Vikinge tikamp

Kort om forløbet

Her arbejdes med hvordan kamplege styrker kroppens kondition og underbygger fællesskabets betydning for at opnå de bedste resultater og anseelse.
 

Kamplege

Vikinge 10-kamp består af følgende ti kampe eller konkurrencer:

• Bueskydning
• Øksekast
• Holmgang
• Stammekast
• Kørsel med ”vogn”
• Skydning til måls
• Stenløft
• Tovgang
• Entring over en bom

Kamplegene giver eleverne mulighed for at mærke og opleve skoven som det naturlige og berigende sted for kropsaktiviteter. I frokostpausen skal hvert hold tænde bål og koge vand til kaffe eller te, som kan drikkes til maden. Madpakken kan også skiftes ud med mad der kan tilberedes over bålet.
 

Formål

Forberedelse

Dagens forløb kan tage sit udgangspunkt i kampen som samværsform gennem fortællingen om vikingernes styrkekampe, f.eks. vore forfædres syn det at dø i kamp: Den der faldt i kamp kom på Idre-sletten og siden til fest i Valhal, mens den der ikke faldt i kamp måtte henslæbe sin evighed i Hel hvor der var skrækkeligt at være.

Disse to vers fra vikingedigtet ”Hávamál” viser hvor meget kampen betød for en mand. Digtene er over 1000 år gamle:

”Fåmælt og tænksom
og rap til våben
bør hver mand være.
Munter og lystig
bør hver mand være
indtil den dag han dør.”

”Mere end en fod
skal man ikke fjerne sig
fra sine våben på tur.
For ingen kan vide hvornår
på vejen, der bliver brug for
spyd mod andet spyd.”

Inden dagen i skoven deler du klassen op hold af 4 personer. Eleverne kan give deres hold et navn, aftale et fælles kendetegn, kampråb osv. De enkelte hold kan også træne for at få den styrke og kondition som vil gavne holdet på kampdagen.

Lær også eleverne de adgangsregler der findes for de arealer, som skal danne ramme om forløbet.

Begynd i god tid at samle de ting sammen som skal bruges til Viking 10-kampen og at finde de steder i skoven som er egnede til de respektive aktiviteter. Det er en god ide, at lade eleverne være med til at forberede banen og sætte den op. Husk også at indhente tilladelse hos skovejeren til at udføre aktiviteterne i skoven.
 

Sådan gør du

Her gennemgår vi de regler der gælder for hver enkelt kampleg:
 

Bueskydning

Hver pil i halmskiven giver 5 point. En træffer i midterarealet (ofte afmærket med rødt) giver 10 points. Holdet opnår hermed et samlet antal points som noteres på holdets pointkort. Læs mere om bueskydning i idrætsforløbet Bue og pil.
 

Øksekast

Hver deltager får tre kast. Og hvert kast som får øksen til at sidde i træskiven, giver 5 point. Holdet opnår dermed et samlet antal points som noteres på holdets pointkort.

Stafetløb

Almindelige stafetløbsregler

Tovgang

Der opsættes en rebbane som har et gangtov og et håndtov. Sværhedsgraden kan øges ved at gøre banen lang (ved at lade broen spænde over mange træer og ved f.eks. at lade tovene krydse, så gangtov bliver til håndtov og håndtov bliver til gangtov. Holdet får en afgrænset tid at øve sig -/træne i, hvorefter der gives startsignal, og holdets tid noteres. Skulle nogle falde ned undervejs skal der startes forfra, og tiden stopper først når den sidste er i mål.

OBS! Denne aktivitet må udelades om foråret og sommeren, når saften stiger og i store mængder løber lige under træernes bark, da træerne vil kunne tage skade af rebbanen. Fra august og til februar kan aktiviteten gennemføres. Find evt. en alternativ aktivitet i Middelalderlege (sløjd, 3. – 6. klasse).

Holmgang

Alle hold kæmper imod hinanden, således at denne turnering ender med ét hold på førstepladsen, ét hold på andenpladsen osv. Når to hold skal kæmpe imod hinanden, gøres det ved at enhver deltager fra det ene hold stilles over en deltager på det andet hold, idet personerne, som skal kæmpe imod hinanden er ca. lige høje. I fald der er et forskelligt antal deltagere på holdene, må én fra det mindste hold kæmpe 2 gange.  Afhængig af antal af hold kan der f.eks. gives 10 points til bedste, 8 points til næstbedst, 6 points …osv. Pointtallet noteres på holdets pointkort.

