Der kan være cirka 60.000 bier i et bistade midt på sommeren - med kun én dronning.
Sådan en bi-familie kan lave 50 – 80 kilo honning i løbet af et år.
Bier er små – og at en bi kun kan hente en lillebitte smule nektar i hver blomst, som den laver til honning i sin mave.
Bierne skal besøge 20 millioner blomster, for at lave et glas honning.
For at lave et kilo honning har bierne brugt 8 kilo som flyvebrændstof.
Bierne bestøver blomsterne, så de kan sætte frugt og frø
Værdien af biernes bestøvning er vurderet til op mod 3 milliarder kr. bare i Danmark.
Bier kan fortælle hinanden, hvor der er blomster - ved at danse : )
Der ikke længere findes vilde honningbier i naturen pga. en snylter, som kaldes varroa-miden.
Der er 4500 biavlere i Danmark. De 100 lever af det.
Besøg en biavler - og bliv klogere på bier. Foto: Malene Bendix.
Om biernes liv
Honningbien
Sur sur sur – lille bi omkring. Du kender nok honningbien, som summer omkring blomster om sommeren og samler nektar og pollen. Den er stribet i sort og orange – og så er den helt blød af hår. Hvis en honningbi er glad og mæt og sidder stille, kan du prøve at ae den med en finger.
Helt tæt på ser honningbien sådan ud:
Her er en honningbi helt tæt på.
Tegning: Eva Wulff.
Hvis du kigger nærmere på en bi, kan du se at den består af et hoved, en forkrop og en bagkrop.
På hovedet sidder:
2 følehorn eller antenner. De er tæt besat med små følehår. Bien bruger sine antenner til mange ting: at føle med, lugte med, som termometer og som speedometer (til at måle hastighed, når bien flyver).
En mund: som er en snabel med en tunge inden i. Snablen kan foldes ud, når bien skal suge nektar.
2 store øjne, som er sat sammen af 6000 små øjne med hver sin linse. Hvert øje ser enten en mørk eller lys prik. Tilsammen danner de mange prikker et billede - ligesom et rastet billede på en avis.
3 pandeøjne. De kan ikke danne billeder, men de kan se omrids - som f.eks. horisonten. Bien bruger dem til at flyve vandret.
Forkrop med:
4 vinger. De er gennemsigtige og levende. De små årer du kan se, bringer blod ud i vingerne.
6 ben med mange hår.
Bagkrop:
Hvis du kigger på en bi, kan du se at bagkroppen sidder fast på forkroppen med en tynd stilk, der kun er 1 millimeter tyk. Det gør at bagkroppen er meget bevægelig.
Bagest sidder biens brod.
Bien har små hår over det hele, men flest på hoved og forkrop. Hårene isolerer, så bien kan holde varmen. Og så sætter pollen sig let fast i biens hår. Det spiser bierne. Bien reder sig med sine ben - og samler pollen i klumper på bagbenene. Så er det let at få med hjem til bi-boet. Det ser ud som om bien har gule bukser på.
Du kan se pollen-bukser på biens bagben.
Foto: Malene Bendix (øv) og Hanne Sølvkjær (ned).
Hvor bor honningbien
Du kan støde på honningbien over hele landet. De fleste honningbier lever i bistader (bi-huse) hos biavlere. Man siger at honningbien er det husdyr, som der er flest af i Danmark. Vi har omkring 6 milliarder bier herhjemme.
Her er flere bi-huse. Hvert hus består af kasser, som er stablet ovenpå hinanden - som et hult træ. I hver kasse er der tavler. Foto: Malene Bendix.
Naturligt vil honningbien bygge deres bo i et hult træ. Her vil de unge bier bygge lodrette plader af bivoks, som de sveder ud af deres bagkropsled. På hver side af pladen bygger bierne små voksceller, som er sekskantede. I nogle af cellerne gemmer bierne deres honning – og i andre ligger æg, larver og pupper. Bierne tætner boets inderside med propolis, som de laver af bivoks blandet med spyt og harpiks fra træernes knopskæl. Biavleren efterligner det hule træ med sine bistader, og bierne flytter ind og bygger deres celler der.
