Bål til lyst, glæde og nød
Tænd bål og lær om brænde og brændværdi.
Kort om bål
Bål har til alle tider fascineret mennesker, som en varmekilde til madlavning og til varme og som centrum for gruppen. Læs her hvordan du tænder et helt almindeligt bål, pagodebål og berberild. Læs også om optænding og brænde.
Sådan gør du
Brænde
Ikke alt træ er lige godt bål og noget brænde er bedre til bestemte formål end andet. Middelhårdt til hårdt løvtræ som f.eks. bøg, eg, birk og ask er de bedste, mens blødt løvtræ (el, lind og asp) og nåletræ er knap så godt (se faktaboks om brændværdi). Men skal du kun bruge varmen fra flammer, så betyder det reelt ikke noget. Skal du bruge gløder, så er det bestemt ikke lige meget.
Til gløder er bøg efter min mening det bedste brænde, tæt fulgt af ask, birk og eg. Bemærk at nåletræ ofte har små eksplosioner, når opvarmede lommer af harpiks sprænger og det sender små gløder og gnister flyvende rundt til fare for dyre kunststof jakker, fleece og soveposer.
Brænde - her er det kløvet til 2 - 3 finger tykkelse.
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
Er brændet tørt?
De klassiske fejl med brænde er, når brændet ikke er tørt nok og at brændet ikke er flækket ned i de rigtige dimensioner. Du kan teste dit brænde for om det tørt nok, ved at spytte på enden og så puste i den i den modsatte ende (evt. med en støvsuger). Bobler spyttet skulle brændet være tørt nok. Brænde i store stykker brænder dårligt, ryger og er svært at styre varmen med. Brænde bør flækkes ned til ca. 2-3 fingres tykkelse. Er du heldig, så er der tørre grene i den rette tykkelse du kan samle op. (OBS! Sankning af brænde kræver ejerens tilladelse.)
Brændværdi
Her er en tabel som viser, hvilke træsorter som har stor brændværdi.
| Træsort | Brændværdi (relativ) |
| Bøg og eg | 10 |
| Ask, birk og ahorn 9 | 9 |
| Elm 8 | 8 |
| Frugttræ 7 | 7 |
| Fyr og gran 7 | 7 |
|
Lind og el 6
|
6 |
Kilde: Ildens magi af Thorben Lundø, ISBN 87-7041-443-2
Ting du kan bruge til optænding - undtagen tændvæske.
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
Optænding
Brug aldrig tændvæsker til optænding af bål! Bruger du hjælpemidler, så brug optændingsblokke. Af mere naturlige hjælpemidler er birkebark den helt suveræne vinder. Barken indeholder olier, der gør det er let at antænde og gør, at det brænder godt.
Birkebark sammen med ikke mindst grankvas af de allermindste døde kviste på grantræer virker stort set hver gang. For at ilden skal fænge, skal det være kvas eller meget tynde tørre grene. Når der er mere gang i ilden, kan der gradvist lægges tykkere og tykkere kviste og grene på. Skal bålet under optændingen have ekstra ilt, så brug en bålpustepind, der er lavet af en udhulet hyldegren.
Kviste, grene og brænde til optænding.
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
Tænd ild
Selve optændingen kan ske med tændstikker, stormlighter eller magnesium ildstål, der bruges ved at skrabe ildstålet med en kniv, så der springer gnister af til optændingen. Et billigt trick, der næsten altid tager kegler. Rigtige ildstål med flint og fyrsvamp kræver en hel del øvelse for at fungere, men det er en fantastisk måde at tænde op på.
Bålet
Der findes masser af forskellige båltyper til masser af forskellige formål. Her vil jeg koncentrere mig om 3 typer (se på billederne, hvordan de bliver bygget op).
1) Laissez faire bålet
Du tænder et lille bål og så bygger op oven på til den ønskede størrelse, afhængig af om du vil bruge flammerne direkte, eller om du skal bruge gløder.
Sådan tænder du et helt enkelt bål - (laissez fair bålet).
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
2) Pagodebålet
Pabodebålet er et godt lys og varme bål og som er velegnet, hvis du gerne vil have gløder i en fart. Det bygges færdigt op, med optændingskvas inden i, før det tændes. Opbygningen gør, at der er god træk og at bålet brænder hurtigt ned til gløder. Skal der bruges flere flammer lægges der nyt brænde ovenpå.
Sådan bygger du et pagodebål op - og tænder det.
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
3) Berberbålet
Berberbålet er min personlige favorit. Det bruger mindre brænde, kan bruges til både madlavning med flammer og til madlavning med gløder til sidst, når det er ved at være brændt ned. Samtidig har det en god historie, og det er CO2 fornuftigt (se faktaboks).
Berberbålet er udviklet af berberne, et folk fra Nordafrika, der levede i tørre områder, hvor der ikke var meget brænde. Derfor udviklede de denne båltype, der brugte mindre brænde end traditionelle båltyper - og som man kunne lave mad over i længere tid. At det så samtidig er mere CO2 venligt gør jo ikke noget i disse klimatider.
Bålet bygges op som tømmerflåder på tværs af hinanden i 3-4 lag. Ovenpå bygges et lille optændingsbål, der startes som laissez faire bålet. Da bålet brænder oppe fra og ned, så går det langsommere og man sparer brænde. Går det for langsomt, lægges mere brænde oven på. Til slut vil der være mange gode gløder til madlavning i gløder.
Sådan tænder du et berberbål.
Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.
Flere gode ideer
-
Bål i sne kan laves som et berber bål, men med flere lag og med de tykkeste og vådeste stykker brænde nederst.
-
Optændingen foretages altid i vindsiden.
-
Laver du bål i en lavvu, så bør du dels kun bruge løvtræ for at undgå springe gnister og gløder og dels flække træ ned i finger tykkelse for at sikre en stabil brænding og dermed undgå røg!
-
Lav selv en bålpustepind ved at udhule marven af en lige hyldegren. Lav evt. selv
et bålpustepindebor af et 6 mm bor og 6 mm rundjern. -
Lav evt. en båltændingspose med ildstål, tændstikker, birkebark, gamle stumper stearinlys,
avispapir med stearin, dunhammerfrø mv. -
Brug evt. transportable bålsteder i metal, der kan købes flere steder.
- En fejl man ofte ser ved madlavningsbål, er at de er for store og dermed med
for meget varme. Det gør det svært at styre maden, at røre rundt i gryden mv. Det er vigtigt at lave bålet i den rette størrelse. Det er også grunden til, at brændet skal flækkes ned i så relativt tynde stykker.
