Fisk over bål
Formål
- at eleverne forstår den mad de spiser - her fisk - ved at være med til at fange, rense, forarbejde, tilberede og spise fisken.
- at eleverne ved at dissekere fisk, får fat på hvordan en fisk er bygget op.
- at eleverne oplever fisken gennem alle sanser ved at føle, lugte, smage og se fisken.
- at eleverne får indsigt i deres eget samspil med naturen - og en realistisk naturopfattelse.
- at eleverne lærer grundlæggende principper for planlægning og tilberedning af levnedsmidler over bål.
Forberedelse
Find en bålplads i nærheden af skolen - gerne i en skov - hvor I kan tilberede fisk. Sørg for at der er brænde - eller hug noget brænde når I kommer. Du kan læse mere om bål og hvordan man tænder dem.
Fisken i klassen
Tal med klassen om fisk, f.eks.:
- Hvordan er en fisk bygget op? Se tegning.
- Hvordan er den tilpasset livet i vandet? På alle måder: Strømlinet, glat krop med skæl, Gæller, Svømmeblære (kontrollerer fiskens opdrift i vandet) mm.
- Hvad er det vi spiser på fisken? Det er musklerne.
- Hvor sidder musklerne på fisken? De sidder langs kroppen og i halen.
- Hvad spiser vi ikke på fisken? Indvoldene - kig på tegning af dem, og snak hvad de forskellige indvolde gør godt for. Snart skal I selv dissekere dem ud, og se dem i virkeligheden. Hovedet spiser vi heller ikke. Og finnerne, halen, skællene, benene.
Få fat på fisk
Hvis I bor i nærheden af et dambrug, er det oplagt at hente fisk der (regnbueørreder f.eks.). Ellers kan hele, urensede fisk købes hos fiskehandleren, hvis du aftaler det på forhånd.
En anden ide er selv at fange fiskene. Det kan I få en fantastisk dag ud af. Inddrag nogle forældre, og lån eller snit fiskestænger. Find et rigtig godt sted at fiske fra. Husk fisketegn hvis eleverne er over 15 år og til de voksne. Fisketegnet købes på posthuset. Hvis I fisker i ferskvand, skal I også bruge lokale fiskekort. I saltvand må alle fiske uden fiskekort.
Pak
Del eleverne ind i grupper med 4 i hver. Få eleverne til at være med til at pakke til turen. Lav sammen en liste over, hvad I skal huske. Hver gruppe står for noget på listen.
Snak også om, at I skal have tøj på efter vejret. Hvis nogen af eleverne har dolke eller lommeknive, kan de også tage dem med. De skal dog efter de nye knivregler transporteres af læreren.
Sådan gør du
I naturen
Måske starter I med at fange fisk. Den procedure vil vi overlade til jer selv, men her kan I se hvordan I skærer en enkel fiskestang.
Tænd bål
Tænd allerførst et godt stort bål. Det skal kunne nå at brænde ned til gløder, til I skal tilberede kartofler og fisk. Sæt evt. en eller to af grupperne til at samle brænde og tænde bål. Lav evt. to bål - et til fisk og et til kartofler. Se bål
Kartofler
Kartoflerne kan også godt tage lidt tid at bage i bålet (cirka 30 minutter). En anden gruppe kan tage sig af at vaske dem - og lægge dem i sølvpapir med en klat smør ved. Så er de klar til at blive lagt på, når bålet er parat. Husk dog ikke at bruge alle de gode gløder til kartoflerne - fiskene fylder også en del.
I kan også vælge at koge kartoflerne i en bålgryde på bålet. Så slipper I for at bruge al det sølvpapir.
Kig ind i en fisk
Når I er klar, får hver gruppe en fisk, en fotobakke, en saks og en skalpel, samt denne her oversigt over, hvordan man dissekerer en fisk:
- Skyl fiskes først - og undersøg den så grundigt udenpå. Føl, lugt, se og rør ved fisken. Hvordan er det? Udveksel erfaringer. Sæt navne på fiskens forskellige dele.