Her er et kig ned i en kasse. Du kan se voks-tavlerne hænge lodret. På en af tavlerne har bierne selv bygget en hjerteformet vokstavle. Foto: Malene Bendix.
Hvad spiser honningbien
Bier lever af nektar, som de henter i blomsterne og laver om til honning. Når bierne roder rundt i blomsten efter nektar, får den det hanlige blomsterstøv på sig – pollen. Det kan bier også spise. De samler pollen i puder på deres ben og tager det med hjem til boet. Du kan se det som gule, hvide eller røde bukser på biernes bagben.
Når biavleren tager biernes honning, giver han dem sukker i stedet for. Det kan de også godt lide.
En biavler kan høste 50 til 80 kilo honning fra en bifamilie om året. Det er dog kun omkring 1/8 af den honning som bierne samler ind. Resten spiser bierne og deres larver selv. Ud over det spiser en bifamilie cirka 35 kilo pollen og drikker 30 liter vand på et år. Og så spiser de det sukker, som biavleren giver dem.
Kig ned i en tulipan. Du kan se et støvfang i midten og 6 støvdragere med pollen.
Foto: Malene Bendix.
Hvor blev de vilde honningbier af?
I Danmark lever der ikke længere vilde honningbier i naturen. Det skyldes en lille snylter – en mide – som suger blod af både de voksne bier og af ynglen. Miden er stor og tung i forhold til bierne. Dens størrelse svarer til, hvis et menneske bar rundt på en snylter så stor som en kat. Miden hedder varroamiden og den kan udrydde en hel bifamiie på 3 – 4 år. Varroamiden blev fundet første gang i Danmark i 1984. Siden har miden udryddet de vilde honningbier i Danmark.
Her er tre varroa-mider.
Foto: Danmarks Biavlerforening.
I dag bekæmper alle biavlere varroamiden på forskellige måder:
Meget tidligt på foråret sætter biavleren nogle specielle rammer, uden voks på, ned i stadet. Her bygger bierne celler specielt til droner og de tiltrækker varroamiderne. Ca. hver 10. dag skærer biavleren cellerne med droneyngel ud og smider dem væk. På den måde kan varroamiderne bekæmpes i foråret.
Biavlerne tager afstand fra gift og bruger kun naturlige giftstoffer, som f.eks. myresyre – den syre som myrer sprøjter på deres fjender. (Du kan se myresyre, hvis du stikker en blå blomst ned i nærheden af en myretue. Myrerne vil sprøjte deres myresyre på blomsten, som mister sin blå farve, hvor myresyren rammer.)
Bierne i et bi-bo
Biernes liv
Bier bor mange sammen i et bistade. De er det, man kalder sociale insekter. I et bistade kan du finde op til 60.000 bier. Der er én dronning, 500 droner (hanner) og mange tusind arbejdere. De deler arbejdet i bistadet imellem sig.
I tabellen kan du finde fakta om de forskellige bier. Og så kan du læse mere om dem nedenfor.
Dronning
Droner
Arbejdere
Antal
1
500
Sommer: 50.000 til 90.000 Vinter: 20.000
Længde
20 mm
16 - 17 mm
12 - 13 mm
Køn
Hun
Hanner
Hunner
Kendetegn
Største bi
Store kommaformede øjne
Alle de andre
Brod
Brod. Stikker kun andre dronninger
Ingen brod
Brod
Levetid
1 - 5 år
1 - 4 måneder
Sommer: 3 - 6 uger
Vinter: 8 - 9 måneder
Arbejde
Lægge æg
Befrugte unge dronninger
Samle nektar og pollen, passer yngel - og alt andet i biboet
Flyver
Når hun parrer sig Når bierne sværmer og flyver et nyt sted hen
(Temp over 20 grader)
Sommer ved parring
(Temp over 20 grader)
Forår, sommer, efterår
(Temp over 7 grader)
Bi-dronningen
Bi-dronningen er lidt større end de andre bier i bistadet. Hun er den eneste, som kan lægge æg. Det gør hun så til gengæld næsten hele tiden. Om sommeren kan dronningen lægge op til 3000 æg i døgnet. De vejer næsten dobbelt så meget, som hun selv gør. Det er et kæmpearbejde – og derfor har dronningen et hof af arbejder-bier, som fodrer, vifter og nusser hende. Hvis du kigger ned i et bistade, kan du være heldig at se dem i kreds om dronningen.
