Lyd og læring udenfor
Aktiviteter og forsøg med lyd udendørs - i natur/teknologi.
Kort om forløbet
Undersøger lyd og lydbølger ude og inde i natur/teknik.
Formål
-
At eleverne arbejder undersøgende med lyd
-
At eleverne lærer om lyd og lydbølgers særlige egenskaber
-
At eleverne arbejder praktisk og konkret med lyd i klasseværelset og ude i virkeligheden.
Forberedelse
Læs forløbet igennem og læs artiklen om lyd i Leksikon. Vælg en række aktiviteter ud – og forbered din undervisning ude og inde. Du kan se en oversigt over de forskellige aktiviteter her:
Undersøg lyd:
Hvad er lyd:
Lydens hastighed:
Lydens retning:
Sådan gør du
Her er en række aktiviteter om lyd, der understøtter den viden du kan finde om lyd i Leksikon. Vælg de aktiviteter ud, som du vil arbejde videre med.
Aktiviteter og forsøg
Sæt børnene ind i teorien bag hver aktivitet – enten i klassen eller mens I er ude.
En del af aktiviterne har karakter af enkle forsøg. For at knytte teorien tæt til deres forsøg, kan I sammen eller i grupper arbejde med hypoteser:
Hypotese
Inden I laver jeres forløb, kan klassen lave en hypotese:
- Sæt først eleverne ind i forsøget.
- Brug så alt det I ved om lyd – og gæt på, hvordan jeres forsøg vil falde ud.
- Skriv jeres gæt op på et stykke papir.
- Skriv også jeres forklaring op.
- Lav forsøget
- Viser forsøget det I tror – eller ikke?
- Diskuter hvad der er sket – og hvorfor.
- Hvis der er behov, kan I forandre jeres hypotese – og prøve den af igen.
Find lyde
Der er lyde overalt omkring os. Vi er så vant til at høre dem, at vi tit ikke lægger mærke til dem. Hvis vi lukker øjnene og tier stille, så kan vi til gengæld let høre dem. Stop op, luk øjnene og lyt sammen med børnene. I kan gøre det i klasseværelset, i skolegården, ved vejen – og ude i naturen.
Tal om, hvad I kan høre.
- Hvad synes I om de lyde I hører?
- Findes der smukke og grimme lyde?
- Hvad gør lydene ved os?
|
Tegn et lydkort. Du kan se et lydkort her:
 Hvad skal du bruge
Et tomt A4 ark, en blyant, gode ører.
Sådan gør du
|
I kan også lave lydkort i klassen, på legepladsen, i skoven, ved kysten, ved vejen. Og eleverne kan få som lektie, at lave et lydkort fra deres yndlingssted derhjemme.
|
Vi kender mange lyde. Når vi hører en lyd, ved vi tit, hvad det er der laver den, uden at vi behøver at kigge. Vi hører det rasle i bladene. Vi hører menneskers skridt på fortovet. Vi hører vand der risler i bækken.
Tit får lydene os til at reagere. Når vi cykler og hører en bil komme bag os, så holder vi øje med den. Når nogen kalder på os, så drejer vi hovedet og svarer.
Her er en leg, hvor I afprøver, hvor mange lyde I kender.
Hvad skal I bruge
Ting fra naturen. Evt. en pose til ting – eller bare en jakke.
Sådan gør I
I kan skiftes til at være den.
|
Hvad er lyd
Lyd er trykbølger, som bevæger sig gennem luften. Hvis du slår på en metalstang, så vil den sætte luften omkring sig i svingninger af højere tryk og lavere tryk. De svingninger er lydbølger – og når de rammer vores øre, sætter de trommehinden i bevægelse – og så dannes der nerveimpulser, som vores hjerne opfatter som lyd. (Læs mere om lyd og hørelse i Leksikon.)
Lydbølger - fortætninger og fortyndinger af molekyler - fx i luften.