- Tal om hvordan man kan se at fisken er frisk. Den skal være mildt lugtene, ikke slimet og gællerne skal være røde.
- Herefter kigger I ind i fisken. Skær den op i bugen - fra bag gællerne til gattet. Indvolde pilles forsigtigt fra hinanden og iagttages. Sæt navne på så mange indvolde som I kan. Snak igen om hvad de bruges til - og om hvor de sidder på jer selv. Undersøg også øjnene grundigt. Linsen er kuglerund hvis I tager den ud.
- Når fisken er renset skyller I den igen + hænder og udstyr.
Renset fisk. Foto: Malene Bendix.
Tilberedning af fisk
- Læg de rensede og skyllede fisk i en renskyllet bakke - og dæk dem til, hvis de skal ligge lidt.
- Snit forårsløg, porrer og gulerødder. Find løgkarse eller ramsløg eller skovløg i skoven - og vask den og hak den fint. Læg springløg, porrer og gulerødder som en bund i sølvpapiret, og læg fisken ovenpå med en smørklat.
- Læg salt, peber, løgkarse og smør ind i fiskens mave.
- Pak sølvpapiret ved at folde folien forsigtigt omkring fisken, og rulle alle kanter, så der ikke er huller nogen steder.
Salat
Imens fisken er på bålet, kan I lave skovsalat - find evt. skovsyre, bøgeblade, mælkebøtteblade, skvalderkål og andre urter og læg dem i salaten.
Spis, drik og vær glade
Fiskene skal have 15 - 20 minutter. 10 minutter på hver side. Dæk "Bord" i det grønne: Sæt jer hyggeligt i en rundkreds og smag på jeres kulinariske frembringelser. Diskuter smagen - hvad giver smag? Hvad sager godt? Hvad kunne man gøre bedre?
Baggrund
Lidt om at lave mad over bål
At lave mad over bål er noget af det hyggeligste, man kan gøre sammen. Der er både noget for gourmeten, der vil kæle for den gode smag - for jægeren og samleren der fanger noget af maden - for naturhistorikeren der dissekerer og undersøger det der skal spises - for brændehuggeren der samler træ og kløver brænde - for ildmageren der bygger bål op - for spillemanden der synger bålsangene… ja for alle. Og så er der hele tiden bålet der skal kigges på, leges med, og holdes ved lige.
Det er dejligt at være sammen omkring et bål. Og derfor er det også vigtigt at have god tid til det, så hverken madlavning eller det at spise bålmaden er noget, der skal overståes. Tid og ro og snak og grin - det gør selv en kulmad fin.
Lidt om sølvpapir
I dette forløb tilberedes maden i sølvpapir. Det er en meget enkel løsning - især når man skal lave fisk til mange mennesker - men økologisk er den under al kritik. Man bruger en masse råstoffer - og skaber en masse affald.
Hvis I har pander eller gryder til bål på jeres skole, kan I overveje at stege fiskene på dem i stedet. Men det er mere besværligt. I kan også planke fiskene.
Lidt om Løgkarse, Alliária petioláta
Løgkarse er en 2-årig plante, der er 40 - 70 cm høj og tilhører korsblomst-familien. Den har en opret blomstrende stængel med hjerteformede blade med groft tandede rand.
Løgkarse vokser på skyggefulde steder med næringsrig muldbund. I skoven findes den mest i lysninger og langs skovveje. Den kan også findes i haver.
Plantens løglugt skyldes at den foruden sennepsolieglykosider også indeholder løgolie - en flygtig, svovlholdig olie der kemisk set er beslægtet med sennepsolierne. I ældre tid blev den brugt som lægeplante. (Kilde: Danmarks vilde planter)
Efterlad bålpladsen i god stand
Husk at I har lånt bålpladsen og at I skal efterlade den, så der er rart at komme for andre. Tag alt affald med jer og ryd op på pladsen, så alt affald er væk og resten af brændet ligger i en pæn bunke. Hvis I selv har gravet bålpladsen, skal I lægge græstørvene tilbage på plads.
Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove - og kun må brænde bål på allerede etablerede bålpladser. Læs mere om adgang til skoven i Leksikon.