Bidronning med rød prik imellem arbejderbier.
Foto: Danmarks Biavlerforening.
Bi-dronningen kan blive flere år gammel. Men hun kommer kun udenfor biernes bo ganske få gange. Når hun parrer sig – og når der er blevet for mange bier i bi-boet. Så sværmer hun bort fra bi-boet sammen med halvdelen af arbejderbierne og lader en ny dronning overtage det gamle bo.
Parring
Hvis en bifamilie bliver stå stor, at den skal dele sig, lægger dronningen æg i dronningeceller. Den første dronning, som kommer ud af sin puppe, gnaver de andre dronningepupper op, så de dør. Så er hun den eneste dronning i boet.
Efter et par dage flyver hun ud for at parre sig. Hun vælger en dag hvor vejret er godt – og så flyver hun 100 meter op i luften til et bestemt sted, hvor dronerne – hannerne – samler sig og venter på de unge dronninger. Her parrer hun sig med 6 til 8 hanner. Og så har hun fået sædceller nok til, at hun kan lægge tusindvis af æg resten af hendes liv. Hannerne dør.
Æg – larve – puppe
Dronningen lægger sine æg, så der er ét æg i hver celle. I cellen udvikler ægget sig til en larve, forpupper sig og forvandler sig til en voksen bi. På tegningen kan du se æg og forskellige stadier af biens udvikling. Det kan du også, hvis du kigger på en bitavle. Udviklingen foregår sådan her:
• Ægget ligger i 3 dage.
• Så kommer larven ud. Den bliver stopfodret af arbejderbier. De første dage får larven en slags fodersaft som er fuld af protein. Så får de en blanding af honning og pollen.
• Når larven er 9 dage gammel, er den blevet 500 gange tungere. Så lukker arbejderbierne dens celle med en dør af voks. Inde i cellen spinder larven sig ind i en kokon af tynd silketråd, og forpupper sig. Du kan forestille dig puppen som en slags sovepose, der er helt lukket
• Inde i puppen forvandler larven sig fuldstændigt – fra en blød krop med gangvorter til en voksen bi med vinger, ben og striber.
• Efter 21 dage kommer den voksne bi frem. Den er klar til at arbejde.
I venstre side kan du se udviklingen af en arbejder. I højre side udviklingen af en dronning.
Tegning: Eva Wulff.
Gele royal
En lille sjov ting er, at det æg som en dronning kommer ud af er nøjagtig magen til et arbejderæg. Det har bare ligget i en større dronningecelle – og så har dronningelarven fået en madpakke med ind i cellen, som består af en meget fin og næringsrig honning-saft, som man kalder Gelé royal. I Kina har man i mange år spist Gelé Royal for at blive smuk og sund og få et langt liv.
Men tilbage til arbejder-bierne:
Arbejder-bier
De bier, som du kan se flyve fra blomst til blomst, er arbejder-bier. De er hunner alle sammen, men deres æggestokke er ikke udviklet – så de kan ikke selv lægge æg. Det har de overladt til dronningen.
En arbejderbi drikker fra andemad.
Foto: Jan Sæther.
Arbejderne står for alt hvad der er at gøre i bistadet. Om sommeren har de så travlt, at de er slidt op, når de bliver 6 uger gamle. I løbet af de 6 uger når de at udfører en hel række af forskellige opgaver, som du kan se her:
En arbejderbi har mange opgaver i løbet af sit liv. Du kan læse mere om dem nedenfor.
Tegning: Eva Wulff.
Først er bien et æg. Ud af ægget kommer en en lave, som forpupper sig og ud af puppen kommer en voksen bi.
