Udeskole på Ugelbølle Friskole

Tag med på tur med 1.a - en dejlig dag i en af Danmarks smukkeste udeskoler
 

Ugelbølle Friskole ligger på en bakketop ved Rønde - på vej ud på Jyllands næse. Friskolen er et halvt år gammel. Den er opstået, fordi Ugelbølle skole blev lukket – og har indtil videre overtaget både skolehus og langt de fleste af eleverne, så der i dag er 130 børn på friskolen. Til næste år er det planen at flytte til et nyt skolehus en kilometer inde i landet.
 

Ugelbølle Friskole har en formuleret politik om at arbejde med udeskole og udendørspædagogik. De fleste klasser arbejder ude – ikke en dag om ugen, men ofte, måske hver fjortende dag eller hver tredje uge, som det passer ind i det faglige. Normalt går de ned til skolens lejrplads ved 10 tiden og børnene har så både undervisning og SFO dernede, så de er hjemme igen klokken 15.30. Ofte går flere klasser ned til lejrpladsen sammen. Legepladsen lige omkring skolen bruges også meget i undervisningen. 
 

Mette Bjerre Bloch er klasselærer for 1.a - og hun har sagt ja til at få besøg. Mette underviser i matematik, natur-teknik og dansk og har taget Natlys – en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik som udbydes fra Aarhus Universitet. Gennem de sidste 3 år har Mette arbejdet med udeskole og udeundervisning på Elsted skole. Hun blev ansat på Ugelbølle Friskole i sommer og er med til at bygge en udeskoletradition op her.

Sikke nogle søde børn! Alle sidder fint på podiet i midten af klassen. Mette vil bruge første time inde og arbejde med elevernes forforståelse. Temaet i dagens udeskole er efterår og blade.

 

 

”Hvad ved vi om blade?” spørger Mette. Hun skriver ordet BLADE på tavlen og skriver alt hvad børnene ved med tydelige bogstaver:

 

”De falder ned om efteråret,” siger en.

”De vokser på træerne,” siger en anden.

”De springer ud om foråret.”

”Der er forskellige slags blade.”

”De kan være små.”

”Der kan være takker på.”

”Nogle er lange.”

”Nogle har pinde.”

”Ja stilke,” siger Mette.

 

Mette har lamineret tegninger af blade fra Skoven i Skolen. Hun lægger dem ud på gulvet og spørger eleverne, om de kender nogle af dem. Johanna kender egebladet som er krøllet i kanten. Og Cecilie kender et kastanjeblad. Det er en stilk med flere blade på, der ligner lidt en stjerne eller en hånd. Oskar synes at lindebladet ligner et hjerte. Simon synes at bøgebladet ligner en fjer. Og Cecilie synes at elmebladet ligner en dame med et hoved og en lille hat. De blade børnene taler om, ryger op på tavlen.

 

Gennem de sidste uger har børnene samlet mælkelåg fra skolemælken. Mette har lavet et vendespil ved at klæbe små laminerede kopier af de blade, som vi lige har kigget på, ind i mælkelåg. Der er to ens brikker – og på hver brik er både en tegning af bladet og bladets navn.

 

Eleverne sætter sig i grupper på 2 – 3 og spiller vendespil. De er gode til at læse og bruge bladenes navne – og supergode til at huske, hvor de ligger. Det er sjovt.

 

Den sidste del af timen er der må-opgaver. Nogle fortsætter med at spille vendespil. Andre spiller med fortælleterning og andre spil. Og Petrine laver en bladbog.
 

Så skal vi ud. Alle børnene tager tøj på. Vi kan lige nå over og synge morgensang, før vi går af sted. John David, som er matematik- og sløjdlærer, tager med. Alle børn har regntøj og gode støvler på.

 

 

Ugelbølle Friskole har nok Danmarks smukkeste udsigt. Fra legepladsen er der frit udsyn ud over Kalø Vig. Vi går ad en lille sti ned ad bakken mod lejrpladsen - og for en som ikke er vant til det, er det så flot, at man får åndenød. Østjylland og Mols breder sig med efterårsfarvede bakker så langt øjet rækker – og Kalø Vig skyder sig ind imellem som en glitrende tunge.

