Dådyr (Dama dama)
Klik på det du har lyst til at læse om:
Vidste du
-
At du kan kende hannen på det store skovlformede gevir.
-
At dådyret har prikker om sommeren.
-
At dådyret blev indført til Danmark i Middelalderen af mennesker - men at det faktisk levede på den jord der senere blev til Danmark allerede i mellemistiden, før den sidste istid, for 115.000 - 130.000 år siden.
Fakta om dådyret
Dådyret er en mellemstor hjorteart. Den er større end rådyret, mindre end kronhjorten - og den kan forveksles med sikavildt. Nedenfor kan du se mål og vægt for dådyr i tabellen.
| Dådyr (Dama dama) | |
|
Højde
(skulderhøjde, dvs. højden fra forbenets klov til skulderen)
|
75 - 100 cm |
| Vægt |
Hjort (han): 60 - 100 kilo.
Då (hun): 30 - 50 kilo.
|
| Antal kalve født ad gangen | 1 |
| Bestand i Danmark (2007) |
Ialt cirka 7500 dyr
5300 fritlevende og 2200 i dyreparker (2002).
|
| Jagttid (2007) |
Hjort: 1. september - 31. januar
Då og kalv: 1. oktober - 31. januar
|
| Jagtudbytter pr. år (2007) | Omkring 4000 dådyr (1999) |
Pels og kendetegn
Du kan genkende et dådyr på bagenden, eller det man kalder spejlet. Det er hvidt omkranset af to sorte striber - og så med den sorte hale i midten. Jægerne kalder det kalder det 111.
Du kan se de forskelige hjortes spejl og andre kendetegn på tegningen.
Det er kun hannerne - hjortene - som får gevir. Dåhjortene har gevir fra august til maj måned. Så kaster de det og et nyt vokser frem.
Dådyret har klove - og du kan se dets spor her:
Dådyrets liv
Levested
Dådyr lever helst i et landskab med både løvskov, nåleskov og åbne naturområder eller marker.
Levevis
Dådyr lever flere sammen i flokke - eller rudler som man kalder det.
-
Dåernes (hunnernes) flokke har ikke en fast struktur - nogen gange er de store, nogle gange er de små - og der er ikke altid en fast fører-hun, som vi ser det hos andre hjortearter.
- Hjortene (hannerne) går også i små flokke (rudler) udenfor parringstiden. Der er en klar rangorden i hjortenes flokke. Den stærkeste han med det største gevir er øverst i flokken. Om foråret kaster - eller taber - hjortene deres gevir, for derefter at få et nyt hen over sommeren. De største hjorte taber deres gevir først - og så sker der noget med rangordenen. Pludselig kommer de nederst i hierakiet, indtil de andre hjorte også taber deres gevirer. Så kæmpes der med forben om retten til at være konge, til gevirerne er klar igen om efteråret.
Føde
Dådyr er planteædere og drøvtyggere. De spiser græs og urter. Om efteråret spiser de frugter og frø, bl.a. korn, bog og agern. Når det er vinter spiser dådyrene også knopper og skud af især nåletræer - og skræller barken af løvtræer. De kan gøre stor skade på skovens træer.
Dådyr stammer oprindeligt fra Lilleasien - men de blev tidligt spredt ud over hele Europa - og blev sandsynligvis allerede indført til Danmark i 1200-tallet. I dag har vi dådyr over det meste af Danmark. Nogle lever vildt - og andre lever i dyreparker, som f.eks. Dyrehaven nord for København. Her findes den største bestand af dådyr i Danmark - og hvis du gerne vil se dådyr er det et godt sted at tage hen. Der findes også dådyr i hjortefarme.
Dådyret får kalv
Hjortenes kamppladser
Så snart hjortenes (hannerne) gevirer er klar til kamp i august og september, begynder hjortene at gøre sig parate til at kæmpe om dåerne. Hjortene søger hen til deres brunst-pladser, der ligger rundt omkring i landskabet. Det er nogle pladser, som de bruger år efter år. Der kan ligge en eller flere brunstpladser på det samme sted. I store flokke af dådyr kan mange brunstpladser ligge lige ved siden af hinanden. Det ser man f.eks. i dyrehaven.
Brunst
Når en då (hun) er næsten 2 år kan den få kalv. I oktober og november kommer dåerne i brunst - én efter én. At komme i brunst betyder, at de bliver parate til at parre sig og få unger. Når en då er i brunst, finder den selv den hjort den vil parre sig med. Faktisk kan dåen fint parre sig med flere hjorte.
Hos kronhjorten har hjorten et harem af dåer, som han forsvarer og parrer sig med. Hos dådyrene vælger dåen selv hvilken hjort, der skal være far til hendes kalv.
Sølehuller
Hjortene (altså hannerne) laver hver sit territorium. De brøler og spankulerer stolt omkring for at tiltrække de dåer (hunner), der er i brunst - og for at skræmme andre hanner væk fra deres territorier. Hver hjort skraber i jorden med gevir og klove - og graver på den måde en hulning i jorden, som man kalder en brunst-grube. Ned i brunstgruben sprøjter hjorten sæd og tis - og så tramper den rundt i det, så det bliver blandet med jord til et sølehul fuldt af mudder. Så er det tid at søle sig til. Hjorten ruller sig i sølehullet til den bliver sort af mudder på hoved, hals, forben og bug. Så går den stolt omkring og viser sig selv, sin krop og sit gevir frem for de andre hjorte - og især for dåerne - mens den brøler.
Der er kamp om de gode brunstpladser. Og hvis en anden hjort nærmer sig, spankulerer de to side om side til de pludselig gør front mod hinanden og knalder gevirerne sammen med et brag. Den stærkeste hjort vinder brunstpladsen - og retten til at parre sig med de dåer, der kommer der.
Parring
Hjorten og dåen parrer sig på brunstpladsen.
Drægtighed
Hunnen er drægtig i næsten 8 måneder - og når hun skal føde - eller kælve, som man siger - går hun væk fra flokken og finder et krat hvor hun kan være i fred. Efter ret kort tid slutter hun sig til flokken (rudlen) igen med sin nye kalv. Kalven fra sidste år får også ofte lov at følge hende.
Dådyret og mennesket
Indført art
Det er mennesker som har indført dådyret i Danmark. Det blev sandsynligvis allerede indført i 1200-tallet – til jagt.
Jagt
Dådyr er smukke dyr, som ofte har givet forfattere og digtere ideer til digte og poesi. Her er et par eksempler:
”Og dér stod sporet af dådyrkloven
i nyfødt sne, som et lille hjerte
et dådyrs fodtrin, et flugtens spor,
der taler til mig foruden ord
om troløsheden på denne jord”.