Arbejderbien får en masse opgaver i denne rækkefølge:
Rengørings-bi: De yngste bier gør rent i bi-boet
Yngelplejer: Fodrer dronning og yngel, passer æg
Bygge-bi: Sveder voks og bygger bi-bo (ca. 12 dage gammel)
Pollenpakker: Lægger den pollen de andre kommer hjem med på plads
Honninghenter: Henter honning som foder til andre bier
Vagt-bi: Holder vagt udenfor boet (ca. 18 dage gammel)
Blæser-bi: Svirrer med vingerne i boet, så temperaturen er tilpas
Vandhenter: Henter vand
Spejder-bi: Flyver ud og leder efter blomster med nektar. Viser med en dans, hvor de andre bier kan hente nektar.
Samler-bi: Flyver ud til blomstrende urter, buske og træer og henter nektar og pollen. Bestøver planterne.
Efter cirka 6 ugers sommerarbejde dør arbejderbien. Dens vinger er flossede. Dens krop er træt. Den er slidt op. Om vinteren lever arbejderbien 8 – 9 måneder. Dens arbejde er at holde boet i orden og dronningen varm.
Droner
Biernes hanner hedder droner. Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye dronninger, som skal parres. Droner kommer ud af æg, som ikke er befrugtede. Dronerne lever i boet til de nye dronninger klækkes og er klar til at parre sig.
Drone på blad. Du kan kende den på de store komma-formede øjne.
Foto: Danmarks Biavlerforening.
Dronerne parrer sig med de nye dronninger fra deres egen eller fra andre bi-familier. Sidst på sommeren bliver dronerne smidt ud af biboet - og mange bliver stukket ihjel.
Lidt genetik Bierne i et bi-bo er i meget tæt familie med hinanden. Den unge bidronning parrer sig med 6 – 8 droner. Deres sæd bruger hun på en måde, så de æg hun laver har mere af hende selv, end af dronen. De æg, der kommer ud af det er derfor tættere på hinanden end søskende normalt er. De forskere som arbejder med genetik siger, at det kan være årsagen til at bier og andre sociale insekter er ligeglade med sig selv som individ – og underkaster sig det store fællesskab fuldstændigt. De er så tæt på hinanden genetisk, at de næsten kunne være én krop – selvom de består af mange individer.
Når bierne sværmer skynder biavleren sig ud med sin halmkube. Der vil bierne gerne bo - og de kravler selv derind. Tegning: Eva Wulff.
Bier der sværmer
I løbet af sommeren vokser bi-familien fra 20.000 til 60.000 bier. Når de er for mange, samler bi-dronningen en stor sværm af bier (40.000) – og flyver væk fra boet, for at finde et nyt sted. Man siger at bierne sværmer. Det kan se voldsomt ud, når en kæmpeflok af summende bier sværmer op, men bierne i en sværm er fredelige. De stikker ikke. Det ved vi, for bierne har fyldt sig med honning hjemmefra, for at kunne klare rejsen ud i det usikre – og deres maver er så udspilede at de ikke kan krumme sig sammen og jage brodden ind i armen på nogen.
Bier i en sværm har sat sig til hvile, mens spejderne flyver ud.
Foto: Danmarks Biavlerforening.
Bisværmen sætter sig tit tæt på deres gamle bo, mens spejderbier leder efter et nyt sted at bo. Det kan være i et hult træ, i en hulmur eller i et bistade. I en sværm er cirka 3 procent af bierne spejdere. Hvis en spejderbi kommer ind i f.eks. et hult træ, måler den hulrummet op og samler oplysninger om, hvordan det er at hægte bivoks fast derinde, hvor godt stedet er isoleret osv. Så flyver den tilbage til sværmen og viser med en dans hvilket bo-sted den har fundet. Det samme gør de andre spejdere. På den måde forhandler spejderne om hvilket bo-sted, som er bedst. På et tidspunkt bliver de enige om, hvilket sted der er bedst - og så får resten af sværmen besked.
Bi-avleren kan hente en sværm. Han tager en halmkube med. Der vil bierne gerne være. Størrelsen er som et hult træ. Der er masser man kan hæfte voks fast på - og halmen isolerer godt. Biavleren giver bisværmen et nyt bo i et bistade, mod at få honning.
