen i bl.a. geografi og historie bidrager til elevernes psykiske udvikling , ved at ”…de bliver i stand til at nå udover deres personlige erfaringer – i rum og tid – med hensyn til at forstå både naturgivne og socialhistoriske betingelser og relationer” (Dale 1996, s. 240).
