Klassen i uderummet
Planlægning
Det kræver en overordnet planlægning, hvor læseplanen for klassetrinet bliver gennemgået og fordelt på uger, og hvor du som lærer gør dig klart, hvordan du vil nå de faglige mål.
Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ifølge læseplanen? Kan de kobles på nogle større overordnede emner, aktiviteter eller projekter, som fungerer i uderummet og giver eleverne gode oplevelser og erfaringer? Hvordan passer temaet med de muligheder natur og årstid byder på? Hvordan kan I forberede jer i klassen før udedagen – og hvordan bearbejder I bedst, når I kommer tilbage?
Her kan det være en fordel at lave et årstidshjul eller et skema, der uge for uge gennemgår de overordnede temaer og aktiviteter, hvilke faglige mål I vil arbejde med i aktiviteten, og hvordan. Det er dog en god ide at gøre planlægningen løs, med huller til uforudsete hændelser og ekstra opsamling.
Organisering af udeskoledagen
-
Egen faglig og praktisk forberedelse – og identifikation af hvilke praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold.
-
Evt. arbejde med emnet i klassen i dage op til udedagen
-
Forberedelse i klassen og fordeling af opgaver før afgang
-
Samlinger i løbet af udedagen
-
Opsamling af udedagen i uderummet
-
Opsamling i klassen i timer efter udedagen
På udedagen arbejder eleverne selvstændigt i grupper – og da er læreren ofte mere tilbagetrukket – en hjælper, der støtter og udfordrer, hvis der er behov, men ellers svæver over vandene.
Gode rutiner og åben pædagogik
Udeskolebørn fra Kvaglundskolen kigger på ænder og fugle hver gang de går forbi søen. Foto: Malene Bendix.
En dag i udeskole
2. Samling i klassen om morgenen
Læreren gennemgår dagens opgaver. Eleverne bliver delt op i grupper, der diskuterer og planlægger opgaven, organiserer sig i forhold til den, og finder ud af hvad de skal bruge for at løse den. Sammen pakker gruppen det de skal bruge, f.eks. værktøj, måleapperatur, håndbøger, tov, gryder osv.
Hvis skolen har et rum til udeskolens udstyr, er det en god ide at have en liste, hvor gruppen – eller en elev – noterer hvad gruppen tager med i skoven, og er ansvarlig for at krydse udstyret af, når det bliver afleveret igen.
3. Rejsen ud
Naturklassen tager ud til lejrpladsen – ved egen hjælp (gang eller cykel) eller offentlige transportmidler. Undervejs er udeskolen allerede i gang, og omgivelser og tid kan udnyttes til læring. Her er der også tid til at snakke to og to, både elev-elev og lærer-elev, og mulighed for at skråle sange og trampe tabeller. I naturklassen på Rødkilde Skole udnyttede man den relativt lange togtid til undervisning.
4. Rutiner
På lejrpladsen er der visse rutiner der skal udføres, når klassen ankommer. Der skal måske samles brænde og tændes bål. Måske har klassen som fast rutine at måle vejret til en årsregistrering, fodre fugle mm. Opgaverne kan gå på skift, så eleverne selvstændigt kan gå i gang med dem, når de kommer.
5. Samling på lejrpladsen
Lærer og klasse samles omkring bålet. Man starter måske med en sang, en fortælling, en sanseleg eller lignende. Derpå diskuteres dagens opgaver igennem igen – og så går grupperne i gang og arbejder selvstændigt med deres opgaver.
Læreren sætter sig ned med sin kaffe, og svæver over vandene. Han/hun kan vælge forskellige strategier. Nogle vil aktivt følge og støtte gruppernes arbejde, og dermed følge med i hvor eleverne er. Andre vil hjælpe og vejlede, hvis der er problemer, men ellers sidde nogenlunde stille – og give eleverne mulighed for at løse opgaver og konflikter selvstændigt i gruppen. (Læs mere om dette i artiklen Hvad skal den voksne kunne). Grupperne arbejder selvstændigt frem til frokost.
Madpakkerne spises omkring bålet. Måske har én eller flere af grupperne arbejdet med bålmad, så bålmad supplerer eller afløser madpakken.
7. Fri leg eller aktiviteter
Efter frokost fortsætter de større elever det faglige arbejde. De mindre elever leger måske resten af tiden. For alle klassetrin er det vigtigt med fritid til egen leg og udforskning.