De arbejdere som er tilbage i boet fodrer en nyklækket dronning op, så hun kan overtage boet og de cirka 20.000 arbejderbier som er tilbage.
I gamle dage troede man, at hvis man ville holde på en bisværm, så skulle man larme helt vildt meget. Derfor hentede folk grydelåg og skraldspande og slog på dem, hvis de så en bisværm. Men det er en myte, at det får bisværmen til at sætte sig. Halmkuben er det, der virker.
Biskæg. Biavlernes mandomsprøve. En biavler tager en sværmende dronning i munden - og lader hele sværmen lande på sig. Foto: Danmarks Biavlerforening.
Overvintring
Honningbierne overlever vinteren i deres bo. Når sommeren går på hæld, bliver der færre bier i bistadet. Dronerne og en del af arbejderbierne bliver smidt ud og dør, og når vinterkulden sætter ind er der omkring 20.000 bier i boet. De klumper sig sammen – og jo koldere det er, desto tættere sidder de sammen. Inde midt i klumpen sidder dronningen. Hun bærer æggene til næste års bier i sin mave, så flokkens arbejde er at beskytte hende mod kulden.
En bi kan alene ikke tåle at blive koldere end 9 grader. Men når bierne er mange sammen, kan de overleve minus 30 grader! Hvis det er rigtig koldt sidder bierne så tæt sammen, at deres hår danner et tæppe. Samtidig bevæger de alle sammen deres flyvemuskler ganske lidt, så der dannes varme.
Bierne får energi til at overleve på fra honning som er gemt i cellerne – eller den sukker, som biavleren giver dem i stedet for honning. I løbet af vinteren bevæger bi-klumpen sig langsomt rundt i boet og tømmer forrådet for honning eller sukker.
Her er Bi-Bendt og hans bigård om vinteren. Du kan lige ane bierne som skygger under plastiklåget. Foto: Malene Bendix.
Bier og bestøvning
Kort om bestøvning
For at planter kan sætte frø og frugter, skal deres blomster bestøves. Blomsterstøv – eller pollen som det også hedder – skal flyttes fra de hanlige støvblade på en blomst – til det hunlige støvfang på en anden.
Øverst kan du se en blomst - og nederst kan du se den hunlige og den hanlige del af blomsten.
Tegning: Eva Wulff.
Hjælp til bestøvning
Planterne kan jo ikke selv gå hen og bestøve hinanden, så de er afhængige af hjælp udefra. Der er to typer hjælpere:
Dyr: Nogle planter bruger insekter og andre dyr som hjælpere. De planter som bliver bestøvet af dyr sætter smukke blomster med farver, dufte og sød nektar. Blomsterne lokker bier, sommerfugle, fluer, humlebier og mange andre insekter til, så de kan bestøve dem.
Vinden: En del planter, som f.eks. græs og mange træer bruger vinden som hjælper. De sender masser af blomsterstøv ud i luften og noget af det lander på hunblomster andre steder, så de bliver bestøvet. Vindbestøvede planters blomster er tit små og uden farve og nektar – for de skal jo ikke lokke nogen til.
Bier og bestøvning
Mange planter sætter blomster, som bliver bestøvet af bier. Blomsterne har kronblade med smukke farver og mønstre – og så har de sød nektar som bierne elsker. Bierne suger nektar op med deres mund. Den er formet som to rør indeni hinanden, som kan forlænges som antennen på en transistorradio.
Bien er dækket af mælkebøtte-pollen.
Foto: Hanne Sølvkjær.
Den søde nektar er gemt nede i bunden af blomsten. Når en bi kravler ind i en blomst for at hente nektar, drysser der blomsterstøv på biens ryg. Blomsterstøvet kaldes også for pollen. I hvert støvkorn er en sædcelle. Blomsterstøvet sætter sig fast i biens hår – og flyver med bien over til den næste blomst. Her sætter noget af støvet sig fast på det hunlige støvfang. Det vokser det ned gennem griflen og ind i frugt-knuden. Her bliver de små frøanlæg befrugtet, så de kan udvikle sig til frø. Man siger at bierne bestøver blomsterne.