Tegning: Eva Wulff.
|
Er der forskel på lydkilder? Det kan I afprøve det, ved at banke lige hårdt på forskellige ting med en pind. Bank på jorden, bank på sten, bank på brændestabler og stolper, bank på træer, bank på en trøje, bank på en spand, en plade – og hvad I ellers støder på.
Hvad skal I bruge
Pinde til at slå med, små sedler og blyanter.
Sådan gør I
Forklaring
Hvis du banker på en ting, som svinger meget – og sætter meget luft i svingninger – så vil den lave en høj lyd. Prøv at slå på en spand. Dens store overflade og hulrum sætter meget luft i svingninger. Hvis du slår på en lille pind, vil den sætte mindre luft i bevægelse – og give en mindre lyd.
|
|
I kan undersøge lydbølger i luften med en trommeflaske.
Hvad skal I bruge
I skal bruge en 1 ½ liters plastikflaske, en stor ballon, sejlgarn, elastikker, malertape eller tape, kniv, saks.
Sådan gør I
Forsøg med trommeflasken
|
|
Det er let at lave og spille på en redekam - og så kan man mærke lydbølger direkte.
Hvad skal I bruge
En plastikkam og et stykke madpapir.
Sådan gør I
|
Lydens hastighed
Lyden bevæger sig som bølger gennem luften. Det går hurtigt. Man har målt, at lyden bevæger sig gennem luften med 340 meter pr. sekund ved 15 grader. Det svarer til 1224 km i timen.
Prøv om I kan måle lydens hastighed gennem luften. Her er nogle forsøg – find selv på flere.
|
I skal bruge en metalplade, en hammer, et stopur, et langt målebånd, et måleskema I selv tegner, en blyant – og en stor åben mark.
|
|
Da jeg var lille boede jeg i et bondehus, som lå midt på en mark. 100 meter væk – på den anden side af marken – lå en stor skov. Når vi ikke lige vidste, hvad vi skulle lave, legede vi tit med ekko. ”Hvad drikker Møller,” råbte vi over mod skoven. Lydbølgerne fra vores stemmer drønede over marken – ramte muren af træer i skovbrynet – blev kastet tilbage – og drønede tilbage til os igen med svaret: ”Øller, øller, øller.” Det er et ekko.
 Ekko over marken til skoven bagved.
Et ekko er lydbølger, der bliver kastet tilbage
Et ekko opstår, når en lyd bliver reflekteret fra en ”mur” af træer, af beton eller lignende. Hårde jævne flader er gode til at kaste lyd tilbage. Bløde og ujævne flader er ikke så gode til det.
Hvor langt skal I være fra ”muren”, for at I kan høre ekko? Det kan I undersøge.
Hvad skal I bruge
I skal bruge et målebånd – eller måle med ét-meterskridt.
Sådan gør I
Forklaring
Når du taler i et rum, vil væggene i rummet kaste dine ord tilbage til dine ører. I rummet vil dine ord lyde to gange. Men fordi afstanden til væggene er lille, går det så hurtigt, at du ikke lægger mærke til, at dine ord bliver kastet tilbage.
Vores ører kan opfatte en tidsforskel mellem to lydindtryk, hvis der er 1/10 sekund imellem lydene. Vi ved, at lyden bevæger sig med 340 meter/sekund. På 1/10 sekund kan lyden bevæge sig 34 meter. Hvis du står og råber op ad en væg, der er 17 meter væk, så vil lyden bevæge sig fra din mund – de 17 meter hen til væggen + og 17 meter tilbage igen til dit øre = 34 meter. Og så vil du sandsynligvis kunne høre de ord, du råber med en lille tidsforskel – som et ekko.