Efter frokost har man på Lutvann-skolen gode erfaringer med, at hver elev med stikord beskriver, hvad de har fået ud af dagens opgaver, hvor langt de er kommet – og hvad de har oplevet indtil nu. Stikordene skal bruges til senere bearbejdning.
Før afgang samles klassen, resultaterne fra dagens opgaver lægges frem og diskuteres. Læreren uddyber og perspektiverer dagens tema.
10. Hjemtur
Her er der igen er mulighed for snak og iagttagelser af omgivelserne osv.
11. Aflevering
Tilbage på skolen lægger grupperne selv værktøj og andet udstyr på plads og krydser af, at det er afleveret.
12. Bearbejdning samme dag
I klassen kan man samle op på arbejdet i uderummet. Det kan ske på mange måder.
Hver enkelt elev kan f.eks. skrive sin egen udeskoledagbog, ud fra de stikord han/hun har samlet ind + dekorere den med tegninger, indsamlede ting fra dagen, fotos, digte mm. Hvis der ikke er tid til at gøre udeskoledagbogen færdig, kan eleverne tage den med hjem, og gøre den færdig der. Udeskoledagbogen kan også være virtuel.
Klassen kan også have en fælles plakat, skatkiste eller udstilling, hvor indsamlet materiale og tegninger hænges op, gemmes eller udstilles.
Udeskoledagen kan bearbejdes på forskellige måder og i forskellige fag i dagene efter. Hensigten må overordnet være en teoretisk bearbejdning, så oplevelser og erfaring bliver systematiseret og omformet til kundskab. Bearbejdning kan foregå i fællesskab, f.eks. ved at klassen lave samlinger, fælles plancher, fortæller for hinanden, holder foredrag, dramatiserer, synger. Eleverne kan bearbejde enkeltvis ved f.eks. at skrive referater, stile, digte, tegne, male, beregne, sætte op i regneark og figurer, indsamle informationer, bearbejde indsamlet materiale manuelt mm.
-
Første del af dagen går med samling inde, at komme ud til området, tænde bål, fodre fugle, måle vejr, registrere flora og andre faste rutiner
-
Anden del af dagen er knyttet til de opgaver, som eleverne har fået/stillet sig hjemmefra.
-
Så er der frokost - madpakker eller fælles mad over bål.
-
Efter frokost samles klassen og resultaterne fra dagens opgaver lægges frem og diskuteres. Læreren uddyber og perspektiverer dagens tema. Måske dagbog. Måske leg.
-
Hjemme i klassen bearbejder klassen dagens indsamlede materialer.
Ler over bål. Udeskolebørn fra Bjedstrup skole.
Foto: Henrik Bjerg.
Uderummets uforudsigelighed og lærerens styringsredskab
Arne Nikolajsen Jordet registrerer i Lutvann-undersøkelsens Delrapport 2, hvordan en udeskoledag er præget af skiftevis samling, hvor læreren styrer forløbet – og aktiviteter, hvor eleverne arbejder i grupper eller individuelt, og selv styrer processen.
Jordet påpeger hvordan vekselvirkningen mellem samling og aktivitet giver udeskoledagen en rytme, der giver læreren mulighed for at styre undervisningen i uderummet. Læreren har altid en plan med udeskoledagen, men planen vil ofte støde på ”døde mus” og ”gyldne øjeblikke”, altså på de uforudsigelige hændelser, som uderummet åbner mulighed for at møde og udforske. Udeskolens rytme af samling og aktivitet giver læreren mulighed for løbende at justere sin plan i forhold til uderummets uforudsigelighed, hvad eleverne vil have mest ud af at gå videre med osv. For udeskolelæreren giver vekselvirkningen mellem samling og aktivitet overblik – og mulighed for hele tiden at være i kontrol i forhold til undervisningssituationen.
Peter Bjerg Jørgensen skriver i sin rapport ”At stikke hovedet ind i naturen” om udeskolelærererne på Tokke skole:
”Læreren må være fleksibel og kreativ, og finde andre indlærings- og udviklingsmuligheder der er relateret til den konkrete situation, eller til nye situationer, der spontant og utilsigtet kan opstå. Lærerne måtte ofte være forberedte på, at lave en ændring af det planlagte undervisningsoplæg, og have åbne øjne for nye muligheder. Dette betød også, at de havde en meget lille grad af detailplanlægning. På Udeskolen har lærerne velovervejet opgivet ønsket om at kontrollere ethvert undervisningsforløb”. .