Her kan du se en bi helt tæt på. Som du kan se har den en mund som et sugerør med en lang tunge. Bien har en masse hår. Når den kravler omkring i blomsterne får den blomsterstøv på sig. Tegning: Eva Wulff.
Vigtigt bi-arbejde
I Danmark har vi cirka 1000 forskellige vilde planter. Mange af dem er afhængige af at blive bestøvet af bier, for at de kan sætte frø og danne frugt. Biernes arbejde med bestøvning er derfor meget vigtigt for planterne og for den biologiske mangfoldighed i vores natur.
Men biernes bestøvning er også vigtigt for alle andre levende væsner. Mange bier kan bestøve mange blomster på planterne. Det giver mange frø, som bliver til nye planter. Det har alle de dyr som lever på og spiser planter glæde af. På den måde har bierne betydning for den biologiske mangfoldighed.
Bierne har stor betydning for dyr og planter - og mennesker.
Tegning: Eva Wulff.
Men også frugtavleren, som har frugtplantager med æbler, pærer, kirsebær og blommer – og bærbuske med solbær og ribs er afhængige af, at der kommer bier og bestøver blomsterne. Og landmanden, som dyrker raps og kløver skal også bruge biernes arbejde.
Her er et eksempel:
Æbler blomstrer tidligt om foråret, hvor der ikke er så mange insekter. Derfor er bier æbletræernes vigtigste bestøvere. De overvintrer jo i deres bi-familier og er tidligt på færde om foråret, for at samle nektar og pollen til bistadet.
En æbleblomst indeholder 10 frø-anlæg. Hvis et æble skal blive stort og flot, skal alle de 10 frøanlæg befrugtes med blomsterstøv fra en anden blomst. På tegningen kan du se, hvad der sker, hvis alle 10 frøanlæg ikke bliver befrugtet. Så bliver æblet lille og skævt.
Kig selv efter næste gang du spiser et æble. Er det blevet bestøvet rigtigt? Hvis det er, er der 10 kærner i kærnehuset.
To æbler - hvilket æble er bestøvet ordentligt?
Tegning: Eva Wulff.
Bestøvning i tørre tal
Man har regnet ud, at honningbiernes bestøvning og den frugtbarhed den skaber er 30 – 50 gange højere end værdien af den honning de laver, som årligt er 60 millioner kr. – dvs. op mod 3 milliarder kr. om året.
Bier savner flere blomster
Honningbierne savner blomster. En bi flyver 1 – 5 kilometer fra sit bibo for at finde blomster og føde – og desværre er det tit ikke langt nok.
Det danske landskab har forandret sig meget de sidste 50 år – og det mærker biavleren. I 1950érne var der mange forskellige marker med forskellige afgrøder og dyr der græssede. I dag er der store marker som en ørken for bierne. Der er kun en afgrøde over meget store arealer – og landmanden sprøjter alt andet end afgrøden væk. Det betyder, at der ikke er så mange blomster i Danmark, som der har været i tidligere tider. Selv efter der er blevet høstet sprøjter landmanden, så urterne heller ikke kan vokse på marken der. Det er et problem for honningbien og for alle andre vilde dyr og planter. De har brug for, at der bliver sprøjtet meget mindre, f.eks. ved at man dyrkede markerne økologisk – eller i det mindste havde flere udyrkede områder i landbrugslandet og sprøjtefrie zoner langs levende hegn, vandløb og grøfter.
Kirsebærblomster - en vigtig kilde til nektar for bierne.
Foto: Janne Bavnhøj.
Biernes sprog
Vidste du, at bierne har et sprog. De snakker ikke med ord og lyde – men med dans og duftstoffer.
Biernes dans
Når en bi har fundet et sted med mange blomster, kan den fortælle de andre bier i stadet hvor blomsterne er. Bien kan vise hvilken retning blomsterne er i forhold til solen – og hvor langt de andre bier skal flyve, for at finde dem. Det gør de ved at danse en dans op ad bi-tavlen inde i biboet?