 

Men det er der vist ingen andre der ser. Børnene har travlt. Pigerne forsvinder i pilekrat og grøfter, som de lige skal tjekke på vejen og de hurtige drenge er spurtet i forvejen. De står og venter ved pælen, da vi kommer ned ad bakken.

 

 

Og så går vi - én og én - langs en lille asfaltvej de 100 meter til mudderstien mod lejrpladsen, Naturfritteren, som består af en slugt med skov på. I bunden af slugten løber en ivrig bæk. På en lille plads er der bl.a. en bålplads, en skurvogn fuld af grej og en overdækket snitteplads. Børnene forsvinder ud i skoven - og nogle tænder bål.

 

Da bålet blusser samler eleverne sig omkring det. Mette introducerer dagens opgave:
”I skovskolen skal vi lave bladkranse. I får hver en ståltråd – og så skal I samle blade på den. I laver selv reglen for, hvilke blade I vil sætte på kransen – og i hvilket mønster – men alle skal have en regel,” siger Mette.

 

 

Mette deler nogle lange stykker af tyk ståltråd ud til alle – og viser børnene, hvordan de kan bukke et øje i den ene ende, så de blade de sætter på tråden ikke falder af. 

”Jeg ved godt, hvad der skal være på min – egeblade!” siger Martin til Christian. ”Skal vi ikke gå sammen og lave en?”.

”Jo, ” siger Christian – og så går de af sted.

”Har I en plan for, hvilke blade I vil have i jeres bladkrans?” spørger Mette – og ja det har alle.

”Jeg vil have gule blade,” råber Cecilie, som er kravlet op i et lillebitte elmetræ, som er fyldt med det, som efterhånden kommer til at hedder dameblade.

 

 

 

Og så forsvinder børnene ned ad skrænten og ud i skoven i små grupper. Det er tydeligt, at de kender stedet og hinanden og er trygge ved det hele. De snakker og diskuterer deres mønstre – og kravler over bæk og broer for at nå de flotteste blade.

 

Mette viser mig rundt på området, som ligesom ingen ende vil tage. Hvis man har lyst, kan man følge bækken ned til Kalø Vig, hvor man kan arbejde med kyst og hav. Skolen har lånt området af en bondemand i området – og en tidligere pædagog, Knud Erik, har indrettet den. Over bækken har han bygget forskellige broer – nogle brede, andre smalle og svære at balancere på. Mellem træerne hænger et net, hvor man kan ligge og snakke – eller sove en nat. Og der er også spændt reb op mellem træerne, som man kan klatre på. Der er en tarzangynge af en bøje og bunker af kvas til huler og snittearbejde, som bondemanden lægger til skolen.

 

Der bliver råbt nede fra slugten, og vi skynder os ned. Børnene har fundet frøer. Mette går ud for at fange en frø – og synker med et svup i mudder til knæet. Børnene råber og hepper, mens Mette får hevet sig op af mudderhullet.

”Jeg sagde jo, at der var blødt,” siger Petrine stille og smiler.

 

Vi fanger nogle af frøerne – og går op til bålpladsen, hvor de får et akvarium fra skurvognen.
 

Efterhånden som børnene får fyldt deres ståltråd med blade, kommer de op til bålet og bukker trådene sammen til kranse. De laver en krog i den anden ende, som de sætter i øjet i bunden. Mette snakker med hver enkelt om mønster og de blade, de har sat på. På bordet ligger der flere og flere bladkranse. Martin og Christian arbejder stødt og roligt videre på deres bladkranse. De skal fyldes helt, så de bliver rigtig flotte.

 

Mette og nogle af pigerne viser mig resten af lejrpladsen. Der er en shelter bygget af brede, rå planker – og oppe på bakketoppen har Knud Erik lagt tre fårehoveder under en kasse af trådnet, så børnene kunne følge, hvordan de blev nedbrudt. Nu ligger tre uhyggelige kranier tilbage. Vi gyser – og hører så et skrig nede fra slugten.