Gruppearbejde, individuelt arbejde og undervisningsdifferentiering
Gruppearbejde
Basis i udeskolen er ofte grupper på omkring 4 elever, der selvstændigt arbejder sammen om at løse de praktiske og faglige opgaver i uderummet. Grupperne kan dannes af læreren, ud fra faglige eller sociale kriterier – eller af eleverne selv ud fra f.eks. opgavens karakter (alle dem der vil være med til at lægge tag på hytten – eller dem der vil samle planter ind til frokost). Lene Herholdt påpeger i artiklen ”Danskundervisning under træerne i skoven”, at hvis en gruppe skal fungere og kunne løse komplicerede opgaver, er det vigtigt at alle i gruppen føler sig ligeværdige og viser hinanden respekt. Det stiller både krav til de der sammensætter grupperne – og til den tone grupperne udvikler under gruppearbejdet.
Udeskolen giver læreren mange forskellige muligheder for at lære hver enkelt elev godt at kende – og det åbner mulighed for en dynamisk undervisningsdifferentiering, hvor bestemte opgaver deles ud til de elever, der har behov, eller hvor enkeltelever får ekstra støtte eller udfordring. Det kan både være drengen der er vild med sommerfugle, og som bare skal have den rigtige bog stukket i hånden, for at gå i gang med at studere dem, deres æg, larver, pupper og forvandling selvstændigt og blive klassens leksikon på det område. Eller det kan være pigen, der har behov for ekstra sejre i klassen, og som viser sig at være god til at bygge bål op – der kan være bålmester for en periode.
Udeskolebørn undersøger smådyr i søen.
Foto: Henrik Bjerg.
Om nødvendigheden som drivkraft
I udeskolen er der utallige eksempler på aktiviteter, der er nødvendige, for at vi kan fungere ude i naturen. De kan, for mange elever, blive en uvurderlig drivkraft for ønsket om at lære såvel håndværk og redskaber at kende, som at forstå naturen og naturvidenskab, matematik, dansk, geografi, historie osv. Også ønsket om at få samarbejdet i gruppen til at fungere, ønsket om at gøre sig umage, og ønsket om at forstå og blive ved til man er færdig bliver helt naturlige størrelser, når man arbejder med noget der er nødvendigt for ens overlevelse.
Nødvendigheden kan derfor bruges som et bevidst element i en del af de aktiviteter du planlægger med eleverne i uderummet. Dermed være ikke sagt, at nødvendigheden skal indgå som element i alle klassens aktiviteter overhovedet – kun hvor det er naturligt – og nødvendigt.
Her er – mest for eksperimentets skyld – samlet en række områder, hvor nødvendigheden indgår som centralt element. Der er selvfølgelig mange andre.
-
Brænde nok - og tørt brænde
-
Grave og vedligeholde bålplads
-
Tegne, bygge og vedligeholde evt. larvo, hytte, gapahuk, bivuak
-
Sætte telte op
-
Finde mad i naturen – lære spiselige planter, svampe, dyr at kende. Lære at bestemme præcist.
-
Lave fiskegrej og fiske. Lære fisk og deres biologi at kende.
-
Bruge og vedligeholde værktøj
-
Bygge, snitte, konstruere ting af træ
-
Bruge bålgryder, rense og vedligeholde grej i forbindelse med madlavning.
-
Snitte, hugge, snedkerere dimser og ting af træ, man skal bruge.
-
Lave mad
-
Lave ild
-
Læse og forudsige vejret ved at se på himmelen
-
Læse kort og finde vej
-
Lære stjernetegn og stjernehimmelen
-
Forstå at begå sig og overleve i naturen i forhold til f.eks. kulde, sult, toiletforhold osv
-
Huske sange, rim og gode historier
-
Kunne lege til forskellige situationer - lege når man venter, lege hvis man fryser, lege der passer til årstiden osv.
-
Sy felttasker, telte, redningsveste o.a. grej.
-
Lave knive og sy læderskeder.
-
Læse, for at finde ud af hvordan de dyr man har fundet lever.
-
Regne, for at finde ud af hvilken mad man skal købe ind til lejrtur.
"Den disciplin og beherskelse som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring."
Steen Larsen: Den vidensskabende skole.
