Skovskrald

Bang! Slå skovskrald med lysegrønne bøgeblade.
Nyudsprungne bøgeblade. Foto: Malene Bendix.

Kort om skovskrald

Det er let at lave et godt højt skrald med et friskt bøgeblad - og ekstra let når bøgebladene lige er sprunget ud og er lysegrønne og bløde. Se her hvordan du gør.
 

Sådan gør du

Knyt den ene hånd løst, så pegefingeren lægger sig ind i tommelfingeren - og så du kan kigge ind gennem hånden som gennem et rør. Læg et friskt bøgeblad hen over pege og tommelfinger - og slå på bladet med den anden hånds håndflade. Bang!
 
skovskrald1_0.JPG
 
skovskrald2_0.JPG
 
skovskrald3_0.JPG
Smak. Bang. Sådan. Foto: Malene Bendix.
 
Spis et blad
Hvis bøgebladene lige er sprunget ud - og er lysegrønne og bløde, så smag de blade, som du har slået hul på. Det smager af forår.

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.