Runddansen fortæller, at der er blomster mindre end 100 meter borte.
8-tals dansen fortæller, at blomster er længere væk. På tegningerne nedenfor kan du se 8-tals dansen. Den bliver også kaldt for svansedansen, fordi bien svanser frem og tilbage med kroppen mens den løber i det midterste spor.
Når bien svanser lige op ad tavlen fortæller den, at blomsterne findes i solens retning.
Når bien svanser lige ned ad tavlen fortæller den, at blomsterne findes modsat solens retning.
Når bien svanser på skrå, fortæller den, at blomsterne findes i den bestemte vinkel i forhold til solen.
Bien viser hvor blomsterne er med 8-tals dansen - som også kaldes svansedansen.
Tegning: Eva Wulff.
Sig det med dufte I bifamilien betyder duftstoffer meget for, hvad der sker. Bierne kender bier fra samme bo på duften - og de kan lugte, hvis en bi stammer fra et andet bo.
Når bien stikker udskiller den også et duftstof, som fortælle andre bier, at de skal gå til angreb.
Det er også duftstoffer som holder sammen på bierne i en sværm. Og duftstoffer fra dronningen som forhindrer dannelsen af nye dronninger i bifamilien. Biologerne kalder duftstofferne for feromoner.
Bier og honning
Hvordan laver bierne honning?
Den nektar, som bierne suger op af blomsterne, er en flydende sukkersød saft. Den er sød, men det er ikke honning – endnu. For at blive honning, skal nektaren først en tur ned i biens honningmave. Her bliver der tilsat nogle stoffer, som man kalder enzymer. Når bien kommer hjem til boet, lægger den sin nektar-enzym blanding ind i en celle. Her fordamper en del af vandet fra. Samtidig spaltes det sukker der er i nektaren til druesukker og frugtsukker. Og så er det blevet til honning.
Honning består altså af drue- og frugtsukker og vand. Ud over det er der proteiner, mineraler, vitaminer, smagsstoffer og farvestoffer i honning.
Hvorfor laver bierne honning?
Honning er biernes mad. En bifamilie bruger 8 kilo honning som flyvebrændstof for at lave 1 kilo honning til biavleren. Samtidig samler bierne honning til vinterforråd. De skal kunne holde en bifamilie med 20.000 bier levende og varme gennem en hel vinter.
Biavleren høster biernes honning – og giver bierne sukker i stedet for. Det klarer bierne sig fint på. Bier i et bistade gemmer honningen i celler i vokstavlerne. Biavleren henter vokstavlerne. Han skraber det lag af voks som forsegler cellerne af. Så sætter han tavlerne ned i en centrifuge, der drejer hurtigt rundt og slynger honningen ud. Bagefter tapper han den flydende honning ned i en spand, sir den, rører den og tapper den på glas, så den er klar til brug.
En udeskoleelev fra Rønde skole tapper honning på glas.
Foto: HP Stenbæk.
Honning fra forskellige blomster
Honning består af druesukker og frugtsukker + lidt mineraler, lidt proteiner og så de smagsstoffer som findes i blomsterne. Derfor kan du smage forskel på honning fra forskellige blomster.
Honning fra mælkebøtter er lys og mild
Honning fra hvid-kløver er også lys og mild.
Honning fra raps er lys, krydret og hård
Honning fra lyng er mørk, smager stærkt og blød.
Honning fra akacie er også flydende. De flydende honninger indeholder meget frugtsukker.
Bierne flyver ud efter nektar, der hvor der er blomster. Derfor er honning også tit en blanding af nektar fra mange forskellige blomster. Hvis du med en finger smager på honning i en bi-tavle, vil du kunne opleve, at honningen i de forskellige celler smager forskelligt, fordi den stammer fra forskellige blomster.
Hvis bier lever i et område med masser af blomster, kan en bifamilie lave mellem 50 og 80 kilo honning på et år.
Nyslynget honning smager dejligt med jordbær og knækbrød.