 

 

Oskar har været på jagt efter flere frøer – og er røget i mudderhullet. John David forsøgte at redde ham – men han er også ved at blive suget ned. Vi hiver dem op – og John David finder gummistøvlerne langt nede i mudderet. I Oskars støvle svømmer en frø til akvariet.

 

Nu er de fleste bladkranse færdige. En del af børnene går ned for at fange tanglopper til den aborre de har i et akvarium i klassen. De har fundet ketsjere og spande i skurvognen. Lucas har været i gang i et stykke tid. Han er meget glad for aborren og for fisk – og har sin fred og ro plads lige ved siden af akvariet i klassen.

 

Cecilie har erobret tarzangyngen og hun suser ud over slugten midt i alle efterårsfarverne.

 

Ved bålpladsen står Simon i våde strømpesokker og ryster. Han røg på en eller anden måde i bækken, mens de fangede tanglopper. Mette har tømt støvlerne og finder plastikposer i skurvognen. Dem får han på fødderne, som ryger ned i støvlerne igen – og så går han glad videre.
 

Før vi går hjem samler Mette eleverne. Alle viser deres bladkranse frem - og vi snakker om, hvordan de er lavet og hvilke mønstre de har. Her er bare nogle af de flotte bladkranse:
 

 

 

Fotos: Malene Bendix.
 

Så er det tid at gå hjemad. Normalt ville klassen blive i skoven og spise mad, men Mette vil gerne vise mig, hvordan de bearbejder dagen inde. Alle hjælper med at pakke tingene sammen og rydde op.

”Må jeg godt prøve at holde en frø?” spørger Anne Sofie.

”Ja, kan I ikke slippe dem fri,” siger John David – og Anne Sofie, Johanna og Petrine stikker hænderne ned i akvariet og bærer de tre frøer, som klassen har fanget, tilbage til bækken.

 

Karl Emil er løbet ned efter vand, som de hælder på bålet.

”Jeg tror godt det kan klare en spand vand mere,” siger John David – og Karl Emil løber ned efter en til.

 

Og så går det op ad bakken igen. Den er høj – men på toppen venter John David med en bakkekage, så der er noget af gå efter. Jeg går mellem de to Cecilier, som fortæller om dameblade og deres skøjtesø og lærer mig en tosset gå-remse. Det er hyggeligt.
 

Efter frokost sidder børnene på podiet igen. Mette spørger dem, hvad de har lært i skovskolen i dag:

 

Karl Emil: Jeg har lært at tænde bål.

Simon: Jeg har lært, at jeg ikke falder i bækken igen.

Oskar: Jeg har lært, at man aldrig nogensinde skal gå ned i mudderet – og at man kan fange frøer i sin støvle.

Johanna: Jeg har lært mere om blade – at de har takker på og at de har en stilk.

Karl Emil: Jeg skal aldrig gå i sumpen mere.

Anne Sofie: Blade kan ligne noget forskelligt, som hjerte og stjerner og hænder.

Johanna: Blade kan ligne en dame.

Petrine: Jeg har lært at lære nogen andre noget. Jeg gik uden om mudderhullet – og Mette, du gik i det.

Kristian: Jeg har lært, at man kan sætte blade på ståltråd og lave en krans.

 

Mette har printet fotos ud fra turen – der er ét af hvert barn i udeskolen. Hun skriver på tavlen ”I skovskolen lærte jeg …”. Så deler hun billederne ud og beder børnene skrive en sætning om, hvad de lærte i skovskolen.
 

 

Det er lidt svært nu. Børnene er ved at være trætte. Normalt ville de først have lavet opsummeringen dagen efter udedagen. De fleste får nu skrevet en fin seddel – og så siger de farvel og går i SFO.

 

Tusind tak for en dejlig dag med 1.a og Mette Bjerre Bloch i udeskole på Uglebølle Friskole.