Amulet
Lav en amulet - og brug den til beskyttelse i rollespil.
Kort om amuletter
Amuletter er magiske ting, som beskytter den der bærer dem. Du kan let lave dine egne amuletter af ting, du finder i naturen - og bruge dem i rollespil. Her er et par ideer. Find selv på flere.
Sådan gør du
Hyldeamulet
-
Sav en hyldegren i stykker på cirka 1 cm.
-
Sæt hyldeperlerne på en snor til en kæde.
- Bær din hyldeamulet som halskæde, armbånd eller om vristen.
Magisk pose
-
Klip et stykke stof eller læder til i en cirkel eller som en rektangel - og sy en lille pose. Du kan sætte en snor i for oven, så posen kan lukkes. Posen skal være så lille, at du kan bære den i lommen eller hængende i dit bælte.
-
Fyld posen med magiske urter, spindelvæv, dugdråber, kattehalehår og måneskin.
- Mærk, hvor din magiske pose giver dig kræfter i Rollespillet.