Sanseleg med geometriske former
Lidt om aktiviteten
En gruppe af mennesker skal, med bind for øjnene, forsøge at stille sig i forskellige geometriske former ved hjælp af et reb.
Sådan gør du
Alle i gruppen tager bind for øjnene.
Læg et reb som er bundet sammen foran gruppen.
Fortæl deltagerne, at de nu skal tage fat om rebet og danne en firkant. De må gerne tale sammen undervejs. Deltagerne siger til, når de mener at opgaven er løst. De bliver stående i deres position og tager bindet fra øjnene, så de selv kan se hvad de har lavet.
Øvelsen kan varieres med forskellige geometriske former: trekant, cirkel, kvadrat osv. En anden variation kan være at dele gruppen i to hold som kæmper imod hinanden.