Honning kan bruges i stedet for sukker i f.eks. marmelade, kompot, kager, brød osv.
Varm mælk med honning, hvis du har ondt i halsen
Vikingerne drak mjød, som var brygget på honning.
Hvis du har en rift, et lille sår, eller en forbrænding, så smør lidt honning på. Det bekæmper bakterier og fremmer sårheling.
Bier og det helbredende stof propolis
Bier laver propolis. Propolis er en mørkebrun, klistret blanding af harpiks, spyt og bivoks. Bierne bruger propolis til at tætne revner og sprækker i deres bi-bo – og til at holde bakterier på afstand.
Propolis bekæmper sygdomme
Propolis smager godt – og allerede i oldtiden brugte man propolis til at helbrede sygdomme. De gamle biavlere tygger på propolis, hvis de er ved at blive syge – for propolis bekæmper infektioner. Det er der en god forklaring på:
Propolis er som fortalt en blanding af harpiks og bivoks. Harpiksen henter bierne træerne – f.eks. fra de små klistrede hætter som sidder på træernes knopper og som falder af, når det nye blad springer ud. Dem kalder man knopskæl. Du kender sikkert klistrede knopskæl fra kastanjetræer eller popler. Videnskabsfolk har analyseret den harpiks man finder på knopskæl og fundet ud af, at der er klistret en masse svampesporer fast i harpiksen. Man regner med, at de svampesporer virker ligesom penicillin og bekæmper bakterier.
Og i et bi-bo er der et stort behov for at bekæmpe bakterier. Bier lever mange sammen på meget lidt plads. Derfor skal de gøre alt hvad de kan, for at holde boet pinligt rent og undgå sygdomme, som hurtigt vil sprede sig - og som kan ødelægge hele bi-familien. Det hjælper propolis dem med.
Muse-mumier I bi-stader finder man nogle gange udtørrede mumier af mus. Forestil dig en mus, som gnaver sig ind i et bi-bo. Her er der mad i lange baner. Når bierne opdager musen, kaster de sig over den og stikker den ihjel med en masse stik. Men når den er død, har de et problem. Musen er alt for tung til, at de kan bære den ud. Snart vil den begynde at rådne – og så vil bi-boet blive fyldt med bakterier. Derfor pakker bierne musen ind i propolis, som forhindrer forrådnelsen – så musen tørrer langsomt ind – til en mumie.
Bier og bistik
Som du nok ved, kan bier stikke. De gør det kun, hvis de føler sig truet eller mast. Hvis du behandler bierne godt, så stikker de ikke.
Brod
Honningbiens brod har modhager - og menneskers hud er tyk. Det betyder, at hvis du bliver stukket af en bi, så bliver biens brod siddende i huden. Det overlever bien ikke.
Biens brod har modhager.
Tegning: Eva Wulff.
På brodden sidder en giftsæk, som pumper gift ud. Hvis du bliver stukket, skal du fjerne brodden igen ved at skrabe den væk med neglen eller med en kniv - ellers risikerer du at presse mere gift ud af giftsækken. Et bistik kan blive ved at klø og hæve i flere dage. Enkelte mennesker er overfølsomme overfor bistik - og kræver lægehjælp, hvis de bliver stukket. Men de fleste af os kan nøjes med at sige av - og følge disse gode råd.
Gode råd ved bistik
Sug giften ud med munden, hvis du bliver stukket af en bi eller en hveps.
Skrab biens brod væk med neglen eller med en kniv.
Tag et stykke sukker, væd det med spyt og læg det på stikket under et stykke plaster.
Kom et tyndt lag honning på stikket.
Gnid stikket med løg
Vask stikket med eddike eller salmiakspiritus.
Hvepsestik
Hvepsens brod er glat, så den kan stikke flere gange. Hvepsens gift er i familie med slangegift - og stikket er meget smertefuldt. Huden bliver rød, hæver og klør - og bliver øm. Det varer dog kun nogle timer.
Forslag til videre arbejde
Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Biavlerforening udviklet et lille ude-undervisningsforløb om bier og biavl, som består af forskellige materialer. Forløbet kan du finde her.