Byg små både

Det er sjovt at sætte små både i vandet og se dem sejle. Læs her, hvordan du nemt kan bygge dine egne både af naturmaterialer.
både af bark og blade

Bådbygning for store og små
Det er sjovt at sætte bådene i vandet og se dem sejle afsted. Da du ikke altid kan regne med, at få bådene ind igen, er det en god ide at bygge dem af naturmaterialer, som ikke forurener. 

Hvor kan du finde materialerne?
Der skal kun ganske få ting til for at bygge en båd. Du kan finde gode naturmaterialer i offentlige skove, på stranden og i din egen baghave. Medbring evt. en lille lommekniv til at skære materialerne til.

Båd ud af bark og blad

  • Find et stykke bark, som har en nogenlunde lige overflade
  • Find et blad i en passende størrelse til dit barkstykke - gerne med en stilk i enden
  • Find en tynd og fleksibel pind og skær til
  • Prik pinden gennem bladet to steder, så det sidder fast - du har nu en mast og et sejl
  • Placer dit stykke bark på jorden og skær det evt. til, så de får en stævn foran.
  • Stik et lille hul til masten/pinden et lidt foran midten af båden. 
  • Sæt din mast og bladet fast i hullet, tip det i en 10 grader vinkel bagud og lad bladets stilk hvile på barken
  • Sæt din båd i vandet og se den sejle afsted
  • Hvis du ikke vil af med den, kan du sætte en stor i bagenden - og trække båden ind igen.

Tagrørsbåd
Det er superlet at lave en båd af et blad fra tagrør. Den sejler ved den mindste vind og er god til kapsejlads. Gør sådan:

  • Find et tagrørsblad på ca. 15 cm
  • Skær en lille revne på langs i bladets brede ende
  • Stik den spidse ende igennem
  • Skær spidsen af
  • Du har nu en fin båd til kapsejlads!
båd af tagrør
Foto: Liv Louise Holm