Prøv at finde flere ekkoer – ude i naturen og inde i byen.
|
Lydens hastighed gennem luft, vand og fast stof
Lyden bevæger sig som bølger gennem luften – og gennem andre stoffer. Men det bevæger sig ikke lige hurtigt gennem alle stoffer. Ved stuetemperatur bevæger lyd sig gennem luften med ca. 340 meter pr. sekund. Vidste du, at lyden rejser hurtigere gennem vand? Og endnu hurtigere gennem træ, glas og stål? Det skyldes at molekylerne i faste stoffer er pakket tættere end i gasser og væsker – og derfor hurtigere kan overføre lydbølgernes bevægelse til hinanden. I tabellen kan du se, hvor hurtigt det går.
| Stof | Lydens hastighed i meter/sekund ved 15 grader Celcius |
| Luft | 340 |
| Vand | 1485 |
| Træ | 4000 |
| Glas | 5000 |
| Stål | 5100 |
I kan undersøge forskellen på lydens vandring gennem luften og fast stof med en yoghurtbæger-telefon.
|
I kan bruge en telefon af youghurtbægre til at afprøve, om lyden løber hurtigere gennem fast stof, end gennem luften. Den er let at lave.
 Telefon af youghurtbæger. Snoren ender i et andet bæger.
Tegning: Eva Wulff.
Hvad skal I bruge
• En stærk snor på mindst 5 meter – gerne længere.
• To små youghurtbægre eller andre plastikbægre
• En saks eller en kniv
• To tændstikker
Sådan gør I
I kan hjælpe hinanden med at lave telefoner to og to.
Prøv at snakke i telefonen. I skal holde snoren stramt. Den ene taler ind i det ene youghurtbæger. Den anden lytter med øret inde i det andet youghurtbæger. I kan skiftes til at tale ved fx at sige ”Roger over”, som man gør det, når man snakker over en radio.
Prøv først at tale sammen i youghurtbæger-telefonen. Og prøv så at tale med samme styrke uden telefonen. Hvad er forskellen? Og hvorfor er der forskel?
Forklaring
Når en af jer taler, sætter lyden af stemmen youghurtbægret i svingninger. De svingninger bliver overført til tråden – og sætter luften i modtagerens youghurtbæger i svingninger – og det er det I hører.
Fordi molekylerne ligger tættere i det faste stof, som youghurtbæger-telefonen er lavet af end i luften, så vil I lettere kunne høre hinanden, når I snakker i telefonen, end når I taler uden.
Forsøg
Lav forsøg med jeres telefon
|
Lyd under vand
Hvad betyder lydens hurtige rejse gennem vand for havets dyr, som fx hvaler?
|
Stille verdensrum
Ude i verdensrummet er der ingen lyd. Der er stille. Verdensrummet er et lufttomt rum – og derfor heller ikke noget stof, som lyden kan bølge igennem. Så der er bare stor stilhed.
Hvor er der ellers stille?
|
Lydens retning
Når vi snakker, spreder de lydbølger vores stemme laver sig i alle retninger. Derfor spreder lydens energi sig over et stort område – og det er kun lidt af energien – og lydbølgerne – som når frem til den som lytter. Hvad sker der, hvis vi giver lyden en retning?
Det kan I undersøge på flere måder:
|
Gå sammen to og to. Lav en råber – enten ved at forme jeres hænder til en tragt – eller ved at lave en større råber af et stykke karton.
 Råberen retter lydbølgerne ind, så de alle løber i samme retning.
Tegning: Eva Wulff.
Hvad skal I bruge
Et stort stykke karton, saks, tape
Sådan gør I
Forklaring
Når I snakker gennem en råber, er det lettere at høre lyden af stemmen. Siderne i tragten reflekterer stemmens lydbølger, så de bliver rettet i samme retning og løber parallelt frem mod den du råber til.
|
|
Hvad sker der, hvis vi snakker gennem et rør? Ja, hvad vil I tro der sker?
Hvad skal I bruge
Få fat på et langt rør af metal eller plastik. Det kan være et drænrør – eller et varmerør – eller noget andet.
Sådan gør I
Stil jer ved hver af rørets ender:
Forklaring
Lyden løber hurtigt og rettet i metallet og i luften inde i metallet. I gamle dage brugte man talerør på skibe. Fra maskinrummet helt nede i bunde af skibet gik et langt jernrør op til broen hvor kaptajnen stod og holdt udkig. ”Fuld gas frem,” kunne kaptajnen råbe ned i røret – og så satte maskinmesteren fuld damp på kedlerne.
|