Stammekast

Hver deltager har et kast. Derfra hvor stammen lander skal den næste deltager kaste. Antal meter er lig med antal points. Pointtallet noteres på holdets pointkort.

Kørsel med vogn

Opgaven er at bygge en ”stridsvogn” (se tegning) og gennemkøre den afmærkede rute. Én skal stå på ”vognen”, de øvrige på holdet skal trække. Dette skal ske så hurtigt som muligt, men eleverne skal indkalkulere at ”vognen” skal være så solid at den kan holde turen rundt. De skal nemlig starte forfra, hvis den går i stykker. Det kan altså godt betale sig at være omhyggelig med arbejdet. Ruten der skal gennemkøres skal naturligvis placeres således at træksporene ikke skader jorden. Vælg f.eks. et stykke vej. Noter tiden og giv f.eks. 10 points til holdet med den bedste tid, 8 points til næstbedst, 6 points …….osv.

Målskydning

Hvert hold får 4 minutters uafbrudte skudforsøg udenfor en afmærket afstand. Når de 4 minutter er gået, tæller I antallet af træffere op. Antallet noteres som holdets antal point på holdets pointkort.

Stenløft

Placer 6 træstubbe, 3 og 3 over for hinanden med en passende afstand (ca. 20 meter – afhængig af stenens og holdets størrelse). På de tre træstubbe i den ene ende af banen ligger der tre store sten. Hvert hold skal nu transportere de tre sten i en menneskekæde fra de tre stubbe i den ene ende af banen, til de tre stubbe i den anden ende af banen – på tid. Alle på holdet skal være med i kæden – og alle skal bære stenen. Noter tiden og giv f.eks. 10 points til holdet med den bedste tid, 8 points til næstbedst, 6 points …….osv.

Bom

Bind en bom op imellem to træer. Den skal sidde omkring 1,60 meter oppe. Sørg for en kraftig opbinding, så den kan holde til flere personer på en gang. Opgaven går ud på at hele holdet skal over bommen og ingen må naturligvis gå under den, hverken for at ”komme over”  eller for at hjælpe andre over. Opgaven skal løses så hurtigt som muligt. Holdet har 5 minutter til at afprøve forskellige løsningsmuligheder i forhold til, hvem der skal starte, hvordan det øvrige hold kan hjælpe bedst og hvem der skal over som den sidste. Når deltagerne har fundet måden hvorpå de vil løse opgaven, skal de stå bag en streg eller et reb som ligger på jorden ca. 6 meter fra bommen. På et startsignal starter holdets deltagere med at hjælpe hinanden over bommen. Når holdet er ovre og står bag en linie ca. 6 meter bag bommen, stoppes tiden. Tiden noteres og der f.eks. gives 10 points til bedste, 8 points til næstbedst, 6 points …osv.

OBS! Også her kan der være problemer med at binde noget op i træerne om foråret når saften stiger. Aktiviteten må derfor udelades fra foråret til august. Find evt. en alternativ aktivitet i Middelalderlege (sløjd, 3. – 6. klasse).

Baggrund

Provokerende kan det siges at: Idræt har vindere – sport tabere.

Idræt
”Idrótt” er et oldnordisk ord for kampleg og andre morsomheder. Idræt beskrives i Ordbog over det Danske Sprog som en ”handling, hvorved man vinder berømmelse” eller ”en (mandig) dåd eller bedrift”. En idrætsmand kan være en dygtig håndværker eller ordet bruges ”om en person, som er dygtig i alle en mands legemlige færdigheder.” Holberg skriver f.eks. om ”bondens daglige dont og idræt”.

Sport
Omkring 1880 var ordet ”sport” endnu ikke almindelig kendt i Danmark. - ”Det benyttedes kun om de øverste rangklassers hestevæddeløb ved Erimitagen en gang om året, og måske i forbindelsen ”sejlsport” af enkelte grosserer”. ”En virksomhed, der udøves med det formål at skaffe udøveren den tilfredsstillelse eller lystfølelse, der ligger i at overvinde de med virksomhedens rette udførelse forbundne vanskeligheder, kappes med andre, og overgå den i konkurrence.”

Idre-sletten

Den store slette foran Valhal, hvor de gæve kæmper prøver at overgå hinanden i glade kamplege, styrkeprøver og andre morsomheder. Fysisk styrke, almindelig kløgt og uventede indfald i disciplinerne på Idre-sletten kunne anerkendes, hvis det vel at mærke foregik på ærefuld vis.