Honning med kakao
Lav lækkert smørepålæg af kakao og honning.
Kort om kakao-honning
Du kan lave en slags natur-nutella af honning og kakao.
Lidt om honning
Bierne laver honning. De flyver fra blomst til blomst og samler nektar. Nektar er sød sukkersaft, som blomsterne laver for at lokke bierne til, så de kan bestøve blomsterne.
Bierne suger nektar op med deres lange snabel. Nede i biernes honningmave tilsættes nogle stoffer (enzymer) til nektaren. De gør, at nektaren kan omdannes til honning. Når bien kommer hjem til biboet lægger den honningen ind i en 6-kantet honningcelle. Her ændres den langsomt fra den flydende nektar til honning.
Sådan gør du
- Rør kakao og honning sammen i skålen.
- Smag på et stykke brød, om du har fået kakao nok i.
-
Hæld din kakao-honning på et glas med låg - eller tilbage i bøtten.
-
Smør dig en kakao-honningmad - og spis den, mens du læser lidt om bier og honning i Leksikon.